bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Fredningslovgivningen svigter helhederne

Som et resultat af Kulturstyrelsens gennemgang af alle landets fredede bygninger har 17 husejere i Dragør fået besked om at deres ejendom påtænkes affredet. Hanne Bendtsen, formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By, har sendt nedenstående til bl.a. Kulturstyrelsen, Kulturministeren og medlemmerne af kulturudvalget, som en reaktion på de planlagte affredninger.

Af Hanne Bendtsen - Formand, Beboerforeningen, Dragør

Fredningsgennemgangen er til skade for kulturmiljøet – bygningsfredningsloven bør laves om

Beboerforeningen for Dragør Gamle By, der er Den Gamle Bys bevaringsforening, har med stor beklagelse modtaget Kulturstyrelsens orientering om, at man i forbindelse med Kulturstyrelsens gennemgang af Danmarks fredede ejendomme indstiller 17 af Dragørs 81 fredede ejendomme til affredning.

Mange i Dragør har fulgt arbejdet med fredningsgennemgangen nøje, og Beboerforeningen har bl.a. afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor også Kulturstyrelsen deltog. Kulturstyrelsen har været budt meget velkommen i Dragør.

I dag må vi imidlertid konstatere, at fredningsgennemgangen kan blive til skade for arbejdet med at sikre kulturmiljøet i Dragør. Vi er oplyst af Kulturstyrelsen om, at affredningen er sket, fordi man ikke freder samlede miljøer men alene enkelte huse – heller ikke disse huses omgivelser.

Det vigtige i Dragør er den kulturhistoriske helhed

Det kulturhistorisk vigtige i Dragør er imidlertid det samlede miljø, hvor det i høj grad er husenes ydre, der er det afgørende samt samspillet med nabohusene. Der er heldigvis også mange enkelthuse, der har bevaret sit autentiske indre, men det er det samlede bevarede kulturmiljø med den bevarede havn, der bl.a. har betydet, at Dragør i 2013 har opnået status som national seværdighed med ret til at markere os med Det Brune Johanneskors.

De fleste af Den Gamle Bys huse er fredet i den tid, hvor man opererede med både A og B fredninger, hvor de sidste alene blev fredet pga. husenes ydre. Hele gadeforløb blev dengang fredet. Siden er der kun sket enkelte, supplerende fredninger.

Situationen i forbindelse med Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang er, at det er mange af de tidligere B-fredninger, der foreslås affredet.

Ud over at det er en uheldig situation for de 17 ejere, kan det således nemt blive et alvorligt problem for hele Dragør Gamle By, når enkelte huse i en fredet husrække bliver affredet.

Måske er bygningsfredningsloven problemet

Vi ser det også som et problem i forhold til bygningsfredningsloven. Det paradoksale er nemlig, at hver gang bygningsfredningsloven de seneste mange år er blevet ændret, er det blevet understreget, at fokus i høj grad bør være på samlede miljøer og ikke blot på enkelte huse. Men beskyttelsen af de samlede miljøer er alene lagt i hænderne på kommunalbestyrelserne, uden at de har fået andre redskaber end planloven og lokalplaner. Når man derfor i dag effektivt vil håndhæve bevaringshensyn, så er det eneste tilstrækkelige redskab altså udelukkende bygningsfredningslovens fredningsbestemmelser.

I Dragør har vi både nogle politikere og en forvaltning, der gør et flot arbejde for at sikre vores bevaringsværdige by. Dragør har således en bevarende lokalplan, som har været forbillede for mange andre bevarende lokalplaner i Danmark.

Men i praksis er fredningsbestemmelserne en større sikring. Dette er således tilfældet, hvor der i forbindelse med en byggesag skal tages stilling til en større ombygning. Hvis denne overholder lokalplanens generelle bestemmelser, gives der tilladelse, selvom huset måske helt skifter karakter – fra f.eks. et ”ydmygt” fiskerhus til et større – mere luksuspræget – hus – blot det overholder ”Dragør-stilen”. Dette vil Kulturstyrelsen ikke tillade i et fredet hus.

Beboerforeningen har efter telefonisk kontakt med Kulturstyrelsen fået oplyst, at også Kulturstyrelsen netop har erfaret denne uheldige forvandling af flere af Dragørs huse, som affedningen nu desværre bidrager til yderligere vil fortsætte.

Dette er en stor fejl. Hvis en så stor del af Dragørs huse indstilles til affredning, bør der gennem en ændring af bygningsfredningsloven sikres alternative redskaber, som kan håndhæve kulturmiljøet. Groft sagt kan man sige, at den ændring af loven, som i sin tid afskaffede B-fredningerne – trods bygningsfredningslovens intention om det modsatte – har gjort mere skade end gavn i forhold til landets kulturmiljøer.

Venligst genovervej

Med Dragørs tildeling af Det Brune Johanneskors fik byen en herlig anerkendelse for det store arbejde, både Dragør Kommune og byens husejere gør for at bevare byens historiske udtryk. Men vi er nu bange for, at de mange affredninger i Dragør vil kunne føre til slækkede krav og øgede dispensationer fra lokalplanerne, ligesom husejernes motivation for at gøre en bevaringsindsats ligeledes kan blive svækket.

Vi vil derfor opfordre til, at Kulturstyrelsen genovervejer de mange affredninger i Dragør. Og hvis Kulturstyrelsen ikke finder, at dette er muligt indenfor den eksisterende Bygningsfredningslovs ramme, opfordrer vi til, at man revurderer bygningsfredningslovens bestemmelse, så de bringes i overensstemmelse med bygningsfredningslovens egen intention om at sikre samlede kulturmiljøer.

Beboerforeningen har i den forbindelse noteret sig, at Regeringen i andre sammenhænge – den nyligt fremlagte arkitekturpolitik samt den nyligt fremlagte handlingsplan på turistområdet – efterlyser større opmærksomhed på kulturmiljøområdet. Det er derfor nærmest paradoksalt, at den danske lovgivning, der regulerer området, er ved at være den største hindring.

Skrevet den 28.03.14