bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Kompetenceløft for mureruddannelsen

Bygningskultur Danmark har sammen med Statens Byggeforskningsinstitut og Det Faglige Fællesudvalg for Murer- Stenhugger- og Stukkaturfaget indledt et pilotprojekt, der skal give murerlærlinge øget viden om bl.a. bygningskultur og bevaring. Håndværkerne er i mange tilfælde de eneste rådgivere ved istandsættelse og dermed helt afgørende i bestræbelserne på at bevare vores historiske bygninger. Projektet er finansieret af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

undefined

Møde i Bygningskulturens Hus om opkvalificering af mureruddannelsen

Birthe Iuel, præsident for Bygningskultur Danmark, siger:

"Projektets fulde titel er ”Udvikling og opkvalificering af byggefagenes erhvervsuddannelser - et pilotprojekt for mureruddannelsen om etablering af tværfagligt samarbejde med de kreative og tekniske miljøer og byggepraksis.” På almindelig dansk betyder det, at vi starter med at indføre mere viden om arkitektur, konstruktion og bygningskultur i mureruddannelsen, samtidig med, at vi gerne vil udvikle et samarbejde med konstruktions- og arkitektskolerne – både den ene og den anden vej – og hvis det bliver en succes, så vil vi meget gerne arbejde på at udbrede det til også at gælde de øvrige håndværksuddannelser."

Hvad er projektets mål i forhold til bygningskulturen?

"Hvis vi skal kortlægge, hvem der for alvor har indflydelse på vores bygningskultur og i særdeleshed bevaring af vores bevaringsværdige bygninger, så har håndværkerne en helt afgørende rolle. De havde tidligere en meget stor viden om bygningernes arkitektur og om hvordan de var konstrueret og i det hele taget om vores byggeskik. De var uddannet, så de kunne rådgive ejere og bygherrer til at tage de rigtige beslutninger. Viden om vores historiske bygningsmasse fylder væsentligt mindre i undervisningen på Erhvervsskolerne i dag og vi ved samtidig, at der kun i 5% af alle byggesager anvendes anden rådgiver, altså arkitekt og lignende. Det betyder, at den almindelige husejer, som ikke vil købe sig til en rådgiver har brug for kvalificeret vejledning fra sin håndværker. Vi mener, at en del af den viden, som de håndværkere er i besiddelse af, der nu går på pension, skal genindføres som en del af pensum for de unge murerlærlinge – og forhåbentlig senere for alle håndværkerlærlinge. Og vi mener, at den viden burde være obligatorisk – også fordi den bibringer den enkelte håndværker øget livskvalitet, da øget uddannelse og dannelse vedrørende ens arbejdsfelt også giver øget stolthed over ens fag. Og noget af det bedste er da, når man er stolt, af det man beskæftiger sig med. Det mener vi, man især kan være, hvis ens færdigheder er sat ind i en større sammenhæng."

Hvordan skal dette gøres konkret?

"En del af projektet handler om at skabe et partnerskab mellem Erhvervsskolerne, Arkitektskolerne og Konstruktørskolen. I første omgang skal vi på 3 skolers murerlinje have undervisere fra arkitektskolen ud og undervise i tæt samarbejde med faglærerne. En stor del af projektet handler om at finde en model for dette, der kan fungere også på andre skoler og gerne sikre at f.x. viden om bygningskultur bliver en mere integreret del af de relevante håndværksuddannelser."

Eske Møller, Projektleder i Realdania, siger:

"I en tid hvor det er vanskeligt at tiltrække unge til håndværksfagene kan fokus på tværfaglighed have en positiv virkning; erfaringer fra især Schweitz peger i den retning. Dette pilotprojekt kan på længere sigt bidrage til at højne kvaliteten i håndteringen af den danske bygningsarv og kvaliteten af nybyggeri for den sags skyld, ved at skabe en øget tværfaglig forståelse mellem praktikere og rådgivere gennem øget kendskab til bygningsarvens bærende værdier og gennemprøvede håndværkstraditioner. Det er vores håb, at erfaringerne herfra efterfølgende kan bruges på andre bygningshåndværk."