bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Bedre Byggeskik-hus i Holbæk sikres for eftertiden

10.november 2016

Realdania By & Byg har købt et ikonisk Bedre Byggeskik-hus fra 1917 på Bakkekammen i Holbæk. Dermed sikres et hovedværk af Ivar Bentsen for eftertiden.

10.november 2016

Bakkekammen i Holbæk er ikke en hvilken som helst villavej, men en veritabel skatkiste af Bedre Byggeskik-huse. Det var her, at Ivar Bentsen slog sine folder, indtil han blev professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Fra 1911 drev han tegnestue i byen, og i 1915 grundlagde han Bygmesterskolen i Holbæk sammen med Marius Pedersen og Harald Munk. Dette år så også Landsforeningen Bedre Byggeskik dagens lys.

Nu har Realdania By & Byg købt grosserervillaen Bakkekammen 40, som er tegnet af Bentsen i 1916 og opført i 1917. Dermed bliver købet også en markering af husets 100 års-jubilæum.

Palæet har været fredet siden 1993, og står nu foran en restaurering, hvor de senere tilkomne køkkener i huset vil blive ændret.

"Både hovedbygningen og sidebygningerne samt havepavillon og haveanlæg fremstår overordentligt autentisk i arkitekturen - både i forhold til bygningernes hele ydre samt i forhold til interiørerne. Der er kun foretaget ganske få ændringer af indretningen", udtaler adm. direktør Peter Cederfeld.

Huset er på 679 kvadratmeter og er omgivet af en ca. 5.000 kvadratmeter stor grund, som indgår i fredningen.

 Læs mere her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt