bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Hvis have er det?

17.februar 2016

En række familier i Lyngby har fået brev fra Slots- og Kulturstyrelsen om at genetablere deres haver, der ligger på en skråning ved Lyngby Fort, der er dækket af fortidsmindefredning. Flere troede, at de var dækket af en lokalplan, der fastslog, at de havde råderet over haven. Det skriver Det Grønne Område.

17.februar 2016

Jeppe og Dorthe Sigfusson havde plantet hindbærbuske på skråningen ned mod fortet, kendt som Glaciet. Kort tid efter fik de besked fra Slots- og Kulturstyrelsen om at fjerne buskene:

"Vi fjernede buskene, men nu har vi så fået at vide, at det ikke er godt nok, og at der vist nok også er andre ting, der skal fjernes, såsom fliser, trappe og et reb, som vi har opsat i et træ. Fæstningskanalens Venner og Slot- og Kulturstyrelsen mener, at det forstyrrer forståelsen af fortidsmindet. Vi er derfor blevet pålagt at genetablere skråningen under vejledning af Kroppedal Museum. Alle udgifter skal vi selv betale," siger han.

Flere grundejere kan vente et brev fra styrelsen og ifølge formand for grundejerforeningen Claus Löppke er det et problem, at der er forvirring omkring reglerne. 

Hans Nielsen, formand for Fæstningskanalens Venner, kan godt forstå, at man kan blive forvirret, men mener dog ikke, at Grundejerforeningen kan være i tvivl om at Lokalplan 60, hvor der står, at det er deres haver, ikke gælder længere:

”Grundejerforeningen ved alt om det. De kan ikke undgå at vide det. Der var en høring inden fredningen, og det undrer mig, hvis ejendomsmæglerne ikke oplyser om fredningen. Omvendt er det også folks eget problem, hvis de ikke sætter sig ind i, hvad der sker på deres ejendom, og hvad de må og ikke må. Og her gælder, at de skal kontakte Kulturstyrelsen og have deres tilladelse, inden de vil forandre noget ved deres ejendom,” siger Hans Nielsen.

Læs artiklen på Lokalavisen.dk

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt