bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Livsrum og bygningskultur – 100 året for fredningsloven fejres på Folkemødet

04.juni 2018

I anledning af 100-års jubilæet for bygningsfredningsloven er der debat og fejring på Folkemødet på Bornholm. Hvad gør bygningskulturen ved vores krop og sind? Hvilken rolle spiller den for identitet og fællesskab? Og hvad er det for følelser der er på spil, når der opstår protester mod nedrivning eller ombygning af vores kulturarv? Politikere og fagfolk vender disse spørgsmål, inden vi gør plads for særligt inviterede fest-talere med et nært forhold til 100-års fødselaren.

04.juni 2018

undefined

15. juni kl. 17.30, Livsrum - Den Sociale Scene, A28, Allinge, Bornholm.

Deltagere: 

Alex Ahrendtsen (MF), Dansk Folkeparti. Winnie Grosbøll, Borgmester (S), Bornholms Regionskommune. Anne Skovbro, Filantropidirektør, Realdania. Karen Margrethe Olsen, formand, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Arne Høi, Institutleder, Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK. Birthe Iuel, Præsident, Historiske Huse + surprise festtalere. 

”Vi former vores bygninger – derefter former de os”. De berømte ord stammer fra Winston Churchill, der i 1943 ønskede at parlamentets udbombede Underhus blev genopbygget i sin rektangulære form med modstående bænkerækker i stedet for i hestesko-form, som var en mere almindelig variant for europæiske parlamenter på det tidspunkt. Han mente, at rummet havde været med til at forme den gode intense debat og det levende to-parti system, som han anskuede som essensen af det britiske demokrati.

Men citatet er blevet berømt, fordi det rummer en dybere sandhedom vekselvirkningen mellem vores fysiske omgivelser og vores sind og velvære. De historiske bygninger er et håndgribeligt resultat af menneskets skiftende åndsliv og i modsætning til andre kunstformer, er de svære at komme uden om. Vi kan ikke fravælge den strøm af fortidigt åndsliv, der strømmer ud fra bygningerne, selv om vi selvfølgelig ikke alle sammen er lige modtagelige. Og vi mærker i større eller mindre grad de intentioner, der ligger nedfældet i både håndværk, materialer og formgivning af fortidens huse. I disse huse forhandles hele tiden et livsrum, der spændes ud mellem fortidens intentioner og nutidens levede liv og behov.

Umiddelbart passer mange af de historiske bygninger dårligt ind i en samtid, hvor vi vil designe og optimere vores omgivelser til det, vi lige nu mener er nyttigt for samfund og individ i forhold til økonomi, forbrug, arbejde og komfort. De er skæve og irregulære, kostbare at vedligeholde og opvarme og ofte uden elevator og moderne bekvemmeligheder. Og alligevel ser vi stædige protester, hvis man ønsker at nedrive et bevaringsværdigt hus og utallige forsøg på at overbevise politikere og beslutningstagere om, at disse bygninger netop passer ind i det moderne samfund – at de skaber turisme, tilflytning, identitet. At de er uundværlige livsrum, der måske netop lever og virker i kraft af, at de ikke er optimeret til samfundsnytte i snæver forstand. Vi synes, der er brug for en diskussion, der indkredser og italesætter, de kvaliteter, der ligger i vores bygningskultur og ser på, hvordan vi kan sikre, at disse steder forbliver en levende del af vores samfund.

Arrangementet afholdes i fælleskab af:

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt