bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Ny bestyrelsesformand for By & Land

23.maj 2016

By & Land har valgt Karen Margrethe Olsen som ny formand. Hun vil have "skønheden tilbage i byerne"

23.maj 2016

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur - i daglig tale By & Land - har valgt Karen Margrethe Olsen fra Præstø til ny bestyrelsesformand. Det skete på foreningens årsmøde i Odense den 21. maj 2016. Karen Margrethe Olsen afløser arkitekt og planchef Peter Hee fra Haderslev, der valgte ikke at genopstille. Hee blev valgt til formand i 2012.

Karen Margrethe Olsen udtaler, at "der er brug for Landsforeningens stemme i debatten om de byggede kulturmiljøer og udviklingen af vore byer og landskaber. Vi må have skønheden tilbage i byerne! Alt for ofte ser vi, at vore folkevalgte politikere i kommunerne lader sig besnakke af entreprenører og forretningskæder, hvis mantra er "money before beauty". Det fører til ligegyldige og uæstetiske bygninger af dårlig kvalitet, der gør folk stressede og ødelægger bymiljøerne".

Netop Præstø, som Karen Margrethe Olsen repræsenterer, var i 2013 blandt de 15 købstæder, som dystede om at blive Danmarks smukkeste. Svaneke gik dog dengang af med sejren i Bygningskultur Danmarks afstemning.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har rødder tilbage til 1966 og er den landsdækkende organisation for de ca. 100 lokalforeninger, som søger at bevare og forbedre bygninger, landskaber og kulturmiljøer i hele landet.  Landsforeningen kan forelægge bygningsfredningssager direkte for Det Særlige Bygningssyn, udgiver bladet By & Land og afholder årligt en række møder, udflugter og arrangementer.

Læs mere på By & Lands hjemmeside

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt