bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Ny strid om præstegårds-nedrivning

20.april 2016

I Jyderup vil menighedsrådet nedrive en del af den gamle præstegård, hvilket har fået bevarings- og museumsfolk på barrikaderne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

20.april 2016

Holbæk Kommune har fået en ansøgning fra menighedsrådet i Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg om at få lov til at fjerne lade, stald og vognport fra den firlængede præstegård fra 1808. Da bygningerne er bevaringsværdige skal kommunen give tilladelse til nedrivningen.

Museumsinspektør Bitten Larsen fra Museum Vestsjælland er bekymret og udtaler sig til Kristeligt Dagblad:

I Jyderup er alle præstegårdens bygninger bevaringsværdige ifølge den gældende lokalplan. Hvis menighedsrådet får tilladelse til bare at rive bygningen ned, er vi ude på et skråplan – især fordi bygningen af menighedsrådets egen rådgiver bliver vurderet til både at være sund og af stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Andre løsninger bør undersøges, så nedrivning er absolut sidste udvej, og kun når bygninger ikke er til at renovere. Kommunerne i hele landet står som garant og sikkerhed for, at vores bygningsarv beskyttes. Hvis ikke det sker, er der givet los. Hvis det, som er udpeget bevaringsværdigt i en lokalplan, bare kan rives ned, hvad skal så bevares?

Provsten i Holbæk provsti forklarer ansøgningen om nedrivning:

Vi skal altid tænke på, om vi belaster de kommende generationer med løbende vedligeholdelsesudgifter, set i forhold til, at vi også har en pligt til at udvikle det kirkelige liv. Vi kan ikke binde os kun til bygninger. Vi skal gøre det forsvarligt, og vi skal gøre, hvad vi kan, men der er en grænse i prioriteringen af de midler, vi har til rådighed, som vi skal forholde os til, siger Detlef von Holst til Kristelig Dagblad.

Læs artikel i Kristeligt Dagblad (abonnement kræves)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt