bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Quiz og film om nyklassicismen

01.april 2016

Nyklassicisme betegner klassicismens genkomst i Danmark og Norden i perioden ca. 1915-1930. Vi har lavet en film, der viser nogle af de mest ikoniske bygningsværker fra perioden og en quiz, hvor du kan teste din viden om tiden og dens arkitektur.

01.april 2016

Ligesom i renæssancen og klassicismen blev antikkens enkle græske og romerske bygningskunst efterlignet. Overdreven ornamentik blev undgået, og i stedet blev de rene flader, søjler og monumentaliteten opdyrket.

C.F. Hansens arkitektur, der blev genopdaget og formidlet af Hans Koch og Carl Petersen, blev forbilledet for en stram, monumental arkitektur, der ofte fremstod kubisk med pudsede facader, få vindueshuller og kvistløse tage. Etagehusene, der enten var pudsede eller fremstod i blankmur, blev til en stram, rytmisk, sparsomt dekoreret arkitektur uden fremspring og karnapper (nedsættende kaldet ”kilometerstil”).

Boligerne blev mere enkelt og funktionelt indrettet, selvom der stadig i grundplanerne var reminiscenser af de foregående perioders tilgang til boligen som repræsentation snarere end som funktionel bolig indrettet til det moderne liv.

Se film med stemningsbilleder af nyklassicistisk arkitektur i Danmark

Test dig selv i vores quiz om nyklassicismen

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev og få nyheder, arrangementer og debat om bygningskultur tilsendt hver 14. dag.

Hvad søger du?

Håndværker

Materialer

Arkitekt