bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Stilarten prægede 1930’erne. Den var inspireret af den internationale funktionalismes nye formsprog, hvor facadernes vandrette orientering adskilte sig fra de traditionelle lodret orienterede facader. Den danske version af funktionalismen oversatte de moderne strømninger til en teglstensarkitektur med enkle kubiske bygningskroppe. Bygningerne kunne have flade tage eller sadeltag. Bygningsdele som altaner, halvtage, vinduesbånd og hjørnevinduer blev udformet med vægt på facadens vandrette orientering.

Funktionalismen var en international bevægelse fra begyndelsen af 1920’erne, der søgte at udnytte den nye teknologi med jernbeton og store glasflader til at bygge boliger, som var tilpasset det moderne menneskes behov. Det førte til en ny byggestil med et kubistisk udtryk og til facader med en markant vandret orientering. Hidtil havde de traditionelle facader med deres bærende, synlige murpiller haft en lodret orientering. Nu kunne jernbetonens armerede netværk flytte de statiske kræfter fra facaderne til etagedækkene og indervæggene, og de ikke-bærende facader kunne frit udstyres med vandrette glasbånd. De vandret betonede facader blev synonyme med moderne byggeri.

Den nationale funkis, en byggestil der opstod og ophørte med 1930’erne, tilpassede den internationale funktionalismes byggestil til danske byggematerialer og -traditioner. Det traditionelle murede danske etagehus med teglhængt sadeltag blev udstyret med stilartens ikon, hjørnevinduer, og de øvrige vinduer fik et vandret format, murværket kunne også tilføjes indmurede vandrette striber af teglsten. Altanerne skulle enten fremhæve det kubistiske i bygningskroppene, når de med lukkede brystninger hang som små “terninger” enten udkragede på facaden eller delvist indbyggede i facaden. Eller de lette “svævende” altaner med smalle jernbetonaltandæk og åbne gelændere med vandrette stålrør skulle fremkalde en eftertragtet spændingsfyldt kontrast på den tunge bygningskrop. 

Vinduerne, især hjørnevinduerne, skulle af samme grund have så spinkle lodrette karme og rammer som muligt. Én variant af den nationale funkis omformede den danske teglstensarkitektur til originale kubistiske hustyper; husene havde fladt tag - ofte med et let penthouse - og bygningskroppene fremstod som præcise geometriske figurer med en klassisk muret stoflighed.

Flere af funkishusene bidrog også til udviklingenaf den danske boligstandard; for eksempel som fritliggende stokbebyggelser orienteret efter udsigt og sol eller med nye lejlighedstyper, der prioriterede stort lysindfald og altaner til lejlighedens opholdsrum. Funkishusene blev formet som kompositoriske helheder; der var ikke nødvendigvis facadesymmetri, men en balance mellem facadens effekter - vandrette vinduesbånd, lodrette karnapper, massive og lette altaner. Skiltning på facaden med metalbogstaver i en let og moderne typografi indgik også i helheden.

Se stemningsfilmen "Funktionalismen i Danmark":

 

Anbefalinger

Bygningsdele og overflader
Facaderne var opført i murværk, blankt eller pudset i en grov struktur. Murene skulle fremstå som ensartede flader uden udsmykninger, men de kunne være opmuret med vandrette lag af forskellige farver teglsten og/eller pudslag. 

De uindrammede vindueshuller havde minimale sålbænke. Vinduerne havde en lodret fagdeling - hvor de spinkle sprosser i stål eller træ var en væsentlig detalje for stilarten. 

Facaden kunne også have nogle cirkulære vinduer, for eksempel ved trappeopgange. Indgangsdørene havde rektangulære glasfelter, og indgangspartiet var ofte fremhævet med en kubistisk indramning. 

Karnapper og altaner skulle i særlig grad eksponere det kubistiske udtryk. De var udformet som præcise geometriske figurer, terninger og cylindere, med flade, bærende jernbetondæk og tilsvarende flade karnaptage. Synlige forstærkende reparationer af altaner og karnapper slører den konstruktive enkelhed. Sadeltaget, ofte 45 graders tegltag, havde vandret udhæng, og tagrenderne kunne have et rektangulært tværsnit. Eventuelle tagkviste var udformet som lodrette forhøjelser af facadens karnapper. Penthouses havde en let pladebeklædning, af f.eks. kobber, som en kontrast til hovedbygningens tyngde. Huse med fladt tag havde skjulte indbyggede tagnedløb. Tilføjelse af synlige tagrender og -nedløb spolerer den kubistiske enkelthed.

Bygningsændringer og tilbygninger
Funkishusenes raffinerede kubistiske udtryk er afhængig af præcise bygningsdetaljer og stringente stoflige overflader. Vandskurede vægge, pladebeklædninger, brede vinduesprofiler og sløjfede altaner svækker arkitekturen. Lukning af altaner med glas kan være problematiske for det kubistiske udtryk. Funkishuse i karreer kan tilbygges, når blot etage- og taghøjder bliver afstemt, og facadens rytme - proportioner på vinduer, karnapper og altaner - og facadens stoflighed respekteres.