bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Den internationale funktionalisme markerede sig i 1920’erne og 30’erne med sit nyskabende kubistiske formsprog. Formsproget tog man helhjertet til sig i den danske funkisvilla.

Den nye byggeteknologi med vægge af jernbeton blev i den danske version til teglstensmure med skjulte indbyggede jerndragere, som kunne bære det tunge murværk ovenover de store vinduesåbningerNetop friheden til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt var en central ide i funktionalismen.

Et renset stramt udtryk
Facaderne blev forenklet til murflader og vindueshuller, ”renset” for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. I den kubistiske arkitektur ville man fremvise huskroppen som en sammensætning af enkle geometriske volumener – kuber, cylindere, skiver osv.

Sammensætningen af volumenerne blev bestemt principielt ud fra funktionelle krav, men samtidigt med et blik på den kompositoriske helhed. En skulpturel helhed præget af et dynamisk spil mellem tyngde og lethed var idealet. 

Flade tage og altaner
Tunge altaner, der nærmest svævede ud fra facaden, eller store massive vægflader opført henover vindueshuller med spinkle sprosser var effekter, der kunne ”dramatisere” bygningskroppen. Funkisvillaens flade tage og tagterrasser understregede bygningens kubistiske udtryk. 

Udvendige trapper eller altaner var formdannende elementer, hvad enten de var integreret i helhedens geometriske udtryk, eller de var udført med spinkle jernbetonkonstruktioner og jerngelændere som kontrast til den massive bygningskrop. Vinduernes formater og udformning var også vitale for det kubistiske udtryk. Et lille cirkulært vindue kunne betone husets tyngde, medens et let udkraget hjørnevindue kunne understrege bygningens præcise volumen. 

Ensartede flader
Facaderne var oftest muret op og kun sjældent opført i jernbeton. De murede flader kunne være glatpudsede med en malerbehandlet eller kalket overflade. De kunne være groft pudsede med indfarvet mørtel eller de kunne stå i blank mur. Endelig kunne de enkelte bygningsdele være opført i hver sin farve teglsten for at fremhæve volumenerne. Det var vigtigt at, at muren fremstod som en ensartet flade.

Se stemningsfilmen "Funktionalismen i Danmark" 

Gode råd om Funkisvillaen

Bygningsdele og overflader 
Funkisvillaens moderne kubistiske arkitektur fungerer i kraft af, at bygningsformen fremstår præcis, at overladerne er en ensartet flade, og at bygningens detaljer er enkle, til tider endda elegante. Det kan ikke anbefales, at man slører bygningens skarphed ved at tilføje gesimser, tagudhæng, udvendige tagrender og –nedløb, kraftige sålbænke ved vinduerne og lignende. 

Overflader 
Af de forskellige overflader som funkisvillaen fremtræder i er den groftpudsede med indfarvet mørtel den vanskeligste at reparere. Her kan man kontakteeksperter i ældre bygningsteknologi. Vandskuring af mure giver en overflade uden funkisvillaens påtænkte skarphed. 

Vindue 
Vinduerne var udført med en slankhed i rammer og sprosser af jern eller træ, som raffinerede facaden. Brede rammer og flade profiler kan ikke anbefales. Et spinkelt halvtag over indgangsdøren, en udvendig trappe eller en altan med et fint svunget gelænder er vigtige bygningselementer for helheden. 

Bygningsændringer og tilbygninger 
Den kubistiske arkitektur kan rumme mange udtryk, høj eller lav, åben eller lukket facade, og i princippet kan nye volumener bygges til inden for konceptet. Men de ”frie” tilbygningsmuligheder fordrer disciplin i udførelsen. Videreførelse af det enkle formsprog, stofligheden og detaljerne er et must, men vanskeligst er det at skabe en ny harmonisk og dynamisk, kompositorisk helhed. Det kræver kompetent rådgivning.