Knastørt eg, mørk valnød eller tropisk teak – hårdt træ kan få selv den mest erfarne gør-det-selv-entusiast til at svede en smule ekstra ved boremaskinen. Ét forkert ryk, og knæk! – så er der pludselig en uønsket revne, som hverken spartel eller filler kan skjule. Men sådan behøver det ikke at gå.
I dette afsnit af Handymandens Hjørne får du 11 gennemtestede tips, der gør dig i stand til at forbore i selv det sejeste træ uden at flække emnet. Fra valg af det helt rigtige brad-point-bor til smarte tricks med malertape og voks – vi guider dig trin for trin, så du kan skrue, montere og samle med ro i maven.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor skruehullet i prototypen ser perfekt ud, mens det færdige projekt ender med flossede kanter? Eller hvorfor boret pludselig ryger for varmt og stopper midt i hullet? Svarene finder du lige her. Sæt kaffe på kanden, tænd arbejdslyset og læs videre – dit værktøj vil takke dig, og dit træ ligeså!
Forberedelse: træsort, bor og dimensioner
Et godt bor og den rigtige forboringsdiameter er første forsvarslinje mod splinter og flækker i hårdt træ. Sådan forbereder du dig bedst:
1. Vælg det rette bor
- Træbor med centerspids (brad-point) skærer rent i fiberne, fordi de to skærvinger skærer perifert, mens centerspidsen fastholder boret lige i centrum. Undgå metalbor – de rykker i fibrene og giver flossede kanter.
- Sørg for, at boret er skarpt. Hård eg, ask eller jatoba sløver hurtigt stålet; sløve bor presser fibrerne i stedet for at skære dem.
2. Match forboringsdiameteren til skruen
| Skruediameter | Kernediameter* | Anbefalet pilot (hårdt træ) |
|---|---|---|
| 3 mm | ≈ 2,1 mm | 2,5 mm |
| 4 mm | ≈ 2,8 mm | 3,0-3,2 mm |
| 5 mm | ≈ 3,5 mm | 3,8-4,0 mm |
*Kernediameter = diam. på skaftet uden gevind.
- I meget tætvoksede sorter (fx ibenholt, wengé) lægges typisk +0,5 mm til kernediameteren for at mindske ekspansionen, når skruen trækkes i.
- Skal skruen også trække to emner tæt sammen, laves første stykke af hullet (i det øverste emne) lige så stort som gevinddiameteren, så gevindet kun “bider” i det bagerste emne.
3. Graduer forboring ved store skruer
- Bor først med et tyndere bor (fx 2 mm) for at få ret linjeføring.
- Udvid derefter til endelig pilotdiameter. Tofaset boring reducerer varmeudvikling og spændinger i træet.
4. Vælg skruetype med passende gevind
- Spånpladeskruer med groft gevind giver voldsommere ekspansion – brug dem kun, når træet kan klare presset.
- Montageskruer til hårdt træ har finere gevind og cylinderskæftet – perfekt, når revner absolut skal undgås.
- Rustfri A2/A4 er hårdere end elforsinkede; de kræver derfor præcis forboring for ikke at vride skruen over.
5. Marker centrum og test først
- Tryk en syl ned i overfladen, så boret ikke vandrer i de hårde årer.
- Bor altid et prøvehul i et stumpestykke af samme træ. Det afslører, om du skal justere diameteren en tiendedel millimeter op eller ned.
Når disse fem punkter er på plads, er du allerede langt i at forhindre flæk og skæmmende revner, før du overhovedet tænder boremaskinen.
Teknik under forboring: kontrol, køling og præcision
En god forboring i hårdt træ handler i høj grad om kontrol og køling. Her er de vigtigste greb, der minimerer risikoen for splint og flæk – og som samtidig forlænger levetiden på både bor og skruer:
- Start med en forsænker
Hvorfor: En forsænker (countersink) skærer fibrespidserne af, før skruens hoved presser sig ned i overfladen. Dermed undgår du de karakteristiske små “krater-splinter”.
Sådan: Forsænk hullet straks efter forboringen, mens boret stadig centrerer dig, eller brug et kombinationsbor med indbygget forsænker. - Brug et offerbræt bag emnet
Hvorfor: Når borspidsen bryder igennem på bagsiden, flosser fibrene let. Et fastspændt offerbræt giver modhold og lader flosning ske i det billige bræt – ikke i dit projekt.
Tip: Vælg et stykke MDF eller krydsfiner; det tåler mange huller uden at splitte. - Styr hullets dybde
Hurtig metode: Vikl et par omgange malertape om boret, præcis hvor du vil stoppe – når tapen “fejer” overfladen, er du i mål.
Præcis metode: Brug et dybdestop på borets skaft eller en borebænk med indstillet slaglængde, især når du kun har få millimeter til overs. - Moderate omdrejninger, jævnt tryk og pauser
RPM-guide: Hårttræ som eg, teak og jatoba bores typisk bedst omkring 1.000-1.500 omdr./min. med skarpe brad-point-bor.
Arbejdsgang:- Pres kontrolleret – for hårdt tryk brænder spidsen, for lidt pres giver gnidning og varme.
- Bor 1-2 cm, træk boret ud, lad spånerne kastes af, fortsæt. Det køler og forebygger fastklemte spåner.
- Smør både bor og skruer
Et tyndt lag bivoks, stearin eller almindelig håndsæbe på bor og skruegevind reducerer friktion, varme og kræfter markant – især i særligt seje sorter som ask og bøg. - Hold boret vinkelret – altid
Hjælpemidler:- Boreguide i form af en vinkelblok eller et 3D-printet borejig.
- Søjleboremaskine, hvor arbejdsstykket fastspændes – den mest præcise løsning.
Undgå: At “rokke” boret for at udvide hullet; det flækker let hårdt træ og ovale huller mister fastholdelse.
Følger du ovenstående seks trin, får du kølige bor, rene huller og – vigtigst – ingen flækkede emner, selv i de mest genstridige hårde træsorter.
Kanternes faldgruber, efterbehandling og fejlfinding
Afstand til kanten – den første livline
Sigt efter, at centeret på pilothullet ligger mindst 2-3 × skruediameteren fra kantfladen. En 4 mm træskrue giver altså en sikkerhedszone på 8-12 mm. Kommer du tættere på, arbejder fibrene som et kilejern, og selv det bedste forborede hul kan sprænge sig fri.
Endetræ kræver særlige hensyn
Endetræ mangler længdefibre til at holde sammen på hullet. Skal der skrues i gavlen af brættet, så:
- Vælg en mindre skrue eller forbor i to trin og brug en selvskærende skrue med smalt kærv.
- Undgå samtidig belastning: spænd emnet op i en tvinge, så fibrene ikke bevæger sig, mens du borer.
Bor fra begge sider, når pladsen er trang
Er afstanden til kanten uundgåeligt lille, så bor halvvejs igennem fra forsiden, vend emnet og afslut fra bagsiden. På den måde presser borets spids ikke fibrene udad, men skærer dem rent af.
Malertape mod flosning
Læg et stykke tape på begge sider af hullet – særligt effektivt i finér og lakerede flader. Når boret skærer igennem, holder tapen fibrene på plads og minimerer efterpudsning.
Afgratning – 10 sekunders forsikring
Kør en forsænker eller et afgratværktøj én omgang i lav hastighed. Den lille fasede kant:
• Fjerner løse fibre
• Hindrer finishlag i at rejse sig
• Giver skruens hoved en plan bænk at hvile på
Sådan redder du en begyndende flæk
- Dryp tynd CA-lim (cyanoakrylat) eller flydende trælim direkte i revnen.
- Arbejd limen ned med let fingertryk eller en spartel, til den når bunden.
- Spænd området i en tvinge i 10-15 minutter (CA-lim) eller efter limfabrikantens anvisning (trælim).
- Efter hærdning: slib let og, om nødvendigt, forsænk hullets kant igen.
Vedligehold værktøjet – billigere end nyt træ
| Problem | Symptom | Løsning |
|---|---|---|
| Slidt eller brækket centerspids | Boret vandrer, hullet bliver ovalt | Udskift boret – slibning hjælper sjældent på centerspidser |
| Blank forkant på skæret | Knarret lyd, røgudvikling, brændemærker | Slib eller køb nyt bor; køl med voks til hårdt træ |
| Ophobede spåner i rillerne | Pludselige “hak”, selv i blødt tryk | Rens rillerne med stålbørste; brug trykluft mellem huller |
Hold derfor boret skarpt, boringerne rene og skruerne kølige – så forlænger du både levetiden på værktøjet og sandsynligheden for, at træet ikke flækker under næste projekt.