CM-metoden: præcis fugtmåling i cementbaserede gulve

Et smukt nyt gulv kan forvandle et helt rum – men kun hvis det får den rette start. Under overfladen lurer nemlig byggebranchens usynlige fjende: restfugt. Har du først limet parket eller lagt vinyl på et for fugtigt cement­baseret undergulv, kan resultatet blive bulede belægninger, skimmelsvamp og dyre reklamationer. Heldigvis findes der en metode, der på få minutter afslører sandheden om fugtniveauet – CM-metoden.

I denne artikel dykker vi ned i calciumcarbid-metoden, forkortet CM, der siden 1950’erne har været gulvfolkets foretrukne værktøj til præcis fugtmåling i beton og afretningslag. Vi guider dig trin for trin gennem udstyr, prøvetagning og tolkning af resultater, så du kan afgøre, om gulvet er belægningsklart – eller stadig har brug for lidt mere tør tid.

Uanset om du er entreprenør, gulvlægger eller nysgerrig gør-det-selv-entusiast, får du her svar på:

• Hvorfor CM-metoden stadig er branchestandard – og hvornår andre målemetoder giver bedre mening.
• Hvilket udstyr du skal bruge, og hvordan du undgår de klassiske fejlkilder.
• Hvordan du omsætter CM-procenten til konkrete beslutninger og undgår dyre fejl.

Klar til at lære hemmeligheden bag tørre, holdbare gulve? Lad os komme i gang.

Hvad er CM-metoden, og hvorfor er den central i cementbaserede gulve?

CM-metoden (Calciumcarbid-metoden) er i dag gulvbranchens arbejdshest, når fugtindholdet i cementbaserede afretningslag eller beton skal bestemmes hurtigt og pålideligt inden lægning af belægninger som parket, vinyl, tæpper eller keramiske fliser.

Sådan virker det – Fra pulver til tryk

1. En repræsentativ prøve (typisk 20-50 g) knuses og vejes i et prøveskål.
2. Prøven hældes i en stålkammerflaske sammen med stålkugler og en ampul calciumcarbid (CaC₂).
3. Flasken lukkes hermetisk og rystes kraftigt. Vandet i prøven reagerer øjeblikkeligt med CaC₂ og danner acetylengas:
   CaC₂ + 2 H₂O → C₂H₂ (gas) + Ca(OH)₂
4. Den dannede gas øger trykket i flasken; trykstigningen aflæses på det integrerede manometer.
5. Manometerets skala er kalibreret, så trykket direkte kan aflæses i CM-% – et udtryk for restfugten (masseprocent vand) i prøven.

Hvorfor netop cementbaserede gulve?

Cementpastaens kapillærer holder vand længe efter, at overfladen virker tør. CM-metoden er udviklet til netop dette porevand og giver et direkte mål for den kemisk bundne og kapillære fugt. Metoden bruges derfor ikke til:

• Anhydrit/alfacalciumsulfatbaserede gulve (her gælder andre grænser og metoder).
• Træbaserede undergulve eller konstruktionsopbygninger med fugtvariabel ækvilibrium – her anbefales oftest in-situ RF-måling eller træfugtmåler.

Fordele og begrænsninger

Cm-metoden vs. In-situ relativ fugt (rf)

I stedet for at udtage materiale kan man bore et målehul og måle den relative fugtighed i hulrummet med en RH-sensor (in-situ RF). Nogle nøgleforskelle:

• Måleprincip: CM måler direkte vandindhold; RF måler fugtligevægt.
• Tid: CM er straks; RF kræver ofte 24 t equilibration.
• Temperaturfølsomhed: Begge skal kompenseres, men RF påvirkes mere af svingninger i byggeklimaet.
• Anvendelse: Projekter med gulvvarme, tykkere betonplader eller lange tørretider kombinerer ofte metoderne – CM for hurtig status, RF for langtidsekvilibrium.

Hvem fastsætter grænseværdierne?

Der findes ingen universel “lovlig” CM-% – værdierne fastsættes af gulv-, lim- og spartelleverandører samt af brancheanvisninger (fx Gulvbranchens Vådrumskontrol, EBK-anvisninger eller SBi-vejledninger). Typiske spænd er:

• 0,5-1,8 CM-% for parket/træbelægning uden gulvvarme.
• 0,3-1,5 CM-% med gulvvarme (strammere krav pga. temperaturbelastning).
• 1,8-2,0 CM-% for keramiske/flise- og tekstilbelægninger.

Projektets kvalitetssikringsplan bør derfor angive konkrete grænseværdier og hvornår CM-målinger skal udføres – typisk når bygningens klima har været stabilt i 24-48 timer.

Bottom line: Med korrekt udført CM-måling får entreprenøren, gulvlæggeren og bygherren et hurtigt, kvantitativt svar på, om gulvet er klar til næste lag – en lille prøve, men ofte den største sikkerhed mod efterfølgende fugtskader.

Udstyr og korrekt prøvetagning: trin-for-trin arbejdsgang

En nøjagtig CM-måling begynder længe før man spænder den første ampul i apparatet. Nedenfor finder du alt udstyr, den anbefalede prøvestrategi, selve arbejdsgangen trin for trin samt de vigtigste kvalitets- og sikkerheds­hensyn.

Obligatorisk udstyr

Prøvestrategi – Hvor og hvor mange?

• Repræsentative felter: mindst ét punkt pr. 50 m² (dog min. 3 pr. etage). Vælg både kolde hjørner/kuldebroer, midtfelter og trafikerede zoner ved døre eller vinduespartier.
• Dybde: udtag prøven i 1/3-1/2 af lagtykkelsen (fx 20 mm ned i et 40 mm afretningslag). Undgå overlægger eller bundpuds.
• Gentagelse: viser en måling borderline-høj fugt (> 0,2 CM-% under grænse), supplér med én eller to kontrolmålinger.

Trin-for-trin arbejdsgang

1. Forberedelse
   Notér dato, sted, rumtemperatur og relativ fugt (RF). Kontrollér tætheden af CM-flasken med en kort trykprøve.
2. Fjern overfladefilm
   Slib eller mejsl membraner/spartel væk, så borestøvet repræsenterer den faktiske beton.
3. Boring uden overophedning
   Brug lavt omdrejningstal og regelmæssig tilbagetrækning af boret. Overophedning kan fordampe vand og give falsk lav værdi.
4. Udtag og vej prøven
   • Saml boremelet straks i lufttæt prøvepose.
   • Sigte groft tilslag fra for at få en homogen prøve.
   • Vej 20-50 g (se apparatets omregningstabel) på præcisionsvægten.
5. Påfyld CM-flasken
   Hæld prøven i flasken, tilsæt de relevante stålkugler, og luk låget løst.
6. Tilsæt calciumcarbid
   Placer ampullen i halsen, knus den ved at lukke låget helt – arbejd væk fra ansigtet.
7. Ryst efter anvisning
   Horisontalt og vertikalt i 30 sek., hvil 30 sek., gentag 2-3 gange, indtil trykket stabiliseres.
8. Temperaturkompensation
   Aflæs flaskens temperatur og korrigér på manometerets skala eller via fabrikantens tabel.
9. Aflæsning og logning
   Notér det endelige manometertryk og omregn til CM-%. Tag et foto af instrumentet som dokumentation.

Tips til målekvalitet

• Hold prøven lufttæt – selv 2-3 minutters udtørring kan påvirke resultatet.
• Brug frisk karbid; fugtigt eller gammelt materiale reagerer dårligt.
• Kalibrér vægten og verificér manometeret efter producentens intervaller.
• Udfør en tæthedstest (tom flaske, let overtryk) ved dagens start.
• Gem alle rådata i projektets KS-mappe sammen med fotos og positionsplan.

Sikkerhed – Håndtér acetylengas med respekt

• Acetylen er yderst brandfarligt; foretag målingen i godt ventilerede rum, og fravælg åben ild, gnister eller varme arbejdslamper.
• Tøm flasken udendørs efter brug, og skil dig forsvarligt af med restpulver i lukket beholder (følges kommunens ordninger for farligt affald).
• Anvend altid briller og handsker, især når ampullen knuses – der kan forekomme glasstykker.

Følger du ovenstående procedurer konsekvent, får du reproducerbare CM-målinger, der kan stå som solid dokumentation i enhver kvalitetssikringsmappe – og som giver sikkerhed for, at gulvet rent faktisk er belægningsklart.

Fortolkning, grænseværdier og beslutning om belægningsklarhed

Når man står med en nymålt CM-%, er næste skridt at omsætte tallet til et ja/nej for belægning. Nedenfor gennemgås de centrale elementer, der sikrer en sikker beslutning.

1. Sammenhold måleresultatet med de gældende krav

Vigtigt: Tabellen er kun vejledende. Følg altid produktdatablade, projektkrav, Dansk Gulvbranchens anvisninger og EN/DS-standarder. Det er den laveste accepterede værdi, der gælder.

2. Ensartet og retvisende målestrategi

• Fordel målepunkter jævnt: min. 3 målinger pr. 100 m² og altid én i risikozoner (døråbninger, kuldebroer, midtfelter).
• Mål ved samme dybde (1/3-1/2 af lagtykkelsen) og samme tidspunkt på dagen for at minimere klimavariationer.
• Gentag målingerne, til alle værdier ligger under kravet to døgn i træk.
• Registrér: dato, tid, rum-ID, lagtykkelse, overfladetemperatur, rum-RF, målt CM-%, operatør, foto af prøvested.
• Arkivér loggen som en del af kvalitetssikringsplanen.

3. Typiske fejlkilder – Og hvordan du undgår dem

• For lav prøvedybde – bor dybere, ellers underrapporteres fugten.
• Overophedning ved boring – brug skarpt bor i lavt omdrejningstal.
• Utæt CM-flaske eller beskadiget manometer – lav tæthedsprøve før hver måledag.
• Forældet eller fugtig calciumcarbid – opbevar tørre ampuller mørkt og lukket.
• Prøve med forkert kornfordeling – sigt groft tilslag fra eller knus klumper.
• Tilsætningsstoffer / overfladebehandlinger – kan give fejlreaktioner: suppler evt. med in-situ RF-måling.
• Manglende temperaturkorrektion – aflæs altid CM-% mod korrekt temperaturkurve.

4. Udtørringsstrategi, hvis fugten er for høj

1. Ventilation: skab gennemtræk eller brug mekanisk udsugning.
2. Temperatur: hæv rumtemperaturen 2-4 °C (dog max iht. konstruktionsspecifikation).
3. Affugtning: installer kondens- eller adsorptionsaffugtere; hold døre/luger lukkede.
4. Gentag kontrolmåling efter mindst 48 timer stabile forhold.
5. Før log over klima og energiforbrug – giver dokumentation ved tvist.

5. Beslutningen: Hvornår er belægningsklarheden opfyldt?

• Alle målte CM-% er lig med eller lavere end kravværdien.
• Klimaet har været stabilt (RF ±5 %-point, temp. ±2 °C) i mindst 24-48 timer før måling.
• Dokumentation er komplet og underskrevet af ansvarlig fagperson.
• Eventuelle supplerende in-situ RF-målinger bekræfter resultatet, hvis projektet kræver det.
• Byggelog og kvalitetssikringsplan opdateres, før næste fag (belægningsarbejde) tilkaldes.

Med denne strukturerede tilgang minimeres risikoen for efterfølgende fugtskader og reklamationer, samtidig med at alle parter kan føle sig trygge ved, at gulvet reelt er klar til belægning.

About the Author

View All Posts