Hvilken rawlplug skal jeg bruge i porøse mursten?

Har du nogensinde boret et hul i væggen, sat din rawlplug i - og set hele murstensfronten smuldre væk, så skruen nærmest kan trækkes ud med to fingre? Så er sandsynligheden stor for, at du har haft fat i en porøs eller hul mursten - og den kræver helt andre tricks end den gode, gamle massive tegl.

I denne udgave af Handymandens Hjørne går vi i dybden med netop dét spørgsmål, der kan redde både dine vægge og dit gør-det-selv-humør: Hvilken rawlplug skal jeg bruge i porøse mursten? Vi guider dig fra første borestøv til sidste skrueomdrejning, så du undgår løse hylder, faldende skabe og skæve TV-beslag - og i stedet får professionel forankring, der holder i årevis.

Læs med, og lær:

• hvorfor hulsten opfører sig som de gør,
• hvordan du vælger den rigtige dybel til både lette og tunge ophæng,
• trin-for-trin montage uden smuldrende kanter,
• og de klassiske fejl, der får selv den bedste rawlplug til at fejle.

Klar til at bore rigtigt første gang? Så dyk ned i artiklen - din væg vil takke dig!

Forstå porøse mursten: materialer og udfordringer

Porøse/hullede mursten - typisk letklinkerblokke (Leca), Porotherm, termblokke eller klassiske hulsten - er kendetegnet ved en høj andel af luftfyldte porer eller lodrette kamre. De vejer ofte kun halvdelen af massive tegl og har en varmeisolerende struktur, men også væsentligt tyndere skillevægge at fastgøre i. Til sammenligning har massive teglsten og betonblokke en kompakt, homogen masse, hvor skruer og dybler får fuld friktion hele hullets længde.

Den lavere densitet betyder, at materialet smuldrer lettere, især når borets slagfunktion bruges, og at den effektive friktionsflade for dyblen reduceres kraftigt. Dermed falder udtræks- og belastningskapaciteten, ligesom vibrationer kan udvide hullet over tid. Typiske udfordringer er:

• Skillevægge i hulsten kan briste, så dyblen “spinner” uden greb.
• Porefyldt letklinker kan knuse, hvis dyblen ekspanderer for aggressivt.
• Fugtindtrængning i de åbne porer kan accelerere frostskader og korrosion omkring fastgørelsen.

I praksis bruges lange nylon- eller specialdybler med flerretnings-ekspansion, dybler med “vinger” der griber om skillevæggene, eller kemiske ankre med si-hylstre, som fylder hulrummet ud med mørtel. Boringen udføres uden slag, med et skarpt murbor i SDS-plus eller cylindrisk skaft, typisk 1 mm større end dyblens ydre diameter for ikke at presse porerne i stykker. Kombinationen af korrekt dybel, moderat tilspænding og nænsom boring er nøglen til at kompensere for den lavere bæreevne og sikre en pålidelig forankring i de porøse blokke.

Vælg den rigtige dybel (rawlplug) efter belastning og underlag

Første tommelfingerregel er, at dyblen skal passe både til vægten af det, du vil hænge op, og til den delvist hule struktur i de porøse mursten. Jo mere porøs stenen er, desto større kontaktflade skal dyblen have for at fordele trækket i de tynde skillevægge. Vurder derfor altid den forventede belastning pr. fastgørelsespunkt, og læg 30-50 % sikkerhed oven i, hvis emnet udsættes for vibrationer eller stød (fx døre, reoler, baldakiner).

Let belastning - op til ca. 10 kg pr. skrue
• Brug lange nylon- eller universaldybler med fler-vejs ekspansion (typisk 6 × 60 mm eller 8 × 80 mm), som folder sig ud både radialt og aksialt i hullerne.
• Bor uden slag på Ø6-8 mm, ≤ 70 mm dybde, og rens hullet med støvsuger eller blæsebælg.
• Vælg spånpladeskruer eller franske skruer med 4,5-5 mm kærvdiameter samt skive for at fordele trykket mod emnet.
• Korrosionsklasse C1-C2 (elforsinket) er nok indendørs; gå op i A4 rustfrit ved fugtige rum.

Middel belastning - ca. 10-35 kg pr. skrue
• Specialdybler til hulsten (fx fjedre- eller spiraldybler) har ekstra lang ekspansionszone, som klemmer i flere kamre; vælg typisk Ø8-10 mm × 100-160 mm.
• Alternativt kan rammedybler (skruedybler) med gennemstiksmontage give god hold, især til lægter, skinner og vindueskarme - her vælges Ø10 mm skrue på dybel Ø10 × 120 mm.
• Bor med præcis diameter. For hulstensdybler skal hullet være 1 mm længere end dyblen, så vingernes modhager kan folde ud.
• Skruer: 6-7 mm kærvdiameter, delvist gevind, minimum 55 mm i stenen. Brug C3 varmforzinket eller A4 rustfrit ved facade eller badeværelse.

Tung belastning - over 35 kg pr. skrue
• Vælg kemisk anker: et si-hylster (plastnet) i Ø12-16 mm presses ind i hullet, hvorefter 2-komponent mørtel injiceres nedefra og op, så alle hulrum fyldes.
• Indsæt gevindstang (M8-M12) med roterende bevægelse, til den når bunden; lad den hærde i min. 45 min. ved 20 °C, længere ved lavere temperaturer.
• Ankerdybde ≥ 70 mm (M8) eller ≥ 90 mm (M10/M12) og kantafstand mindst 10 cm for at undgå brud i stenens tynde web.
• Brug altid varmeforzinket stål ≥ C3 udendørs og A4 syrefast på kystnære steder; spænd møtrikken kun moderat (ca. 20 Nm for M8) for ikke at overbelaste muren.

Trin-for-trin montage i porøse mursten

Trin-for-trin: 1) Markér præcist, og sæt et lille punkt med syl eller centerbor så boret ikke vandrer. 2) Monter et skarpt murbor i korrekt Ø (samme som dyblens krop, ikke kraven) og slå slagfunktionen fra - vibrationer flækker de tynde kamre i porøse sten. 3) Bor i roligt gear med jævn tryk, til du når den anbefalede indbygningsdybde (typisk 70-100 mm). 4) Rens hullet: to pust med blæsepumpe eller støvsuger, derefter to børstninger, afslut med to pust - støv reducerer bæreevnen markant, især ved kemisk ankermasse. 5) Skub dyblen (nylon-/rammedybel) helt i bund, eller indsæt et si-hylster til kemisk montering. 6) Ved tung belastning: sprøjt kemisk mørtel langsomt fra bunden af hylsteret og op, så du undgår luftlommer. 7) Indsæt skrue eller gevindstang med let hånd - gevindet skal skære sig ind, ikke presse dyblen rundt. 8) Vent den angivne hærdetid (ofte 45-60 min. ved 20 °C) før endelig spænding.

Pro-tips: Stram kun til, til modstanden mærkes - overstramning trækker dyblen med ud eller vrider hulstenens kamme itu. Brug altid indstikshætte på el-værktøj så du ikke overskrider anbefalet moment (ca. 3-6 Nm for Ø6-10 mm skruer). Hold mindst 10 cm til murkant og én stenlængde mellem fastgørelser; placer aldrig i de vandrette fuger, hvor styrken er lavest. Skal du hænge noget meget tungt, så fordel belastningen på flere dybler eller vælg et gennemgående boltesystem eller skinneskinne, så murskallen belastes jævnt og installationen holder i mange år.

Typiske fejl, fejlfinding og pro-tips

Undgå de klassiske fejl allerede ved borearbejdet:
• Bor aldrig i fugerne - mørtlen smuldrer og giver ingen bæreevne.
• Brug korrekt borediameter: er hullet bare 1 mm for stort, kan dyblen ikke ekspandere; er det for småt, skruen sprænger stenen.
• Sluk for slagfunktionen og lad et skarpt murbor gøre arbejdet; vibrationer knuser de tynde kamre i hulstenen.
• Rens hullet grundigt (blæs+støvsug+børst) - selv et fint støvlag reducerer udtræksstyrken med op til 50 %.
• Sørg for tilstrækkelig indbygningsdybde: minimum 70 mm for let-/mellemdybel og 90-120 mm for kemiske ankre, ellers trækker lasten kun i den porøse skal.

Placering og lastfordeling:
• Hold mindst 10 cm til lodrette/fri kanter og 15 cm til hjørner - ellers risikerer du afskalning.
• Indbyrdes afstand = 2× indbygningsdybden (typisk 14-20 cm) for at undgå overlap af ekspansionszoner.
• Over 40 kg fordeles lasten på flere dybler (fx TV-beslag med fire punkt-fastgørelser).
• Meget tunge emner (>80 kg) eller dynamiske laster? Vælg skinnesystemer (f.eks. montageskinner med gennemgående bolte) eller gennemgående gevindstænger der spænder på bagsiden af muren.

Tjekliste før du spænder sidste omgang:
• Hullerne er rene og tørre - kontrollér med finger/lys.
• Dybeltype, skrue og korrosionsklasse matcher belastning & miljø (udendørs ≥ C3).
• Indbygningsdybde, kant-/centerafstande og antal fastgørelser er overholdt.
• Skruen er kun spændt til anbefalet moment - stop så snart dyblen tager fat.
• Visuel inspektion og evt. prøvelast: 1× arbejdsbelastningen i 1 minut uden bevægelse = godkendt.
Følger du denne liste, får du en sikker, langtidsholdbar forankring - selv i de mest porøse mursten.