Hvilket metalbor skal du bruge til rustfrit stål i boremaskinen?

Har du nogensinde mærket boret blive glohedt, mens det kæmper sig igennem en rustfri stålplade, og tænkt: “Det her må kunne gøres bedre”? Du er ikke alene. Rustfrit stål kan få selv erfarne gør-det-selv-folk til at svede – bogstaveligt talt – når gnisterne fyger og boret pludselig giver op.

Hemmeligheden ligger sjældent i større muskelkraft, men i at vælge det rette bor, kombinere det med de rigtige omdrejninger, skæreolier og teknikker – og vide, hvornår de billige guldfarvede bor bedst bliver i værktøjskassen.

I denne guide fra Bygningskultur.dk dykker vi ned i alt, du skal bruge for at få rene, præcise huller i rustfrit stål – uanset om du arbejder med den bærbare boremaskine i carporten eller en stabil søjleboremaskine på værkstedet. Vi begynder med det korte svar på, hvilket bor der klarer langt de fleste opgaver, og slutter med konkrete hastighedstabeller, fejlfinding og sikkerhedstips.

Spænd sikkerhedsbrillerne, fyld oliekanden – nu borer vi os ind i rustfrit stål uden kompromiser!

Kort svar: Hvilket bor skal du vælge til rustfrit stål?

Rustfrit stål skal bores med et bor, der kan holde skæret koldt, modstå slid og samtidig skære igennem et sejt materiale uden at gnide. Her er den korte huskeregel:

Uanset hvilket bor du vælger, gælder tre faste regler:

1. Skæreolie – påfør rigeligt og ofte for at lede varme væk.
2. Lavere omdrejninger end i almindeligt stål (ca. 10-20 m/min for HSS-Co).
3. Fast, kontrolleret fremføring – tryk nok til at borret skærer, ikke gnider. Stop og rens spåner ved dybe huller.

Holder du dig til disse simple valg og arbejdsmetoder, får du rene, præcise huller – og et bor der kan bruges igen næste gang.

Hvorfor rustfrit stål er udfordrende at bore i

Rustfrit stål er ikke bare “et stykke metal” i forhold til boring – det opfører sig markant anderledes end blødt konstruktionsstål og aluminium. Fire materialefaktorer er især årsag til de typiske problemer, hobby‐ og værkstedsfolk støder på:

1. Lav varmeledningsevne
   Austenitiske rustfri stål (A2/A4) leder varme ca. fire gange dårligere end ulegeret stål. Varmen fra skæret kan derfor ikke forsvinde ned i emnet, men bliver i borspids og spån. Resultatet er hurtig slitage, misfarvning (anløbning) og i sidste ende et sløvt bor, hvis kølingen ikke er effektiv nok.
2. Arbejdshærdning
   Når stålet deformeres uden at blive fjernet – fx hvis du “gnider” i hullet med for højt omdrejningstal og for lavt tryk – omdannes det øverste lag til en hårdere og sprødere struktur. Bor du så videre oven i det hærdede lag, slider du spidsen endnu hurtigere og kan ende med blå negle på boret efter bare én fejlboring.
3. Sejhed og styrke
   Rustfrit stål er mere sejt end almindeligt kulstofstål. Det betyder, at spånerne ikke “brækker” af, men danner lange, sejtrækkende spiraler, som kan kinke og bremse boringen. Det stiller større krav til 135° split point, tykkere kærne og evt. web thinning for at reducere skærekraften.
4. Risiko for gribning
   Den seje spån og stålets høje friktion gør, at boret kan “hugge” fast, især når det bryder igennem pladen. Gribningen kan vride emnet løs af skruestikken – eller i værste fald vride håndleddet rundt, hvis du håndholder maskinen.

Konsekvensen af ovenstående er klar:

• Vælg et skarpt, koboltlegeret HSS-Co-bor (eller karbid på stiv maskine) med rigtig spidsgeometri.
• Kør lavere omdrejninger (10-20 m/min for HSS-Co) og giv et fast, jævnt tryk, så boret skærer og ikke gnider.
• Brug rigelig skæreolie eller emulsion og afbryd for at peck’e spånerne ud ved dybe huller.

Med de tre grundpiller – skarp geometri, korrekte skæredata og effektiv køling – kan selv en almindelig boremaskine levere pæne, runde huller i rustfrit stål uden at æde bunkevis af bor på vejen.

Typer af metalbor og hvornår du bruger dem

Rustfrit stål kan æde standardbor, hvis de ikke er lavet til opgaven. Få hurtigt overblik i tabellen – og dyk ned i detaljerne nedenfor.

Hss-r vs. Hss-g – Hvorfor slebne bor er minimum

• HSS-R (rolled) fremstilles ved koldvalsning. Spiral og spids formes ved pres – billigt, men kan ikke holde æggen skarp længe nok i rustfrit, som udvikler høj friktion og varme.
• HSS-G (ground) slibes efter hærdning. Det giver bedre koncentricitet, finere overflade på skæret og en tyndere web (mindre trykkraft). Skal du absolut bruge standard HSS, så vælg den slebne variant.

Hss-co (m35/m42) – Det sikre allround-valg

Kobolttilsætningen (5 % i M35, 8 % i M42) hæver den rødeglødnings­temperatur og sejheden. Resultat: boret holder skæret, selv når varmen bygger sig op, og knækker sjældnere. Kombiner det med 135° split point, rigelig skæreolie og moderate omdrejninger – så er du i mål til 90 % af hobby- og værkstedsjobbene.

Trinbor til tyndplader

Skal du lave Ø-huller i 1-2 mm rustfri plade (el-bokse, bilkarosseri, facadekassetter), er et trinbor uundværligt. Hvert trin afskærer en tynd ring, så spånerne bliver små og varmen flyttes væk. Vælg et kvalitets-trinbor i HSS-Co – de billige falmer hurtigt i AISI 304/316.

Fuldkarbid – Når hastighed og levetid er alfa og omega

På CNC-maskiner eller solidt opspændte boreværker kan du skrue skærehastigheden 5-6× op med solid carbide. Karbid er hårdere men sprød; en løs håndmaskine vil derfor knække de små 2-6 mm bor på et øjeblik. Brug dem kun, hvor du har RPM-styring, kølekredsløb og stiv opspænding.

Hulsav og kernebor til store huller

Skal der hul på Ø 20-100 mm i rustfrit plademateriale eller rør, så drop det massive spiralbor – vælg en bimetal-hulsav eller, til tykkere emner, et karbid-kernebor. De fjerner kun en smal ring af materialet og kræver langt mindre effekt, samtidig med at spånerne transporteres væk.

Centerbor og pilotbor – Den lille, men vigtige start

Rustfrit stål er glat. Et centerbor (60-90° spids) eller et 3 mm pilotbor giver en kort styrende pilot, så hovedboret ikke vandrer. Det er især vigtigt i håndboremaskiner og ved diametre over 6 mm.

Hvornår de guldfarvede tin-bor ikke er pengene værd

Gul = hurtig? Desværre ikke. Den velkendte TiN-belægning på bordisken kan hjælpe mod slid, men tiende-dels mikron hård belægning kan ikke redde et blødt HSS-R-bor i sejt rustfrit stål. Vælg hellere et ubelagt HSS-Co end et “guldfarvet” rullebor fra lavpris­spanden.

Geometri og belægning: det der gør forskellen

• 135° spidsvinkel + split point
  Den fladere vinkel giver kortere, tykkere æg som holder længere i det seje rustfrie stål. Split point-slibningen deler centrum op i to mikroskær, så boret “bider” med det samme og ikke vandrer på den glatte overflade.
• Tykkere kærne
  En kraftigere midterkerne gør boret mere vridningsstift, så du kan lægge det nødvendige tryk uden at knække skaftet.
• Web-thinning
  Samtidig slibes kernen tyndere lige bag spidsen. Resultatet er lavere axial skærekraft, mindre varmeudvikling – og færre brændte bor.

Spiralens stigning (helix) og borlængde

• Lav til middel helix (25-30°)
  Rustfri spåner er lange og seje. Den fladere spiral skubber dem kontrolleret op og ud af hullet uden at “pakke” og kold­svejse sig fast.
• Stub-bor til håndmaskinen
  Et kort HSS-Co stubbor er 20-30 % stivere end et standardbor i samme Ø. Det giver præcise huller og langt færre brud, når du står med boremaskinen på stige eller under bilens bund.

Belægning – Hvornår overfladen gør arbejdet lettere

Bruger du rigtig skæreolie, korrekt lavt omdrejningstal og fast fremføring, klarer et ubelagt M35-bor de fleste gør-det-selv-opgaver glimrende. Investér pengene i flere borstørrelser eller en god maskinskruestik, før du går efter eksotiske belægninger.

Match bor, maskine og opspænding

En skarp koboltbor gør det ikke alene – samspillet mellem bor, maskine og opspænding afgør, om hullet bliver rent eller ender med knækkede skær. Her er de vigtigste punkter at få på plads, før du trykker på startknappen:

1. Vælg den rigtige maskine

Tommelregel: Kan emnet komme til maskinen, så vælg søjleboremaskinen – især ved rustfrit stål.

2. Gear dig til lav fart og højt moment

• Rustfrit skal bores ved 500-900 rpm for Ø 5-8 mm – mange håndboremaskiner kører alt for hurtigt.
• Brug laveste gear eller en maskine med mekanisk gearkasse. Elektronisk regulering alene giver ofte for lidt moment.
• Et momentstærkt batteribor (18 V+ med moment > 60 Nm) eller en netdrevet maskine er et minimum til Ø 8 mm og opefter.

3. Chucken – Det svageste led

1. Vælg en kvalitets-Röhm eller Jacobs – >13 mm kapacitet.
2. Rens og smør kløerne; rustfrit spåner slider hårdt.
3. Spænd borret kort – jo kortere udrag, desto mindre vibration og vandring.

4. Fastspænd emnet – Altid!

• Brug boremaskinskruestik eller kraftige tvinger. En hånd, der holder emnet, glider lynhurtigt på blankt stål, når boret griber.
• Læg træklods under tyndplade, så spidsen ikke bryder ud og laver burrer.
• Skal du bore rør eller profiler? Anskaf rørbakke eller V-blokke for stabilitet.

5. Forboring og centerpuns

• Slå et tydeligt slag med centerpuns – rustfrit er glat, og split-point boret skal have noget at “bide” i.
• Ved diametre > 10 mm: forbor 1/3 af slutdiameteren. Eksempel: Ø 12 mm slutbor → Ø 4 mm pilotbor.
• Undgå flere trin (4 → 8 → 12 mm). Spring direkte fra pilot til slutdiameter; ellers risikerer du arbejdshærdning i hullet.

Følger du ovenstående trin, får du maksimal levetid på dine HSS-Co-bor – og huller, der er lige så pæne som stålet er blankt.

Hastighed, fremføring og køling: praktiske indstillinger

Den rigtige kombination af omdrejningshastighed, fremføring og køling er altafgørende, hvis du vil undgå arbejdshærdning, blåanløbte bor og ovale huller i rustfrit stål.

1. Skærehastighed og omdrejningstal (rpm)

Som tommelfingerregel gælder:

• Brug den lave ende af intervallet til hårdere, højt-legerede kvaliteter eller hvis din maskine har begrænset moment.
• Til karbidbor på en stiv søjleboremaskine eller CNC kan du hæve v_c til 50-80 m/min – men kun med præcis opspænding og rigelig køling.
• Regn selv hastigheden ud med formlen RPM = (v_c · 1000) / (π · D), hvor D er diameteren i mm.

2. Fremføring: Pres-slip aldrig “gnid”

1. Hold et stabilt, fast tryk, så skæret skærer og ikke glider på materialet. For lidt tryk giver varme og hærdet hul.
2. I dybe huller (>2-3× D) lav peck drilling: bor 5-10 mm, træk bor ud, lad spåner falde, olie på, gentag.
3. Stop straks hvis lyden bliver skrigende, eller borret begynder at misfarves – det betyder for høj RPM eller for lav fremføring.

3. Køling og smøring

• Påfør skæreolie eller en tyk skæreemulsion direkte på skærezonen før og under boringen.
• Håndboring: giv en lille sprøjt olie for hver 3-4 sekunders skæring.
• Søjleboremaskine: brug dryp- eller gennemløbskøling, så spåner skylles væk og varmen ledes bort.
• Undgå helt tørboring i rustfrit – friktionen stiger, og borret brænder hurtigt af.

Med den rette hastighed, en konsekvent fremføring og rigelig olie får du rene huller uden hærdede kanter – og dine HSS-Co-bor holder væsentligt længere.

Trin-for-trin, vedligehold, sikkerhed og fejlfinding

Sådan får du de bedste huller – uden sløve bor, blå anløbninger eller uheld:

1. Opmærkning
   Brug en rissepointe eller permanent tusch til præcis layout. En skarp ridse hjælper boret med at finde sit leje.
2. Centerpuns
   Sæt et markant slag med centerstemplet. Fordybningen forhindrer vandring – især vigtigt ved håndboring.
3. Pilotbor (valgfrit)
   Hullestørrelser > Ø6 mm bliver renere, hvis du starter med et 3-4 mm koboltbor. Pilotboringen må dog ikke være under halvt huldiameter, ellers slider det spidsen unødigt.
4. Rette omdrejninger og tryk
   Gå et gear ned i hastighed sammenlignet med almindeligt stål. Hold et fast, jævnt pres – du skal se kontinuerlige spåner, ikke gnister.
5. Peck drilling
   Ved dybere huller (> 3 × Ø): løft boret hver 3-4 mm og bryd spånen. Tilsæt skæreolie inden hvert nedslag.
6. Køling & smøring
   Dryp eller spray rigeligt skæreolie direkte i skærezonen. Genopfyld ofte – olien er dit billigste værktøj.
7. Efterbearbejdning
   Giv hullet en let affasning med et avgraderbor eller et stort HSS-bor drejet let i hånden. Det fjerner grater og forhindrer spændingskoncentration.

Vedligehold dine bor

• Stop straks, hvis boret bliver mørkt/brunt eller blå anløbet – temperaturen er for høj.
• Slib eller udskift bor, der kræver mere tryk end normalt, eller hvor spidsen virker afrundet.
• Rens borene for spåner og olie, tør dem af, og opbevar dem i tør æske med individuel plads, så skærene ikke slår mod hinanden.

Sikkerhed først

• Bær værn for øjne og hørelse.
• Anvend handsker til spånhåndtering – men aldrig tæt på roterende værktøj.
• Fastspænd emnet i skruestik eller med kraftige tvinger. Et løst stykke rustfrit kan blive et farligt projektil.
• Hold arbejdsområdet rent for spåner; skarpe rustfri spåner er barberblade for huden.

Typiske fejl – Og hvad du gør ved dem

Følger du ovenstående, får du præcise huller, længere levetid på dine bor – og en væsentligt tryggere arbejdsdag i værkstedet.

About the Author

View All Posts