Står du med malerrullen i den ene hånd og en kæmpe portion tvivl i den anden? Du er ikke alene. At forvandle et trist rum til noget, der ligner et boligmagasin, begynder ofte med ét afgørende spørgsmål: Kan jeg spartle direkte oven på det gamle tapet, eller skal det trækkes ned først?
Svaret er sjældent sort-hvidt. Det gemmer sig i tapetets type, væggens tilstand - og i de små, men afgørende tests, du kan udføre, før du hiver spartlen frem. Gør du det rigtigt, sparer du både tid, penge og en masse støv. Gør du det forkert, risikerer du bobler, revner og en væg, der skriger på hjælp få måneder efter malingen er tør.
I denne guide tager vi dig forbi de klassiske faldgruber, peger på de røde flag og viser trin-for-trin, hvordan du opnår et silkeglat resultat - med eller uden tapetfjernelse. Så spænd værktøjsbæltet, og lad os finde ud af, om dit tapet fortjener en chance til, eller om det er tid til at sige farvel.
Vurdering: Tapettype, vægtilstand og tests – kan der spartles?
Start med at artsbestemme dit tapet: Er det klassisk papirtapet, savsmuldstapet, glasvæv eller en vinyl/tekstiloverflade? Papir- og savsmuldstapeter er som regel porøse og kan derfor suge grunder og spartel - gode kandidater til at blive på væggen. Glasvæv er endnu stærkere og bærer ofte fint en ny sparteloverflade. Vinyl- og tekstiltapeter derimod har lukket, glat front; de kan virke som afspærrende plastik, og uden slibning/perforering vil spartelmassen glide af. Notér også, om der er ét eller flere lag - flere lag øger risikoen for blærer senere, fordi det yderste lag kan løsne sig uafhængigt af det inderste.
Næste trin er bæreevnen: Gå systematisk rundt og tryk, skrab og lyt. Sidder tapetet stramt hele vejen, eller hører du en hul, knitrende lyd? Riv forsigtigt med en spartel i samlinger og hjørner - giver limen slip, er den for svag til at bære en sparteloverflade. Lav derefter en simpel vandtest: fugt et lille felt; rejser papiret sig efter få minutter, skal alt ned. Er du i tvivl, kan du lave et prøvefelt: grund, spartl 20 × 20 cm, lad det tørre, og slib let - hæfter spartlen ikke 100 %, må tapetet fjernes.
Fordele og ulemper ved at bevare tapetet: Spar tid, støv og besvær, og bevar måske et skrøbeligt pudslag bagved - det taler for at spartle ovenpå. Til gengæld risikerer du skjulte bobler, fremtidige revner og dårlig vedhæftning, hvis vurderingen ikke er grundig nok. Skal du alligevel reparere mange samlinger, eller er der fugt-/nikotinskjolder, er total nedtagning ofte det mest langtidsholdbare valg. Tommelfingerregel: Kun spartl over, når tapetet sidder urokkeligt fast, er sugende, og væggen bagved er tør, sund og jævn.
Her skal tapetet ned: Røde flag, fugt og særlige materialer
Ikke alt tapet egner sig som underlag for spartelmasse. Hold øje med følgende ”røde flag”, hvor det næsten altid er klogere at rive ned end at bygge ovenpå:
- Løst, boblet eller krakeleret tapet - enhver bevægelse under spartellaget vil give revner i den nye overflade.
- Flere lag oven på hinanden - ukendt lim og spænding mellem lagene giver dårlig bæreevne.
- Svage underlag som gipsplader uden grunder, puds der smitter af, eller kalkede vægge; her binder spartlen dårligt, medmindre alt fjernes.
- Skjulte revner i væggen, der blot er dækket af tapetet - de skal blotlægges og udbedres, før du spartler.
Fugt- og forureningsskader taler også for fuld nedtagning. Har du nikotinskjold, mug eller vandskjolder, skal tapetet af, så underlaget kan renses, tørres og eventuelt behandles med spærregrunder mod gennemslag. Det samme gælder vinyltapet og tekstiltapet, som har en lukket, ikke-sugende overflade: Spartel og maling hæfter dårligt, og fugt kan kapsles inde. Oplever du “sej” lim eller misfarvet fugt bag tapetet, er det en advarsel om, at væggen bør have lov at ånde, før nye lag påføres.
I ældre bygninger gælder der særlige hensyn. Brug dampplade, tapetopbløder eller varmt vand med en smule opvaskemiddel i stedet for hårdhændet skrabning, så du ikke beskadiger den originale puds eller stukkatur. Skær først lodrette snit i tapetet, så vandet kan trænge ind, og arbejd i små felter ad gangen. Er der kalkpuds under, kan du stabilisere den med en diffusionsåben forankringsgrunder, før du opbygger nye lag. På den måde bevarer du husets bygningskultur - og giver spartelarbejdet de bedste forudsætninger.
Trin-for-trin: Forberedelse og spartling over tapet
Inden du åbner spanden med spartelmasse, bør alt grej ligge klar. Du skal bruge en vandbaseret grunder eller forankringsgrunder til vanskelige overflader, let- eller mediumspartel til almindeligt fyld, samt en fiberforstærket spartel til revner og porøse områder. Dertil kommer brede og smalle spartler, slibebræt/slibenet (korn 120-180), støvsuger med HEPA-filter og støvmaske. Hav også malertape, en skarp kniv og eventuelt en 25 cm rulle + bakke til grunderen. Med materialerne samlet undgår du spildtid, når væggen først er gjort våd af grunder eller spartel.
Forarbejde er alfa & omega. Tryk alle løse tapetsamlinger ind og fastlim kanter med hurtiglim eller vævlim. Skær overlæg rent i smig, så overgangen bliver usynlig efter spartling, og udfyld synlige samlinger med en smal spartel. Vask nikotin eller fedt af med grundrens, skyl, og støvsug vægfladen for støv og pudsrester - spartel hæfter kun på rent underlag. Til sidst tapes lister og stikkontakter af, så du kan arbejde frit.
Når overfladen er tør, gruntes den: Rul forankringsgrunder på i et jævnt, mættende lag og lad den trække efter anvisningen (typisk 4-6 timer). Første spartellag kaldes fyldlaget - træk spartelmassen på i 1-2 mm tykkelse på kryds og tværs, så ujævnheder fyldes helt ud. Når overfladen er gennemhærdet, slibes den let med slibenet korn 120 og støvsuges ren. Er der stadig fordybninger eller overgange, gentages processen lokalt.
Finishen gør forskellen: Ønsker du ekstra modstandsdygtighed, kan du nu sætte glasfilt i våd spartel eller i en separat grunding, hvorefter et tyndt finishlag spartles hen over og slutslibes korn 180-220, indtil væggen føles som et stykke papir. Afslut med en forseglende primer - især vigtig på spartlede flader, der ellers suger malingen uens. Når primeren er tør, er væggen klar til din foretrukne vægmaling, tapetsering eller dekorative behandling.