Sådan bruger du en røgpen til at finde utætheder

Suser det fra vinduet, eller er varmeregningen stukket helt af? Små, usynlige sprækker i boligens tætning kan være svære at få øje på – men de kan koste dyrt på både komfort og energiforbrug. Heldigvis findes der et lille, men effektivt værktøj, der gør de skjulte luftstrømme synlige på få sekunder: røgpennen.

Med en simpel sky af ufarlig røg kan du selv afsløre, hvor huset lækker varme – om det er ved den nyrenoverede terrassedør, gennem stikkontakten i væggen eller langs fodpanelet i stuen. Og ja, det tager næsten længere tid at koge en kop kaffe, end det gør at lave den første røgtest.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du bruger en røgpen til at jagte utætheder som en vaskeægte byg(d)ningsdetektiv. Vi gennemgår:

• hvad en røgpen egentlig er, og hvordan den adskiller sig fra røgampuller og røgmaskiner,
• hvordan du forbereder en sikker og pålidelig test,
• den præcise fremgangsmåde for at spotte både indad- og udadgående lækager, samt
• hvordan du tolker resultaterne – og får tætningen i topform igen.

Grejlisten er kort, gevinsten er stor, og processen er overraskende nem. Så grib din røgpen, og lad os finde de skjulte sprækker, før varmen (og pengene) fiser ud af huset!

Hvad er en røgpen – funktion, typer og typiske anvendelser

En røgpen – også kaldet en smoke pencil – er et håndholdt instrument, der udleder en tynd, synlig røgsøjle. Når røgen møder en luftstrøm, bliver den bøjet, slynget væk eller suget ind, og det gør det let at se præcis, hvor der er utætheder i klimaskærmen eller i et ventilationssystem.

Sådan virker den

Inde i pennen sidder en udskiftelig patron/ampul med et ikke-toksisk røgemne (typisk glykolbaseret). Når du trykker på udløseren, opvarmes væsken af en lille gløde­spiral, og den fordamper til en fin, kold tåge, som synliggør den mindste bevægelse i luften.

Røgpen, røgampul eller røgmaskine?

Typiske anvendelser i praksis

1. Vinduer og døre – kontrollér tætnings­lister, false og karm/sålbænk for træk.
2. El- og rørgennemføringer – stik­kontakter, stigrør, varmerør og afløb kan lække direkte til kolde hulrum.
3. Dampspærre & samlinger – tjek overlap, tape­samlinger og skæringer omkring spær.
4. Lofts- og skunklemme – utætte lemme er klassiske kuldebroer og energityve.
5. Ventilation & aftræk – find utætte samlinger i kanaler og manglende pakninger i emhætter eller VVS-aftræk.
6. Brændeovne & skorstene – sikre, at optændings­træk følger den ønskede vej og ikke trækker røg ind i boligen.

Uanset om du foretager en hurtig DIY-check med en røgpen eller en mere omfattende test med blower-door og røgmaskine, er målet det samme: at afsløre skjulte luftstrømme, før de koster på varmeregningen eller giver fugtskader.

Forberedelse: sikkerhed, udstyr og testforhold

Selv om en røgpen er relativt harmløs, bør du tage de samme forholdsregler som ved al anden arbejde med røg og åben ild:

• Sluk åbne flammer – sluk stearinlys, gaskomfur og pejse, før testen begynder.
• Deaktiver eller afdæk røgalarmer midlertidigt (husk at aktivere dem igen straks efter testen).
• Sørg for god udluftning når testen er afsluttet. Selv ufarlig test-røg kan give lugt‐ eller irritationsgener, hvis den bliver hængende.
• Brug handsker eller pincet når du skifter patron/ampul – de kan blive varme.

Udstyr du skal have klar

Skab de rette testforhold

1. Minimer naturlig gennemtræk
   Luk vinduer og døre til det fri. Sluk udsugning og mekanisk ventilation, medmindre du bruger dem til at skabe trykforskel (næste punkt).
2. Etabler en kendt trykforskel
   Den mest simple metode er at tænde emhætten eller husets udsugning i 5-10 minutter for at skabe undertryk. Har du adgang til en blower door, får du et endnu mere kontrolleret resultat.
3. Tjek vejr og temperatur
   Store temperaturforskelle mellem inde og ude (fx en kold vinterdag) forstærker naturlige skorstenseffekter og kan gøre små lækager tydeligere. Kraftig vind eller døre der konstant åbnes, kan derimod forstyrre testen.
4. Planlæg din rute
   Gå systematisk rundt: fra ydervægge mod indervægge og fra gulv til loft. Det sparer tid og sikrer, at du ikke overser kritiske punkter.

Når sikkerheden er på plads, udstyret ligger klar, og testforholdene er stabile, er du klar til selve røgtesten.

Trin-for-trin: sådan udfører du en røgtest

En røgtest behøver ikke være mere kompliceret end et grundigt systematisk gennemløb. Følg trinene herunder, så får du både pålidelige resultater og en liste over de områder, der skal tætnes.

1. Afgræns og skab stabile testforhold
   Sluk emhætte, ventilationsanlæg og eventuelle mekaniske udsugninger 5-10 minutter før testen.
   Tip: Hvis du vil forstærke en kendt trykforskel, kan du kortvarigt lade emhætten køre på lav hastighed eller åbne et kældervindue, mens du holder dørene lukkede på øvre etager. Notér hvilken metode du bruger – den bør være den samme, når du retester efter udbedring.
2. Tænd røgpennen korrekt
   Aktivér ampullen/patronen efter producentens anvisninger. Vent et par sekunder, til røgen kommer jævnt, og test i fri luft, så du ser hvordan den naturligt stiger. Det gør det nemmere at spotte afvigelser senere.
3. Start i bygningens kolde yderzoner
   Begynd fx ved ydervæggens fodpunkt eller ved loft mod uopvarmet loftsrum. Hold spidsen 1-3 cm fra samlingerne – røgen må ikke ramme overfladen direkte, da turbulens kan snyde øjet.
4. Arbejd dig indad – zone for zone
   Bevæg dig systematisk fra ydervægge og vinduer mod de varmere, indre dele af rummet:
   1. Først vindues- og dørtætninger
   2. Dernæst fodpaneler og gulv/væg-samlinger
   3. Stikkontakter og el-bokse
   4. Rørgennemføringer og koblingsdåser
   5. Loftslem, lysninger og skunk
   6. Ventilationskanaler og emhætter
5. Observer røgens bevægelse
   
   

   Reaktion	Tolkning
   Røg suges ind	Indadgående luftstrøm – kulde trænger ind udefra.
   Røg blæses væk	Varme luft lækker ud – typisk ved overtryk eller opvarmet loft.
   Røg hvirvler eller flakker	Ustabil luft – kan skyldes mindre sprækker eller skjulte strømninger.

6. Dokumentér undervejs
   Brug mobilkameraet:
   • Tag et foto, mens røgen tydeligt afviger.
   • Skriv kort note om vindretning, ude-/indetemperatur eller driftsforhold.
   • Sæt et stykke malertape på stedet med fortløbende nummer, så du let finder det igen.
7. Afslut testen
   Sluk røgpennen efter anvisning og luft ud, til alt røg er væk – især vigtigt i tætte boliger med røgalarmer.
   Saml dine noter og billeder i én mappe; markér med høj, middel, lav prioritet ud fra hvor kraftig luftstrømmen var. Det bliver din tjekliste til tætning og efterfølgende retest.

Fortolkning, udbedring og opfølgning

1. Kvantificér luftstrømmen: Hvor meget bevæger røgen sig? En stille, næsten usynlig afvigelse kan som regel vente, mens en tydelig afbøjning eller “sug” ind i konstruktionen skal udbedres hurtigt.
2. Placering i klimaskærmen: Lækager i ydervæg, loftkonstruktion og omkring vinduer/døre har størst energitab og kondens-risiko – prioriter dem før indvendige lækager som el-dåser i skillevægge.
3. Kombinér observationer: Underblæsning ved fodpaneler, træk ved loftslem eller kuldebroer i hjørner kan pege på sammenhængende problemer. Saml punkterne på en plantegning, så du ser mønstrene.

Forslag til udbedring

Hvornår bør du tilkalde fagfolk?

• Større klimaskærmsproblemer: Sæt en tømrer eller energikonsulent på, hvis utætheden skyldes konstruktionsfejl i tag, facade eller fundament.
• Ventilationsanlæg: Balancering og tætning af kanaler bør udføres af en autoriseret installatør for at sikre korrekt luftmængde og brandteknisk sikkerhed.
• Skorstene og brændeovne: Kontakt skorstensfejer eller VVS-firma ved tegn på røgtilbagetrækning eller løse elementer.
• Fugt- og skimmelrisiko: Ved synlige fugtskjolder eller mug lugt skal byggeekspert inddrages for at undgå følgeskader.

Retest og opfølgning

1. Lad fugemasse, skum og tape hærde efter producentens anvisninger (typisk 24–48 timer).
2. Gentag røgtesten under samme trykforhold. Den nye røgbanes adfærd bør nu være neutral eller minimalt påvirket.
3. Dokumentér “før- og efter” med fotos/video – det er nyttigt ved fremtidige salg eller energimærkning.

Vedligehold af din røgpen

• Opbevar patroner/ampuller tørt og køligt. For nogle modeller skal vægen fugtes let inden brug – følg brugsanvisningen.
• Rengør mundstykket for sod efter hver test for at undgå tilstopning.
• Udskift patroner, når røgen bliver tynd eller gul. En god tommelfingerregel er ca. 1 patron pr. 30 minutters faktisk røgproduktion.

Tip: Notér dato og behandlede områder i en lille logbog. Det gør fremtidig fejlsøgning hurtigere og viser, at boligen er løbende vedligeholdt.

About the Author

View All Posts