Hvor varm er egentlig din nystøbte beton, dit gulvvarmerør eller den overophede eltavle? Med et infrarødt termometer kan du få svaret på få sekunder – hvis det er kalibreret korrekt. Uden den rigtige indstilling kan du nemt blive snydt af blanke metalflader, solskin eller forkert afstand, og pludselig træffer du beslutninger på et usikkert grundlag. Det kan betyde alt fra revnede fliser til unødvendige varmetab eller i værste fald sikkerhedsrisici på byggepladsen.
I denne guide tager Bygningskultur.dk dig fra myterne om “peg-og-mål” til professionel præcision i fire overskuelige afsnit. Du får forklaringen på hvorfor emissivitet er alfa og omega, hvilket udstyr du behøver for at lave en pålidelig feltkalibrering, hvordan du trin for trin justerer dit termometer – og ikke mindst hvornår det er tid til at give instrumentet service eller udskiftning.
Sæt fem minutter af, find dit IR-termometer frem, og lad os sikre, at dine temperaturmålinger bliver lige så nøjagtige som dine håndværksevner.
Forstå princippet bag infrarøde termometre og emissivitet
Et infrarødt termometer (IR-termometer) omdanner den varmestråling, som alle legemer udsender, til en temperaturværdi. Sensoren registrerer energien i det midtinfrarøde bølgelængdeområde (typisk 8-14 µm), hvor udstrålingen følger Plancks strålingslov. For at forstå nøjagtigheden – og begrænsningerne – skal fire grundbegreber være på plads:
1. Strålingsmåling i stedet for kontakt
- IR-termometret “ser” kun den ydre overfladetemperatur, ikke den indre eller luftens temperatur.
- Måleprincippet er passivt: Jo varmere overfladen er, desto stærkere signal. Ingen opvarmning fra selve instrumentet.
- Fordelene er hurtig, berøringsfri måling og ingen krydskontaminering – perfekt til bevægelige eller svært tilgængelige emner.
2. Emissivitet – Det kritiske korrektionstal
Emissivitet (ε) angiver hvor effektivt en overflade udsender IR-stråling i forhold til et sort legeme (ε = 1,0). IR-termometrets elektronik omsætter det målte signal til temperatur ud fra den antagne emissivitet:
| Materiale | Typisk ε-værdi | Kalibreringskommentar |
|---|---|---|
| Sort el-tape, mat maling | ≈ 0,95 | Ideelt referencefelt |
| Beton, mursten, træ | 0,90-0,95 | Som regel “plug-and-play” |
| Oxyderet stål | 0,70-0,80 | Målbar men justér ε |
| Blankt aluminium | 0,02-0,10 | Stor fejl! Brug tape eller kontaktmåling |
Når overfladen er blank, poleret eller metallisk, reflekteres en stor del af omgivelsernes stråling, og termometret “tror”, at emnet er koldere eller varmere end det egentligt er. Det løses typisk ved:
- Påsætning af et lille stykke sort el-tape (ε ≈ 0,95).
- Indtastning af korrekt emissivitetsværdi i instrumentet.
3. Afstand-til-spot (d:s), synsvinkel og refleksioner
- D:S-forholdet fortæller hvor stor måleplet (spot) der dækkes i en given afstand. Et D:S på 12:1 betyder, at spotdiameteren er 1 cm ved 12 cm afstand.
- Overfladen inden for spot-cirklen bidrager til temperaturværdien. Alt udenfor filtreres ikke fra – nøjagtigheden falder.
- Hold sensoren vinkelret (±10°) på overfladen. Skæve vinkler øger refleksion og ser “forbi” målefeltet.
- Undgå varme- eller kuldestrålende kilder (sol, gasbrænder, himmel) i baggrunden – de kan spejle sig i blanke flader.
4. Hvornår og hvorfor skal der kalibreres?
Selv et robust IR-termometer driver langsomt i elektronik og optik. Derudover kan hårde stød, støv på linsen eller batterisvigt give systematiske fejl. Kalibrering er nødvendig når:
- Instrumentet bruges til dokumentation (fx fugt- og skimmelscreening, energitilsyn, kvalitetskontrol).
- Der er afvigelser > ±2 °C mellem IR- og kontaktmålinger.
- Efter reparationer eller udsættelse for ekstreme temperaturchok.
- I henhold til ISO- eller virksomhedsprocedurer (typisk én gang om året).
Kalibreringen sikrer, at det viste tal afspejler sand overfladetemperatur inden for en kendt tolerance. Uden kalibrering risikerer du beslutninger baseret på forkerte data – hvad enten det gælder termisk komfort på byggepladsen eller hærdningstemperaturen af beton.
Udstyr, referencepunkter og forberedelse
En korrekt kalibrering begynder længe før den første temperaturaflæsning. Nedenfor finder du en detaljeret oversigt over det udstyr, du skal have klar, samt de forberedelser, der sikrer et reproducerbart resultat.
Udstyr og referencepunkter
| Udstyr | Formål |
|---|---|
| Sortlegeme-kalibrator (klasse I eller II) | Den mest nøjagtige reference, giver stabil og ensartet temperatur over hele åbningen. |
| Isbad (≈ 0 °C) & kogebad (≈ 100 °C) | Praktisk feltalternativ til sortlegeme. Brug knust is i afsaltet vand og rullende kogepunkt justeret for tryk/højde (≈ 100 °C – 0,3 °C pr. 100 m højde). |
| Kalibreret reference- eller kontakttermometer | Bekræfter, at is- og kogepunkter eller sortlegeme holder den forventede temperatur. |
| Sort el-tape / høj-emissiv maling (ε ≈ 0,95) | Markerer målepunktet på emnet og eliminerer fejl fra blanke eller farvede overflader. |
| Stativ eller fikstur | Sikrer fast afstand (D:S-forhold) og vinkelret sigte, så spotstørrelsen forbliver mindre end referencefladen. |
| Barometer eller kendskab til målestedets højde | Korrigerer vandets kogepunkt; ±1 kPa svarer til ca. ±0,3 °C ændring. |
| Mikrofiberklud & sprit | Rengør IR-termometerets linse for støv, fingeraftryk og byggestøv. |
| Logskema / kalibreringsark | Dokumenterer resultat, dato, omgivelser, justeringer og sporbarhed. |
Forberedelser før måling
- Akklimatisér instrumentet
Lad IR-termometeret ligge i det miljø, hvor kalibreringen skal foregå, i mindst 15 – 20 min., så elektronik og optik når omgivelsestemperaturen. - Stabiliser omgivelserne
Undgå direkte sol, gennemtræk og stærke varmekilder. Temperaturvariationer på mere end ±1 °C i rummet kan forvrænge aflæsningen. - Rengør optikken
Brug mikrofiberklud og lidt isopropylalkohol til at fjerne støv, fedt og vandpletter på linsen. En snavset linse kan give 1-3 °C målefejl. - Afskærm reflekser
Sæt eventuelt en matte skærme op eller brug din krop som skygge, så hverken sollys eller varme lamper spejles i referencefladen. - Opsæt referencepunkter
• Fyld et varmeisoleret kar med knust is og lidt vand – vent til termometret viser stabilt 0 °C.
• Sæt en gryde med demineraliseret vand til at koge og mål vandets temperatur med det kalibrerede termometer; justér for barometertryk/højde.
• Har du et sortlegeme, indstil det til de ønskede punkter (fx 0 °C, 40 °C, 60 °C, 100 °C). - Mærk overfladerne
Påfør en kvadrat på ca. 2 × 2 cm sort el-tape eller maling på den overflade, du senere vil måle på. Sørg for at tapen er glat uden luftbobler. - Kontroller sikkerhed
Brug varmebestandige handsker og sikkerhedsbriller ved håndtering af kogende vand eller damp. Stil kar og gryde stabilt, og hold børn/forbipasserende på afstand. - Forbered logskemaet
Notér dato, sted, højde, barometertryk, IR-termometerets serienummer og batteriniveau. Klar dokumentation er nøglen til sporbar kalibrering.
Når alt udstyr er på plads, og omgivelserne er stabile, er du klar til selve kalibreringsproceduren, hvor du sammenligner infrarød aflæsning med dine referencepunkter og justerer eventuelle afvigelser.
Trin-for-trin: Feltkalibrering og verifikation
Følg nedenstående fremgangsmåde, når du vil kalibrere et infrarødt termometer i felten uden adgang til laboratorie-sortlegeme. Metoden giver en usikkerhed på ≈ ±1-2 °C, hvilket er tilstrækkeligt til de fleste bygge- og serviceopgaver.
- Indstil instrumentet og forbered målefladen
• Tænd termometret og lad det akklimatisere i min. 15 min. til omgivelserne.
• Sæt emissivitet (ε) til en kendt værdi – typisk 0,95.
• Sæt et stykke sort el-tape (ε ≈ 0,95) eller sort, mat maling på de overflader, du vil bruge som reference. Lad tapen få samme temperatur som underlaget (≈5 min.). - Etabler referencepunkterne
Temperaturpunkt Opsætning Praktisk tip 0 °C – isbad Knus is, fyld i isoleret beholder, tilsæt netop nok destilleret vand til at udfylde hulrum. Is/vand-blandingen skal være is-slush, ikke blot koldt vand. 100 °C – kogebad Kog rent vand i gryde eller elkedel. Korrigér for barometertryk:
Tkog ≈ 100 – (0,3 × h) [°C], hvor h er højden i 100-meters-trin.40-60 °C – midtpunkt* Vandbad opvarmet på kogeplade eller varmelegeme. *Valgfrit, men giver bedre lineær kontrol. - Mål korrekt
• Hold termometret vinkelret (±5°) på tapen/vandoverfladen.
• Sørg for, at spotstørrelsen er mindre end tapestykket/vandoverfladen (typisk ≥ 3× spotdiameter).
• Afskærm for damp og direkte sol, som kan give refleksioner.
• Hold den afstand, som giver det optimale D:S-forhold (afstand-til-spot). Konsultér manualen. - Tag seriemålinger og dan gennemsnit
• Foretag mindst 5 hurtige aflæsninger på hvert referencepunkt.
• Notér værdierne i et logskema sammen med dato, klokkeslæt, barometertryk og omg.temp.
• Beregn middelværdi og spredning (σ) – store udsving indikerer fejl i opsætningen. - Justér eller opret korrektionstabel
• Har dit termometer en offset/scale-funktion, indtaster du forskellen mellem den målte og den kendte temperatur.
• Hvis ikke, udarbejd en simpel tabel som den nedenfor og medbring den på pladsen:
Reference [°C] Målt [°C] Korriger ± [°C] 0 1,6 -1,6 50 52,3 -2,3 100 103,5 -3,5 • Brug lineær interpolation mellem punkterne for andre temperaturer.
- Verificér og dokumentér
• Gentag målingerne efter justering. Afvigelsen skal nu ligge inden for den tolerance, du har sat (fx ±2 °C eller ±2 %).
• Gem logskemaet sammen med serienummer, dato og signatur – det er dit sporbarhedsbevis, hvis udstyret skal med på byggepladsen eller indgå i en kvalitetssikringsrapport.
Tip: Hvis du arbejder i meget kolde eller varme miljøer, kan du tilføje flere referencepunkter for at sikre, at termometrets respons er lineær over hele arbejdsområdet.
Fejlfinding, vedligehold og kalibreringsintervaller
Uanset om du anvender det infrarøde termometer til energieftersyn eller kontrol af hærdetider på beton, er det afgørende at kunne identificere målefejl, holde udstyret i topform og dokumentere nøjagtigheden. Følgende guide hjælper dig hele vejen.
Typiske fejlkilder – Og hurtige løsninger
| Problem | Typiske symptomer | Løsning |
|---|---|---|
| For lille spot (forkert D:S-forhold) | Svingende eller alt for lave/høje temperaturer, især på små genstande. | Mål fra større afstand eller brug et termometer med højere D:S; sørg for, at spotdiameter < målefeltet. |
| Blank/metallisk overflade | Underlæsninger på 10-30 °C i forhold til forventet værdi. | Dæk området med mat sort el-tape eller højemissiv maling (ε≈0,95), eller brug kontakttermometer som reference. |
| Forkert emissivitetsindstilling | Systematiske fejl på samtlige målinger. | Slå op i materialetabeller eller foretag prøvemåling mod reference; indstil derefter korrekt ε-værdi. |
| Damp, støv eller strålevarme mellem sensor og mål | Ustabile aflæsninger, over/undervurderede værdier i varme omgivelser. | Afskærm linjen-of-sight, vent til dampen har lagt sig, eller flyt målepositionen. |
| Beskidt linse | Generel, let underlæsning; dårlig signal-til-støj. | Rens linse med mikrofiberklud og isopropylalkohol; blæs støv væk med ren trykluft. |
| Lavt batteriniveau | Display flimrer, enheden slukker eller måledata hopper. | Udskift batterier eller oplad, og test igen. |
Forebyggende vedligehold
- Rengør optikken efter hver brug – især på støvede byggepladser.
- Tjek batteri eller opladestatus før feltarbejde; medbring reservebatterier.
- Opbevar tørt og stødfrit (-10 °C til +50 °C, <80 % RF). Brug den medfølgende kuffert eller et polstret etui.
- Undgå ekstreme temperaturchok; lad instrumentet akklimatisere min. 15 min., hvis du går fra koldt til varmt miljø.
- Opdater firmware på avancerede modeller, så korrektionstabeller og datalogning forbliver kompatible.
Anbefalede kalibreringsintervaller
- Normalt brug: én gang årligt.
- Hård belastning (fugt, vibration, store temperaturudsving): hver 6. måned.
- Efter stød eller reparation: straks.
- Før kritiske målinger (myndighedskrav, garantisager): feltkalibrering mod is-/kogebad samme dag.
Dokumentation, sporbarhed og usikkerhed
Før et simpelt kalibreringsskema (digitalt eller papir):
- Dato, sted og operatør
- Referencepunkter (0 °C, 40-60 °C, 100 °C m.v.) og anvendt metode
- Afvigelse ved hvert punkt samt beregnet usikkerhed (± °C eller %)
- Korrigerende tiltag (offset justeret, tape brugt, osv.)
- Sporbarhed: serienummer på både IR-termometer og reference-termometer samt seneste laboratoriekalibrering.
Denne dokumentation er ofte påkrævet i forbindelse med DS/EN ISO 9001, arbejdsmiljøkontrol eller entrepriseaftaler, og skal kunne fremvises ved tilsyn på byggepladsen.
Tip: Afslut hver målerapport med en kort erklæring om instrumentets aktuelle tolerance (f.eks. “±2,0 °C ved 0-100 °C”), så både du og bygherre kender præcisionen.
About the Author
