11 BR18-krav du skal kende ved ombygning

Drømmer du om at vælte en væg, lægge et nyt tag eller måske omdanne loftet til en lys og luftig hems? Så er der ét ord, du ikke kommer uden om: BR18 - Bygningsreglementet 2018. Reglerne er skrevet for at sikre, at vores hjem er trygge, energieffektive og sunde at bo i, men de kan føles som et sandt paragraf-minestrøg, når man står midt i en ombygning.

Hver dag ender både gør-det-selv-folk og professionelle med uforudsete omkostninger, forsinkelser og i værste fald påbud fra kommunen, fordi de overser helt grundlæggende krav. Det behøver ikke ske for dig! I denne artikel guider vi dig gennem 11 centrale BR18-krav, der oftest udløses, når du renoverer, bygger om eller ændrer anvendelsen af en bygning.

Fra brand- og flugtveje til energi, ventilation og tilgængelighed - vi koger reglementets mange sider ned til det essentielle, du skal kende, før første mursten rives ned. Du får konkrete svar på:

• Hvornår kræver ombygningen faktisk byggetilladelse?
• Hvilke dokumentationer spørger kommunen typisk efter?
• Hvordan sikrer du, at nye konstruktioner, installationer og materialer lever op til nutidens skrappe standarder?

Uanset om du er privat bygherre, håndværker eller rådgiver, får du her overblikket, der kan spare dig for både tid, penge - og søvnløse nætter. Klar til at bygge rigtigt fra start? Dyk ned i de seks afsnit nedenfor og bliv klogere på de BR18-krav, du ikke har råd til at overse.

Sådan gælder BR18 ved ombygning: afgrænsning, tilladelse og dokumentation

Ved ombygninger er det afgørende først at afklare, om arbejdet udløser krav efter Bygningsreglement 2018 (BR18). Hovedreglen er, at væsentlige ændringer - dvs. indgreb der påvirker konstruktion, brandforhold, installationer eller bygningens energimæssige ydeevne - skal opfylde de nyeste BR18-bestemmelser for den del, der ændres. Almindelige renoveringer som overfladebehandling, udskiftning af mindre dele «én-til-én» og reparationer kan derimod gennemføres efter ”tidligere lovlige forhold”, så længe funktionen, sikkerheden og energiforbruget ikke forringes. Skifter bygningen anvendelseskategori (fx bolig til erhverv eller garage til beboelse), anses det altid som væsentlig ombygning med fuld BR18-pligt for de berørte forhold, fordi risiko- og belastningsniveauet ændres.

Om arbejdet kræver anmeldelse eller byggetilladelse afhænger af omfanget:

• Anmeldelsespligt (BR18 §10-11) ved konstruktive ændringer, brandforhold, nye installationer m.m., hvor kommunen normalt kan give ”stiltiende accept” efter 14 dage, hvis den nødvendige tekniske dokumentation er indsendt.
• Byggetilladelse (BR18 §5-9) når der foretages om- eller tilbygninger, der ændrer areal, anvendelse eller ydre fremtræden væsentligt. Her må arbejdet først starte, når kommunen har meddelt skriftlig tilladelse.

Fordelingen af ansvar er klarlagt i byggeloven: Bygherren har det overordnede ansvar; rådgivere (ingeniør, arkitekt) skal sikre korrekt projektering og dokumentation; og udførende håndværkere er ansvarlige for, at arbejdet udføres i henhold til projekt og regler. Kommunen efterser kun, at der foreligger «rimelig sikkerhed» gennem den tekniske dokumentation, som typisk omfatter:

Brand og flugtveje: de kritiske krav ved ombygning

Før du går i gang med at flytte vægge eller etablere nye installationsskakte, skal du først afklare, hvordan ombygningen påvirker bygningens brandceller og sektionsopdelinger. Regelgrundlaget i BR18 kræver, at en brandcelle som minimum kan modstå brand i den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats - typisk 30, 60 eller 120 minutter afhængigt af bygningens kategori og højde. Flytter du en væg, der udgør brandadskillelse, skal den nye konstruktion opbygges med samme eller bedre brandmodstand (fx EI 60). Gennemføringer for kabler, rør og ventilationskanaler skal tætnes med dokumenterede brandmanchetter eller fugemasser, så klassifikationen bevares. Samtidig skal alle nye eller udskiftede materialer leve op til de gældende brandklasser (A2-s1,d0 til D-s2,d2 for overflader i boliger) og overfladekrav for lofter, vægge og gulve; læg især mærke til, at synlige træpaneler eller akustiklofter ofte skal brandimprægneres eller beklædes, hvis de placeres i flugtvejsgange.

Sikker evakuering er næste kritiske punkt. Ombygninger, der ændrer planløsning, må ikke indskrænke flugtvejsbredden på 1,0 m (1,2 m i etagebyggeri), og der skal fortsat være maksimum 25 m gangafstand til nærmeste redningsåbning eller trappe. Udskiftes døre i flugtveje, skal de leveres som selvlukkende branddøre med korrekt klassifikation (fx BD 30/EI2 30-C) og håndtag, som kan betjenes uden nøgle indefra. I rum til beboelse, der får ny anvendelse eller udvides op i tagetage, skal der etableres redningsåbninger på minimum 0,5 m × 0,6 m med underkant højst 1,2 m over gulv. Alle boliger skal desuden forsynes med nettilsluttede røgalarmer ved væsentlige ombygninger - monteret på ganglinjer og i alle soveværelser. Gennemfører du større ændringer, kræver kommunen typisk en brandteknisk dokumentation med risikoklasse, dimensioneringsforudsætninger, tegninger og kontrolplan, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen, før ibrugtagningstilladelsen kan udstedes.

Energi og klimaskærm: komponentkrav, efterisolering og tæthed

Udskifter du klimaskærmens enkelte dele, udløser BR18 komponentkrav, som betyder, at de nye elementer skal opfylde samme U-værdier som i et nyt byggeri. Konkret ligger grænserne fx på U = 0,8 W/m²K for vinduer og yderdøre med glas, 0,18 W/m²K for skrå tage og 0,15 W/m²K for massive ydervægge. Kravene gælder uanset om du blot skifter et enkelt vinduesparti eller udskifter hele tagfladen, og kommunen forventer typisk, at du dokumenterer de valgte produkters U-værdi via datablade eller energimærkning. Samtidig stiller BR18 krav om, at rentabel efterisolering vurderes, hver gang du åbner en bygningsdel. Kan en efterisolering betale sig - normalt hvis den tilbagebetaler sig selv inden for 30 år - skal du udføre den. Dermed bliver det som regel nødvendigt at efterisolere hulmure, lægge ekstra isolering på loft/tag og montere kantisolering på terrændæk ved ombygningen. For at høste den fulde gevinst skal udførelsen minimere kuldebroer, fx ved at indbygge kantblokke, forsyne vinduer med isolerede false og udføre dækkanter med isoleringskiler. Lige så vigtigt er det at sikre lufttæthed; eftervisning kan ske med Blower-Door-test, og tæthedsniveauet skal mindst leve op til 1,5 l/s·m² ved 50 Pa i småhuse - ellers skal tæthedslaget forbedres.

Når du udvider boligen med en tilbygning, skal den nye del som udgangspunkt overholde energirammen for et helt nyt byggeri, medmindre du dokumenterer at den samlede bygning efter ombygning holder sig inden for det eksisterende forbrug. Typisk vælger man derfor et højtisoleret, Bygningsklasse 2020-niveau på tilbygningen og supplerer med ekstra efterisolering på den gamle del for at nå i mål. Husk også de skjulte energislugere: varme- og varmtvandsinstallationer. Rør skal isoleres med mindst 50 mm mineraluld (λ ≤ 0,041), cirkulationspumper skal være energiklasse A, og varmepumper/solvarme skal dimensioneres efter Be06/Be18-beregning. Endelig kræver BR18, at du begrænser varmetab fra gennemføringer til < 2 W pr. meter rør og dokumenterer anlæggets virkningsgrad - fx at kedlen har en årsnyttevirkningsgrad på ≥ 96 %. Sammenskriver du denne dokumentation i en BBR- og energirapport, er du som bygherre godt rustet til kommunens afsluttende kontrol og kan samtidig høste de varige energibesparelser, et tæt og velisoleret byggeri giver.

Ventilation, indeklima og dagslys

Mekanisk ventilation er som udgangspunkt lovpligtigt, når en boligs klimaskærm efter ombygningen bliver så tæt, at den naturlige infiltration kommer under ca. 0,3 l/s pr. m² etageareal. I BR18 betyder det, at frisklufttilførslen som minimum skal dimensioneres til 0,30 l/s · m² eller 0,5 luftskifte i timen - og kunne øges behovsstyret ved fx CO₂, fugt eller tilstedeværelse. Typiske udformninger er et balanceret anlæg med varmegenvinding eller decentrale ventilationsenheder. Samtidig skal der være lokal udsugning der, hvor fugt og partikler opstår:

• Køkken: emhætte med ≥ 75 l/s (eller 20 l/s kontinuerligt) og separat afkast over tag.
• Bad/toilet: udsugning på ≥ 15 l/s, intensiv drift (30 l/s) under og efter brug.
• Bryggers/teknikrum: min. 10 l/s.

Dagslys og radon har deres egne kritiske BR18-grænser, som ofte overses ved ombygning. Ved ændring af tag- eller facadekonstruktioner skal rum til længerevarende ophold have et dagslysindfald svarende til enten DS/EN 17037 (median 300 lux i 50 % af rummet) eller det gamle vinduesarealkrav på 10 % af gulvarealet. Mindre lys kan kompenseres med fx ovenlys, dagslysrør eller glasvægge, men husk samtidigt at begrænse kuldebroer og blænding. For terrændæk og kældre udløses radonkravet (≤ 100 Bq/m³) så snart gulvkonstruktionen gennembrydes eller ny isolering lægges. Typiske tiltag er radonmembran, radonsug eller ventilationsriste i soklen. Væghyldeisolering, kapillarbrydende lag og korrekt opbygget dampspærre mindsker risikoen for fugt og skimmel, mens temperaturstyring og eftervarme på tilluften sikrer komforten i opholdsrum. Husk, at al fugt- og radonsikring skal projektdokumenteres (tegninger, materialedeklarationer og udførelseskontrol) og indgå i bygningens driftsmanual, før kommunen vil godkende en færdigmelding.

Konstruktion og personsikkerhed

Fjernelse af bærende vægge eller etablering af nye åbninger udløser sædvanligvis BR18-krav om statisk dokumentation i konstruktionsklasse KK2-KK4. Alt efter bygningens konsekvensklasse skal der frem­lægges projekteringsgrundlag, foreløbig dimensionering, statiske beregninger og som-udført kontrolplan, som kommunen kan kræve tredjeparts­verificeret (§ 498). Husk samtidig at eftervise robusthed og alterna­tive lastveje, så lokalt svigt ikke fører til progressiv sammenstyrtning; det gælder især ved fjernelse af skille­vægge i etage­byggeri, hvor lodrette laster skal omfordeles til nye understøtninger. Indgreb i eksisterende dæk- og tagkonstruktioner skal desuden dokumentere tilstrækkelig kant- og tværforankring, mens samlinger, ankere og beslag typisk skal CE-mærkes og være i korrosionsklasse svarende til det aktuelle fugtniveau.

Når ombygningen berører personsikkerhed, skal også glas, værn og overflader opgraderes til gældende krav.
• Glas i zone 0-2 (fra gulv til 1,5 m over gulv ved ganglinjer) skal udføres som hærdet eller lamineret sikkerhedsglas, og i rammer større end 1 m² kræves lamineret glas, der bliver siddende ved brud.
• Værn ved trapper, altaner og åbne niveau­spring over 0,5 m skal være mindst 1,0 m høje (1,2 m ved altaner over 12 m) og må højst have 0,04 m frie åbninger; på børneinstitutioner gælder 0,075 m.
• Trinflader bør have skridsikkerhed R10 eller derover, og vandrette gangarealer, som kan blive våde, skal have dokumenteret vandafledning eller overflade med lav skrid­fare (µ ≥ 0,30).
• Niveau­spring under 0,2 m kan udlignes med affasede kanter, kontrastmarkeringer eller kulede friser for at reducere snublerisikoen, mens større spring kræver rampe (≤ 1:20) eller alternativ flugtvej. Alle tiltag skal indgå i den afsluttende som-bygget kontrol og drifts- & vedligeholdelsesmanual, så bygherre kan dokumentere lovligheden ved ibrugtagning.

Tilgængelighed, vådrum og tekniske installationer

Når en ombygning udløser tilgængelighedskravene i BR18 kap. 3.2 - typisk ved ændret anvendelse, indretning af nye boligenheder eller når den ”væsentlige” del af bygningen berøres - skal der etableres niveaufri adgang fra terræn og hele vejen frem til bolig- eller lokalets hoveddør. Det betyder:

• Stigninger ≤ 1:20 (5 %) eller alternativt ramper med reposer for hver 12 m.
• Dørbrede ≥ 0,9 m (fri passage) og trinfrie tærskler ≤ 25 mm.
• Vendecirkler Ø 1,5 m ved dørene, i entréen og centralt i hvert hovedrum.
• Betjeningstryk (håndtag, kontakter, porttelefon mv.) placeret 0,9-1,2 m over gulv og min. 0,5 m fra hjørner.

I vådrum gælder BR18 og SBi anvisning 252 fortsat som reference for membranopbygning, fald og afløbsplacering:

• Vådzoner (gulv + vægge til 1 m uden for bruseniche) skal have MK-godkendt eller CE-mærket membran i hele zonen.
• Gulvfald min. 1:100 mod afløb og max. 2 m til nærmeste gulvafløb. Brusenicher skal have lokalt fald, der hindrer vandvandring.
• Afløb skal være tilgængelige for rensning; brug gerne render, hvis der skal skabes tilgængelig bruseplads (1,5 × 1,5 m).
• El-installationer i vådzoner: IP-klasse ≥ 44 i zone 1 og fejlstrømsafbryder ≤ 30 mA. El-gulvvarme skal have dobbelt isolation og overvågnings­termostat.
• Akustik: Faldstammer og vandrør i lette vægge skal kapsles, så L_Aeq ikke overstiger 30 dB i boliger (DS 490).

Inden færdigmelding skal bygherre sikre afsluttende kontrol af alle tekniske installationer:

• Trykprøvning af vand- og afløbssystemer, tæthedsprøvning af dampspærre samt dokumentation af udført fald og membrantyper.
• Funktions­afprøvning af ventilationsanlæg inkl. indreguleringsskemaer (SBI 213) og måling af lydniveau.
• El-sikkerhedsdokumentation (ISQL) for nye grupper, tavler og supplerende potentialudligning.