Sidder du med blyanten i den ene hånd og panderynken i den anden, fordi krydsordets ledetråd “joke” nægter at falde på plads? Du er langt fra den eneste! “Joke” kan snyde selv de mest garvede krydsordshajer, for ordet spænder fra kort, dansk gas til længere, engelske fraser som practical joke.
Netop derfor har vi samlet et helt katalog af bud i alle længder – fra tre bogstavers lynsvar til de lange, kringlede formuleringer, der kan få selv søndagens sværeste krydsord til at give efter. Undervejs dykker vi også ned i, hvordan du spotter, om opgaven kræver substantiv, verbum eller måske en smart engelsk låneform.
Så spids blyanten, hiv krydset frem, og lad os knække koden sammen. Scroll videre – næste gang støder du aldrig panden mod mursten, når “joke” dukker op i felterne.
Hvad dækker ledetråden ‘joke’ over?
Ledetråden “joke” ser enkel ud, men rummer hele paletten fra det lille grin til den store narrestreg. I krydsord kan den derfor dække alt fra en klassisk vittighed eller spøg til mere drillende betydninger som narrestreg og practical joke. Derudover bruges ordet ofte om det sproglige kneb ordspil, hvor pointen ligger i dobbeltbetydninger – præcis som når “matador” både kan være tyrefægter, tv-serie og brætspil.
- Substantiv: vits, spøg, fup, trick, nummer, gag, sketch, bit
- Verbum: spøge, drille, lave sjov, gøre grin (af)
- Engelsk/dansk: joke kan stå på engelsk i selve krydsordet, men pege på et dansk løsningsord – eller omvendt.
Husk også de mere nicheprægede retninger: “joke” kan referere til komedieformater som gag, sketch og stand-up-terminologien bit; til satire og sarkasme, hvor humoren gemmer et alvorligt budskab; eller til hele genrer som farce og burlesque. Kig derfor altid på både ordlængde, sproglig kontekst og tema i resten af krydsordet, før du vælger din løsning.
Joke – 3 bogstaver: hurtige bud
Tre bogstaver er guld værd i et krydsord, når pladsen er trang. Ledetråden “joke” kan dække alt fra en hurtig vits til et lille drilleri, og derfor er de mest brugte ultrakorte svar både danske og engelske. Fællesnævneren er, at de på én eller anden måde signalerer noget morsomt, fiskende eller ordspillende uden at fylde mere end tre felter.
Her er de mest typiske kandidater, som ofte dukker op i krydsord med “joke”, “spøg” eller beslægtede nøgler:
- gas – dansk talemåde for at lave sjov eller pjat: “Det var bare gas”.
- gag – kan være både dansk og engelsk; bruges om en kort, visuel eller fysisk joke.
- fup – betyder snyd eller narrestreg; passer især når “joke” handler om at narre nogen.
- pun – engelsk for “ordspil”; perfekt hvis ledeordet antyder sproglig leg.
- wit – engelsk for “vittighed” eller “skarp humor”; ses især i krydsord med engelske lån.
- fun – engelsk for “sjov”; simpelt og ofte anvendt, når ledetråden bare siger “sjov/joke”.
Når du skal vælge mellem disse, så kig på krydsende bogstaver og sproget i resten af krydsordet. Danske krydsord skifter gerne mellem dansk og engelsk, men er der fx et U som tredje bogstav, peger det hurtigt mod fup eller pun. Har du et A i midten, er gas eller gag oplagte. Hold også øje med temaer – et krydsord med film- eller stand-up-vinkler vælger oftere gag, mens et ordspils-tema elsker pun.
Joke – 4 bogstaver: klassikere i krydsord
Fire bogstaver er krydsordets sweet spot: ordene er korte nok til, at de optræder ofte, men lange nok til at skabe variation. Ledetråden “joke” kan både pege på noget, der er humoristisk i sig selv, eller på en drilsk handling – og den kan være formuleret på både dansk og engelsk. Derfor har mange konstruktører et lille lager af firebogstavsløsninger, de kan trække på, når rammen er _ _ _ _.
Danske evergreen-svar (æ/ø/å tilladt):
- vits – den klassiske, tørre én-linjesjov.
- spas – muntre påfund eller pjat.
- spøg – alt fra uskyldig drilleri til større narrestreg.
- lune – det varme, underfundige humor-gen, som fx Storm P. repræsenterer.
Engelske bud (ofte brugt i tematiske eller engelsksprogede krydsord):
- hoax – en bevidst vildledning; “joken” er, at publikum bliver snydt.
- jest – gammeldags ord for vittighed eller narrestreg.
- quip – en smart, hurtig bemærkning; stand-up-publikums favorit.
- jape – britisk slang for en drilleagtig spøg; ses især i kryptiske krydsord.
Husk at tjekke omgivelserne: Giver et kryds Ø i tredje position, peger det straks mod spøg; en afsluttende X inviterer til hoax. Og selv om ledetråden lyder “joke”, kan konstruktøren have tænkt i nuancer som ironi (lune) eller skarp one-liner (quip). Krydsfeltet afgør, om du skal i dansk hyggehjørne eller over i den engelske pun-afdeling.
Joke – 5 bogstaver: når feltet er midterlængde
Fem-bogstavsord er krydsordsredaktørens schweizerkniv: De er lange nok til at skille sig ud, men korte nok til at passe de fleste felter. Når ledetråden blot lyder “joke”, gælder det om at ramme den rigtige nuance-er det en uskyldig spøg, en satirisk forestilling eller et direkte drilleri?
På den engelske front stikker prank (”narrestreg”) ud som et klassisk valg. Har du allerede et mønster der ender på -RANK, er chancen stor for, at netop dette ord låser feltet. Husk, at nogle krydsord angiver sproget i parentes, f.eks. “joke (eng.)”, mens andre lader dig gætte sproget selv.
I rent dansk terræn finder du flere valgmuligheder:
- pjank – let, pjattet sjov; ses især i udtrykket “pjat og pjank”. Praktisk, når du har et -JANK-mønster.
- farce – humoristisk situation eller teaterstykke; bruges også metaforisk om noget kaotisk (“det blev en ren farce”).
- skæmt – ældre ord for spøg eller narrestreg; dukker jævnligt op i krydsord, selvom det sjældent høres til daglig.
Næste par byder på bevægelige betydninger: løjer (flertal af “løj”, altså skarnsstreger og spas) og spøge (verbum: ”at lave sjov”). Vær ekstra opmærksom på konteksten: Står der “lave joke” eller “gøre grin”, er et verbum som spøge mere oplagt end et substantiv.
Et sidste tip: Brug krydsende ord til at afklare tvivlen mellem pjank og prank-et enkelt bogstav kan skifte sproget. Tjek også tematiske spor: Handler resten af krydsordet om teater eller film, peger det mod farce; er der fokus på skæg og ballade, taler meget for løjer. På den måde bliver midterlængden din genvej til det rigtige grin i ruden.
Joke – 6–7 bogstaver: lidt længere løsninger
Når feltet i dit krydsord er seks eller syv bogstaver langt, åbner der sig en række muligheder, som både favner den rene betydning »vittighed« og de mere overførte nuancer som »trick« eller »komisk stil«. Disse lidt længere løsninger giver dig luft til at lege med sproget og låne ord fra både dansk og engelsk – ofte er det netop her, at et tilsyneladende umuligt mønster pludselig falder på plads.
Nedenfor finder du de mest almindelige bud i denne længdekategori sammen med en ultrakort forklaring, så du hurtigt kan tjekke om betydningen matcher krydsordets tema:
- SATIRE – bidende, ofte politisk humor; bruges som substantiv.
- NUMMER – »lave et nummer« = udføre et trick eller drilleri.
- MORSOM – adjektiv for »sjov«, men krydsord stiller gerne adjektiver på lige fod med substantiver.
- KOMISK – synonym til »morsom«; kan også beskrive en situation.
- HUMOUR – britisk stavemåde; tjek om krydsordet signalerer engelsk.
- ORDSPIL – syv bogstaver og en direkte reference til sproglig leg.
- GIMMICK – et publikumstrick eller »smart påfund«; låneord fra engelsk.
- JESTER – engelske hofnar, altså personificeret vits og drilleri.
Brug krydsende bogstaver til at låse vokaler som U i HUMOUR eller konsonantklynger som MM i GIMMICK. Overvej også ordklasse: Hvis ledetråden peger på et udsagnsord (»at spøge«), falder MORSOM fra; omvendt er »et nummer« oplagt, når der spørges efter »narrestreg«. Kombinér altid betydningen med konteksten – en vittighed i en revy kan være »satire«, mens en skjult buskabe i en film oftere kaldes »gimmick«.
Joke – 8+ bogstaver og fraser: de lange svar
Når krydsordet kalder på et langt svar til ledetråden “joke”, er det ofte et af de solide ni-elleve-bogstavsord. De mest gængse er:
- vittighed (9) – den klassiske, neutrale betegnelse for en joke.
- narrestreg (10) – dækker alle former for drilleri og practical jokes.
- skarnsstreg (11) – lidt grovere drengestreger eller “pranks” med et glimt i øjet.
- ordspilleri (11) – når humoren ligger i bogstav‐ eller lydleg, fx kryds og tværs-humor.
Støder du i stedet på en frase, skal du tjekke, om rutens felter accepterer mellemrum eller bindestreg. Typiske eksempler er “practical joke”, “inside joke” og det mere antikverede “spøg og skæmt”. I en tæt matrix erstattes mellemrummet ofte med _, bindestreg eller helt fjernes (practicaljoke). Kig derfor på felternes antal og eventuelle spørgsmålstegn i ledeteksten, der kan indikere en sammenskrivning.
Som altid gælder det om at matche både betydning og stavemønster. Et hint som “lang dril” kan pege på narrestreg, mens et mønster som _R_D_P_L_E_R_ næsten råber ordspilleri. Hold også øje med overførte betydninger – ligesom “matador” kan være både tyrefægter, tv-serie og brætspil, kan “joke” snildt dække alt fra klassisk vittighed til en udspekuleret skarnsstreg.
Verb eller substantiv? Sådan afgør du retningen
Første skridt er at kigge efter grammatiske markører i ledeteksten: Står der f.eks. “joke (udsagnsord)”, “at ___” eller måske “en ___”? Artikler som en/et og endelser som -en, -et, -ene peger næsten altid på et substantiv, mens infinitiv-præfikset at eller en bydeform (fx “___!”) peger på et verbum. I danske krydsord er dette ofte din hurtigste vej til at afgøre retningen.
Når det viser sig at være et verbum, er de hyppigste bud:
- drille (6)
- spøge (5)
- lave sjov (frase)
- gøre grin (af) (frase)
Omvendt, hvis du skal bruge et substantiv, er klassikerne:
- vits (4)
- spøg (4)
- narrestreg (10)
- vittighed (9)
Hold øje med længden – passer mønsteret _ _ _ _ _, er “spøge” oplagt som verbum, mens _ _ _ _ med “V” som første bogstav peger på “vits”.
Endelig: Gå ikke i fælden med den direkte betydning alene. Ligesom “matador” kan dække både tyrefægter, TV-serie og brætspil, kan “joke” i ledeteksten flytte fokus fra grin til trick. Står der fx “smart joke”, kan “nummer” (6) være svaret; er temaet ordleg, lander du måske på “ordspil” (7). Brug derfor også emnet eller overskriften i krydset – handler hele krydsordet om stand-up, hælder løsningen oftere mod vits end narrestreg.
Smarte krydsordsgreb: bogstavmønstre, sprog og tema
Brug krydsene aktivt: Når du sidder fast, så kig først på de krydsende ord. Én sikker vokal eller konsonant kan indsnævre søgefeltet dramatisk – især i korte svar som gas eller gag, hvor blot et enkelt bogstav afgør løsningen. Har du fx _A_ som mønster, falder valgmulighederne hurtigt til fup, gas, gag, spa – her giver det næste kryds dig ofte det endelige svar.
Sprogvalg – dansk eller engelsk? Mange krydsordsmagere leger med låneord, så overvej både dansk og engelsk staveform: humor vs. humour, gimmick vs. gimmick (samme, men udtalt forskelligt), jest vs. jest (kun eng.), osv. Tip: Står ledeteksten i citationstegn eller kursiv, er det ofte et hint om fremmedsprog.
Æ, Ø og Å kan drille – både for dig og for opsætteren. Et ord som spøg kan være skrevet som spoeg i ældre kryds eller digitale udgaver uden danske tegn. Tjek derfor altid alternative stavemåder: skæmt/
Ental eller flertal? Korte humordefinitioner dukker tit op i flertal, fordi det giver flere vokaler at lege med. Eksempler:
- løjer (5) – pluralis af løje, men bruges oftere alene end entalsformen.
- narrestreger (11) – længere, men giver krydsordet masser af konsonanter.
- gags (4) – engelsk flertal, ses særligt i temakryds om tv eller film.
Tema og figurlige betydninger: Kig altid på hele krydsordets univers. Handler flere ledetråde om stand-up, tegneserier eller satire, så tænk i termer som bit, sketch, roast og punchline. Omvendt kan en tilsyneladende uskyldig “joke” henvise til noget helt andet: Matador kan være både tyrefægter, brætspil og tv-serie; samme ordspilslogik kan skjule en sjov dobbeltbetydning i dit gitter.
About the Author
