Termometeret siger minusgrader, kalenderen afslører vinter – men tidsplanen for dit byggeri nægter at gå i vinterhi. Skal du virkelig pakke hele fundamentet ind i et dyrt varmetelt, eller kan du støbe terrændækket uden?
Det korte svar er: ja, det kan lade sig gøre – hvis du kender materialernes grænser, spiller med på naturens præmisser og har styr på de rigtige teknikker. Dropper du vinterteltet uden at have en plan, kan frost, fugt og dårlig hærdning til gengæld koste dig både tid, penge og søvnløse nætter.
I denne guide dykker vi ned i alt fra temperaturkrav, risici og lovkrav til de konkrete, hands-on løsninger, der lader dig udstøbe et solidt terrændæk midt i Kong Vinter. Læs med, og bliv klogere på hvornår du trygt kan støbe – og hvornår du bør lade skovlen blive i trailerens bagagerum.
Forudsætninger, temperaturkrav og risici ved vinterstøbning uden varmetelt
Støbning af et terrændæk i vintermånederne kan lade sig gøre uden varmetelt, men kun når en række helt konkrete forudsætninger er opfyldt, og risikoen vurderes kritisk. Nedenfor gennemgås kravene til underlag, temperatur og vejr, de vigtigste regler i DS/EN 206 samt de typiske skader, der opstår, når kravene ikke overholdes.
1. Underlag og opbygning: Alt skal være tørt og frostfrit
- Kapillarbrydende lag (grus/skærver) skal være drænet og fri for stående vand – vand i porerne udvider sig 9 % ved frysning og kan løfte betonen.
- Isolering (polystyren, EPS, XPS) må ikke være dækket af rim eller sne: Det reducerer varmeeffekten og forhindrer vedhæftning mellem lagene.
- Radon- og fugtspærre skal ligge plant uden isfilm; is giver folder og svagheder.
- Armering skal være ren, tør og isfri – rimlag virker som slipmiddel og kan forringe vedhæftningen til betonen.
2. Temperaturkrav til betonen
Beton må ikke fryse, før den har opnået ca. 5 MPa trykstyrke, hvilket normalt svarer til 48-72 timer ved > 5 °C. Kravet opdeles ofte sådan:
| Stadie | Mindstetemperatur (beton) | Typisk tid |
|---|---|---|
| Udlægning & komprimering | ≥ +10 °C | 0-2 timer |
| De første 24 timer | ≥ +5 °C | 1 døgn |
| 48-72 timer | ≥ 0 °C | 2-3 døgn |
Kan du ikke holde disse temperaturer med isolering, vintermåtter eller elektrisk varme, bør støbningen udskydes.
3. Vejrfaktorer, der skal vurderes
- Lufttemperatur: Gennemsnit under +5 °C eller nattetemperatur under 0 °C udløser vinterforanstaltninger (DS/EN 206, afsnit 9.3).
- Vind: Høj vindhastighed øger afkølingen markant (wind-chill). Vælg læskærme, hvis middelvind > 6 m/s.
- Nedbør: Sne og slud køler og fortynder den nyudlagte beton. Afdæk med plast umiddelbart efter glitning.
- Hård frost: Meldes der < −5 °C indenfor de første 48 timer, kræves enten varmetelt, el-måtter eller udsættelse.
4. Regler og retningslinjer (ds/en 206)
- Ved vinterstøbning skal producenten levere dokumentation for betonens starttemperatur, cementtype og evt. accelerator.
- Daglig kontrol af betonens kernetemperatur anbefales med dataloggere – notér i kvalitetssikringsskemaet.
- Er gennemsnitstemperaturen under +5 °C, skal hærdetiden forlænges, før belastning eller formnedtagning.
5. Typiske fejl og skader ved manglende vinterforanstaltninger
- Frostskader: Ekspansion af vand danner mikrorevner – de ses først som afskalninger og pulveriseret overflade om foråret.
- Svindrevner: Kold, tør luft øger fordampningen; uden hurtig afdækning vil plastisk svind give fine, tilfældige sprækker.
- Dårlig overflade: Blandevand, der fryser, efterlader sandkorn på toppen og en ru, svag hud.
- Langsom hærdning: Ved 0 °C går reaktionen næsten i stå; styrken kan halveres efter 28 døgn i forhold til reference ved 20 °C.
6. Hvornår bør man udskyde støbningen?
Planen må revideres, hvis én eller flere af nedenstående betingelser forekommer:
- Prognose for kontinuerlig frost (< −5 °C) i mere end to døgn efter støbedagen.
- Varsel om kraftig sne eller regn, der ikke kan holdes ude med plast og midlertidig afdækning.
- Underlag eller armering kan ikke tørres/varmes op til frostfri tilstand inden støbning.
- Manglende adgang til vintermåtter, isolering eller anden midlertidig opvarmning, hvis temperaturen falder.
Er der tvivl om betingelserne, er den mest økonomiske og holdbare løsning ofte at udsætte støbedagen. Korrekt planlægning betaler sig – en beton, der fryser, er dyr at reparere senere.
Praktisk gennemførelse: sådan støber du uden varmetelt
Selv om du vælger at springe varmeteltet over, kræver en vellykket vinterstøbning minutiøs planlægning og en række alternative tiltag. Nedenfor finder du en gennemprøvet fremgangsmåde, der lever op til kravene i DS/EN 206 og sikrer, at terrændækket når de kritiske 5 MPa uden at fryse.
- Forberedelse af underlaget
- Sørg for frostfri, tør og komprimeret bund. Fjern al sne, is og rim – også i hjørner og rørgrave.
- Anvend et 20-30 cm kapillarbrydende lag af velgraderet drænmateriale. Etabler evt. drænslange, så smeltevand ikke samler sig.
- Læg trykfast terrænisolering (fx EPS 150) med omhyggelig fugning. Hulrum udfyldes med montageskum eller drænende sand.
- Vælg korrekt beton og tilsætningsstoffer
- Bestil “vinterbeton” (typisk C30/37) med lavt vand/cement-forhold og kloridfri accelerator, der giver hurtig styrkeudvikling.
- Få fabrikken til at benytte forvarmet blandingsvand og holde en leveringstemperatur på 15-20 °C.
- Undgå retardere og luftporereducerende midler, der kan forsinke hærdningen.
- Hurtig udlægning, komprimering og planering
- Planlæg korte aflæsninger, så betonen ikke når at tabe temperatur i tromlen.
- Komprimer omgående med vibratorstav eller pladevibrator; kold luft øger viskositeten og gør afluftning sværere.
- Sofort-afdækning og isolering
- Dæk overfladen med plastfolie, så snart den kan bære uden at blive mærket.
- Over plasten lægges vintermåtter, halm eller 50 mm mineraluld. Isoler især randzoner, hjørner og omkring rørgennemføringer.
- Benyt isoleret forskalling eller skumkanter, så kuldebroer reduceres.
- Supplerende varme – kun hvor og når det er nødvendigt
- Ved temperaturer under -5 °C kan el-varmemåtter eller varmekabler på overfladen sikre, at betonen ikke dykker under 5 °C.
- Alternativt kan cirkulationsslanger med glykolvand lægges i underlaget.
- Hold varmen kørende de første 48-72 timer, indtil styrken når ca. 5 MPa.
- Løbende temperatur- og modenhedskontrol
- Anbring mindst to termologgere: én midt i dækket og én i en kuldeudsat randzone.
- Registrér temperatur hvert 30. minut og beregn modenhed (M-value) for at dokumentere styrke.
- Efterbehandling og fugtstyring
- Når overfladen har sat sig, eftervand let under plasten for at undgå udtørringsrevner.
- Afdækning fjernes gradvist: løft lidt i kanterne og kontroller, at hærdetemperaturen ikke falder mere end 5 °C pr. døgn.
- Opstart af bygningens varmeanlæg
- Når dækket har opnået minimum 70 % af sin projekterede styrke, kan du starte bygningens varme.
- Øg temperaturen 2-3 °C pr. døgn for at undgå termiske spændinger og svindrevner.
- Kvalitetssikring og dokumentation
- Gem leveringsseddel, logfiler fra termologgere og fotodokumentation af afdækning/isolering.
- Udfyld en vinterstøbe-checkliste i henhold til DS/EN 206 + DK NA, kap. 10.2.
- Aftal med rådgiver, hvem der accepterer temperatur- og modenhedsdata, inden formelt “go” til videre byggeri.
Med ovenstående metode kan du opnå et stærkt, tæt terrændæk – også når termometeret dykker under frysepunktet – uden at opstille et omkostningsfuldt varmetelt.
About the Author
