Drømmer du om et stort, sammenhængende køkken-alrum med frit udsyn til haven, eller måske en lækker foldedør, der inviterer lyset helt ind i stuen? I mange renoverings- og nybyggeriprojekter ender vi med at stå overfor den samme udfordring: Hvordan spænder vi sikkert hen over en bred åbning uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller bæreevne?
Svaret ligger ofte i limtræsbjælken – det naturlige high-tech-element, som kombinerer træets varme med imponerende strukturel styrke. Men før du bestiller bjælken hjem fra trælasteriet, er der en række kritiske spørgsmål, du skal have styr på: Hvilke laster påvirker konstruktionen? Hvilken styrkeklasse skal du vælge? Og hvordan sikrer du, at nedbøjningen ikke får de nye foldedøre til at binde efter få år?
I denne artikel guider vi dig trin for trin gennem hele processen – fra de første forudsætninger og dataindsamling til de sidste skruer sættes i. Undervejs får du konkrete beregningsmetoder, tips til montage og en praktisk tjekliste, så du kan dimensionere din limtræsbjælke med samme sikkerhed som en professionel ingeniør.
Uanset om du er gør-det-selv-entusiast, tømrermester eller bygherre, vil du efter læsning have den nødvendige viden til at vælge den rigtige bjælke før hullerne skæres, og væggen ryger ned. Spænd hjelmen, find lommeregneren frem – nu bygger vi!
Forudsætninger og dataindsamling
Inden du begynder at regne på selve bjælken, skal du have helt styr på de forudsætninger, som beregningen hviler på. Det sikrer, at du hverken over- eller underdimensionerer – og at dokumentationen kan forstås af både myndighed og tømrer.
1. Fastlæg geometri og understøtninger
- Spændvidde (L) – den fri afstand mellem de bærende understøtninger (mur/dæk/kolonne).
Bemærk, at spændvidden ofte ikke er det samme som lysningen, da der kan være pletfundamenter, stålbeslag eller opklodsninger. - Lysning – den frie åbning under bjælken (fx dør- eller vindueshul) som er relevant for arkitektur og montage.
Husk tolerancer for beklædning, fugearmering og evt. brandbeklædning. - Understøtningstype
- Enkelt understøttet (sædvanligst ved ombygning) – bjælken kan dreje frit/stå på bjælkesko.
- Indspændt/halvindspændt – hvis bjælkeenden er fastskruet i skivevirkende væg eller stålramme.
2. Identificér hvilke flader der læsser bjælken
Brug plantegning og snit til at afgrænse det areal, der reelt afdrænes til limtræsbjælken:
- Tagflader – rejsning, tagopbygning og om det er koldt/varmt tag.
- Etagedæk – gulvopbygning, installationer og evt. skillevægge.
- Vægge – både bærende og ikke-bærende lette vægge oven på bjælken.
3. Opgør laster
| Lasttype | Symbol | Typisk værdi (vejledende) | Normhenvisning |
|---|---|---|---|
| Egenlast (selvvægt) | gk | Afhængig af densitet, fx limtræ ~4,3 kN/m³ | DS/EN 1991-1-1 |
| Nyttelast bolig | qk | 2,0 kN/m² | DS/EN 1991-1-1, Tabel 6.2 |
| Nyttelast offentligt gangareal | qk | 3,0-5,0 kN/m² | DS/EN 1991-1-1, Kategori C |
| Snelast (Karup, kote 0 m) | sk | 0,8 kN/m² | DS/EN 1991-1-3 + NA |
| Vindlast (basis tryk) | wk | 0,5-0,9 kN/m² | DS/EN 1991-1-4 + NA |
Justér værdierne med egen vægtkategori, klimazone, terrænkategori og højde. Husk, at snelast kan reduceres for taghældninger > 60° og at vindlast ofte ikke er dimensionerende for indvendige bjælker.
4. Omregn fladelaster til linjelast
Multiplicér last pr. m² med det effektive tributærområde, så du får en jævn linjelast (kN/m) på bjælken. Vær obs på skæv lastfordeling, fx hvis der kun står en halv etage på den ene side af bjælken.
5. Sikkerheds- og lastkombinationer
I Danmark dimensioneres limtræ efter DS/EN 1995-1-1 (Eurocode 5) med tilhørende nationalt anneks. Det betyder:
- Brudgrænsetilstand (ULS)
Grundlæggende kombination: γG·Gk + γQ·Qk,1 + Σ ψ0,i·γQ·Qk,i
Typisk γG=1,35 og γQ=1,5. - Brugsgrænsetilstand (SLS)
Karakteristisk kombination: Gk + Qk,1 + Σ ψ0,i·Qk,i
Ofte mest kritisk for nedbøjning. - Brandtilstand: reduceret materiale-styrke + lastfaktor 0,7 (jfr. DS/EN 1995-1-2).
6. Dokumentér randbetingelser og antagelser
Notér følgende i beregningsnotatet:
- Spændvidde og lysning (mm, afrundet til 5 mm).
- Understøtningstype og eventuelle rotationer, der begrænses (f.eks. vinkel-stål).
- Hvilke arealer der er medtaget, og hvordan de er fordelt.
- Partialkoefficienter og kombinationsfaktorer.
- Henvisning til seneste udgave af norm + NA.
Med disse forudsætninger på plads kan du trygt gå videre til valg af materiale og tværsnit.
Valg af materiale og tværsnit
Før dimensioneringen går i gang, skal du vælge den rigtige kombination af limtræsklasse, tværsnitsform og højde/bredde-forhold. Valget påvirker både bæreevne, nedbøjning og det visuelle udtryk.
1. Oversigt over limtræsklasser
| Klasse | Karakteristisk bøjningsstyrke (fm,k) [N/mm²] |
Karakteristisk trykstyrke (fc0,k) [N/mm²] |
Elasticitetsmodul (E0,mean) [N/mm²] |
Anvendelse |
|---|---|---|---|---|
| GL24h / GL24c | 24,0 | 24,0 | 11.000 | Standardkonstruktioner med moderate spændvidder |
| GL28h / GL28c | 28,0 | 28,0 | 12.000 | Øget styrke og stivhed; god økonomi til mellemstore spænd |
| GL30h / GL30c | 30,0 | 30,0 | 13.000 | Slankere bjælker eller større spænd; ofte synlige konstruktioner |
Tip: “h” står for homogent-limtræ (samme lamelstyrke hele tværsnittet), mens “c” er kombineret (højstyrkelameller yderst). GL28c kan f.eks. give op til 10 % større bæreevne end GL24h uden nævneværdig merpris.
2. Valg af tværsnitsform
- Rektangulær bjælke – standardprofil, let at skaffe, god prismæssigt.
- I-profil (limtræssøjler med krydsfinerliv) – anvendes hvor egenvægten skal ned, men kræver snitfastgørelse og brandtiltag.
- Buelamineret eller konisk profil – arkitektonisk, men ofte specialbestilling.
Til private boliger og småerhverv vælges næsten altid rektangulære bjælker. Overvej snitoptimering: en 115 × 405 mm bjælke kan ofte erstattes af 135 × 360 mm, hvis frihøjden er begrænset, fordi bøjningsmomentet bæres af flangen (bjælkens højde).
3. Højde i forhold til spændvidde
En praktisk tommelfingerregel ved simpelt understøttede bjælker:
- Boligkonstruktion (begrænset nedbøjning): h ≈ L / 15-18
- Let industribyggeri: h ≈ L / 20-22
Eksempel: En lysning på 4,2 m giver en forhåndshøjde på 4200 / 18 ≈ 235 mm for boligbrug. Bredden b vælges typisk mellem ¼ og ⅓ af højde (min. 90 mm af hensyn til vipping).
4. Synlig vs. Ikke-synlig kvalitet
| Kvalitet | Beskrivelse | Anbefalet brug |
|---|---|---|
| Si (synlig) / Visual | Pudset, fingersamlinger slebet; færre knaster | Boligens opholdsrum, offentlige rum |
| NSi (ikke-synlig) | Grovere finish; større tolerancer | Tagkonstruktioner, indstøbt eller beklædt limtræ |
5. Fugtklasse og holdbarhed
- Serviceklasse 1 (tørt, < 12 % fugt): Boliger, kontorer. Standard GL-klassifikation.
- Serviceklasse 2 (12-20 % fugt): Koldlofter, uopvarmede haller — reduktion i styrke (≈ kmod = 0,9) må tages i beregningen.
- Serviceklasse 3 (periodisk udendørs, > 20 % fugt): Limtræ bør trykimprægneres eller beskyttes; GL36 anbefales ved store krav.
6. Standarddimensioner og økonomi
De fleste savværker lagerfører moduler à 60 mm eller 90 mm i bredde og højder i intervaller af 45 mm. Ved at holde dig inden for modulerne
- reduceres leveringstiden
- minimeres spild og pris (ca. 10-20 % billigere end specialmål)
- er CE-dokumentationen klar på forhånd
Sikkerhedsmargin: Hvis det statiske overslag peger på f.eks. 405 mm højde, kan du opgradere til 450 mm – ofte samme pris som 425 mm specialhøjde, men stærkere og hurtigere at levere.
7. Designmæssige overvejelser
Der er sjældent plads til både frihøjde, bærende kapacitet og æstetik. Tag stilling til:
- Synlighed – skal bjælken indgå aktivt i interiøret? Vælg GL28-30 i synlig klasse, evt. douglasgran for varmere udtryk.
- Brandsikring – tykkere tværsnit giver naturlig indbrændingsreserve. En 45 mm ekstra højde kan erstatte gipsbeklædning.
- Installationer – planlæg lednings- og rørgennemføringer. Jo slankere tværsnit, desto sværere at bore huller uden ekstra armering.
Når du har afklaret ovenstående punkter, kan du gå videre til selve dimensionsberegningen i næste kapitel.
Dimensionering trin-for-trin
Nedenfor gennemgås en systematisk fremgangsmåde til at dimensionere en limtræsbjælke over en åbning. Trinene følger Eurocode 5 (DS/EN 1995-1-1) og de generelle lastregler i Eurocode 0 og 1.
- Omsæt areallaster til linjelast
Arealast → Linjelast: w = q · bindvirkn.
Hvor q er den karakteristiske areallast (kN/m²) og bindvirkn. er den del af lastarealet, der bæres af bjælken (m).
- Egenlast: Vægten af tagdæk/etagedæk + bjælken selv (vægten af limtræet kan foroverslagsvis sættes til 0,45 kN/m³).
- Nyttelast: Bolig 2,0 kN/m², kontor 3,0 kN/m² osv.
- Sne-/vindlast: Tagzone, eksponering og terrænkategori afgør lasten fra DS/EN 1991-1-3 og ‑1-4.
- Vælg understøtningstype og beregn snitkræfter
For en jævnt fordelt linjelast w (kN/m) Understøtning Moment Mmax Forskydning Vmax Simpelt understøttet w·L²/8 w·L/2 Indspændt i begge ender w·L²/12 w·L/2 Enkelt indspændt, frit i den anden ende (udkraget) w·L²/2 w·L Indsæt bjælkens spændvidde (L) og linjelast (w) og beregn Md og Vd for pågældende lastkombination (jf. trin 4).
- Etabler lastkombinationer (ULS & SLS)
- ULS (STR/GEO) – Eksempel: γG·Gk + γQ·Qk,1 + Σ ψ0,i·γQ·Qk,i>1
- SLS – Karakteristisk: Gk + Qk,1 + Σ ψ0,i·Qk,i>1
Typiske partialkoefficienter:
- γG = 1,35 – Egenlast
- γQ = 1,50 – Nyttelast, sne, vind
- γM = 1,25 – Materiale (limtræ)
- Kontrol af brudgrænsetilstand (ULS)
- Bøjning
σm,d = Md·z / I
Krav: σm,d ≤ fm,d = kmod·fm,k / γM - Forskydning
τd = 1,5·Vd / (b·h)
Krav: τd ≤ fv,d - Lejetryk (kontakt mellem bjælke og understøtning)
σc,90,d = Vd / (b·lef)
Krav: σc,90,d ≤ fc,90,d
hvor lef er den effektive lejelængde (mindst 60 mm for limtræ).
- Bøjning
- Kontrol af brugsgrænsetilstand (SLS)
- Øjeblikkelig nedbøjning
winst = 5·qsls·L&sup4; / (384·E0,mean·I)
Krav (typisk): winst ≤ L/300 – L/400 for boliger. - Langtidsnedbøjning
wfinal = winst·(1 + kdef)
kdef afhænger af fugtklasse (0,6 for klasse 1; 2,0 for klasse 3). - Vibrationer (spændvidde > 6 m) – vurder egenfrekvens f1 ≥ 8 Hz.
- Øjeblikkelig nedbøjning
- Justér tværsnit eller randbetingelser ved behov
Opfyldes kriterierne ikke, øges bjælkens højde h, bredden b, vælg en højere styrkeklasse (fx GL28 → GL30) eller reducer spændvidden via mellemunderstøtning.
Når både ULS og SLS er opfyldt for alle relevante lastkombinationer, er bjælken forsvarligt dimensioneret. Gem alle beregninger i et beregningsnotat, da dette skal kunne dokumenteres over for myndigheder og udførende.
Detaljer, tilslutninger og udførelse
En sikker og holdbar limtræsbjælke afhænger i høj grad af de små detaljer, når den først er dimensioneret statisk. Følgende retningslinjer hjælper dig i mål fra værksted til færdigt byggeri.
Lejelængder og opklodsning
- Beregn nødvendig lejelængde le ved at dividere maksimal understøtningskraft R med den karakteristiske trykstyrke vinkelret på fiberretningen fc,90,k (typisk 2,5-4,0 N/mm² for limtræ). Tillæg 30 % som montagetolerance.
- Mindste anbefalede lejelængder for standardbjælker:
Reaktionskraft R (kN) Min. lejelængde (mm) < 20 45 20 – 50 60 50 – 100 90 > 100 120 eller særskilt beregning - Placér en hård opklodsning (krydsfiner eller hårdtræ) for at udligne ujævnheder og undgå punkttryk.
Forbindelser – bjælkesko, søm/skruer og anker
- Bjælkesko vælges CE-mærket i stålklasse min. S250. Kontroller både bjælkeskoens bæreevne og limtræets lejetryk.
- Søm-/skrueafstande:
- Randafstand ≥ 7 × diam. (dog min. 30 mm).
- Indbyrdes afstand langs fiber ≥ 10 × diam.
- Ved bjælkesamlinger i felt: forskud søm/skruer mindst 20 mm for at undgå revnedannelser.
- Chemiske ankre i mur/beton: beregn for både udtræk og kanttryk. Husk hærdetid ved lave temperaturer.
Fugt, krybning og brand
- Placer bjælken i fugtklasse 1 (interiør) eller 2 (uteligt/ventileret) jf. EN 1995-1-1. Brug korrosionsbeskyttede beslag i klasse C3/C4 ved fugtklasse 2.
- Krybning: Forvent 10-15 % ekstra langtidssætning. Læg evt. en for-kampring på 5-7 mm ved længere spænd.
- Brand: Dimensioner indbrænding 0,7 mm/min. Et 15 mm gipslag giver ca. 30 min beskyttelse inden indbrænding starter. Kontroller resttværsnit ved brandgrænsetilstand.
Udsparinger og hulboringer
| Position | Diameter/højde | Afstand til nærmeste kant/ende |
|---|---|---|
| I feltets midte (middelbjælkedelen) | Op til 1/3 af bjælkens højde | ≥ 2 × huldiameter og ≥ h/4 fra over- og underside |
| Nær understøtninger | Maks. Ø 20 mm | ≥ 4 × huldiameter fra lejets kant |
| Langsgående fræsning til installation | Max dybde 1/10 × h | Kun i neutralzonen, kontakt altid ingeniør |
Montage, midlertidig understøtning og tolerancer
- Midlertidig understøtning: Ved spænd > 4,5 m anbefales en prop i midten, som fjernes efter montagen af permanente laster (tagplader, etagedæk).
- Retningstolerancer: Tilladt hældning ± 3 mm pr. m og maksimalt 10 mm på fuld længde. Skævhed tværs ≤ h/200.
- Kontroller, at der er min. 20 mm luft til murværk hele vejen rundt, hvor bjælken er indmuret, så træet kan tørre.
Tip: Husk altid at opdatere dine beregninger, hvis der laves ændringer i udsparinger, beklædning eller lastforudsætninger undervejs i projektet.
Eksempel, tjekliste og dokumentation
Beregningseksempel – limtræsbjælke over 4,0 m lysning
| Parameter | Symbol | Værdi | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Spændvidde (fri lysning + indspænding) | L | 4,0 m | Enkelt understøttet |
| Nyttelast (etagedæk, bolig) | qk,Q | 2,0 kN/m² | DS/EN 1991-1-1, kategori A |
| Egenlast (gulv, loft, bjælke mm.) | qk,G | 0,9 kN/m² | Opsummeret |
| Arealbredde der bidrager til bjælken | b | 3,0 m | Halvt fag hver side |
| Karakteristisk linjelast | qk | (2,0+0,9)·3,0 = 8,7 kN/m | |
| Designlinjelast (ULS) | qd | 1,35·0,9·3,0 + 1,5·2,0·3,0 = 12,2 kN/m | γG=1,35, γQ=1,5 |
Valgt bjælke: GL28h, højde h = 315 mm, bredde b = 115 mm (standarddimension). Tværsnitsmodstand W = 3,78·106 mm³. Beregnet egenvægt af bjælken 0,46 kN/m (indgår allerede).
- Maks. momenter og forskydninger
qdL²/8 = 12,2·4,0²/8 = 24,4 kNm.
Vmax = qdL/2 = 24,4 kN. - Brudgrænse (bøjning)
σm,d = Mmax/W = 24,4·106 / 3,78·106 = 6,5 MPa.
Designstyrke fm,d = fm,k/γM = 28 MPa / 1,25 = 22,4 MPa.
Udnyttelse = 6,5/22,4 = 0,29 < 1,0 ✔ - Brudgrænse (forskydning)
τd = 1,5·Vmax / (b·h) = 1,5·24,4·10³ / (115·315) = 1,0 MPa.
fv,d = 3,2 MPa / 1,25 = 2,56 MPa.
Udnyttelse = 0,39 ✔ - Lejetryk (ved 100 mm lejelængde)
σc,90,d = Vmax / (b·a) = 24,4·10³ / (115·100) = 2,12 MPa.
fc,90,d = 7,5 MPa / 1,25 = 6,0 MPa.
Udnyttelse = 0,35 ✔ - Brugsgrænse (nedbøjning)
qinst = (0,9·1,0 + 2,0)·3,0 = 9,0 kN/m.
winst = 5·q·L⁴ / (384·E·I) ≈ 7,5 mm.
Tilladt L/300 = 13 mm ⇒ OK.
Total nedbøjning inkl. krybning ca. 9 mm < 13 mm ✔
Konklusion: GL28h 115×315 mm opfylder både brud- og brugsgrænser for den givne åbning.
Tjekliste – undgå de klassiske fejl
- Overse ikke linjelast fra vægge eller skorstene over bjælken.
- Forveksl ikke spændvidde med lysning – indspænding eller sæde i mur tæller med.
- Kontrollér nedbøjning – stivhed er ofte mere kritisk end styrke.
- Sørg for tilstrækkelig lejelængde; især ved letbeton eller mursten kan lejetryk styre dimensionen.
- Regn altid den værste lastkombination (sne, vind, variabel nyttelast).
- Brug CE-mærkede bjælker og korrekt fugtklasse (1 for opvarmede rum, 2 for uopvarmede).
- Undgå hulboringer nær midten af spændet eller tæt på kanter uden særskilt kontrol.
Dokumentation – hvad skal gemmes?
- Beregningsnotat (ULS + SLS kontroller, materialevalg, lastgrundlag).
- Tegninger og detaljer med placering, lejelængder, hulboringer og brandbeklædning.
- Produktdata: CE-ydeevnedeklaration, styrkeklasse (fx GL28h), fugtklasse, brandklasse.
- Montagevejledning inkl. midlertidig understøtning og tolerancer.
- Kontrolplan for fugt og brand (fx 15 mm gips = 30 min R30).
Når bør en ingeniør inddrages?
- Lysninger > 6 m eller bjælkehøjder < L/18.
- Komplicerede lastveje (tagstolspaneler, kragarm, udveksling for trappe).
- Høje konsekvensklasser (CC3) – offentlige forsamlinger, store publikumsområder.
- Brandkrav > REI 60 eller eksponeret bæreevne i klasse 3.
- Hvor flere fag kobles sammen eller der anvendes specialbeslag uden standarddata.
Med korrekt dimensionering, grundig tjekliste og fyldestgørende dokumentation er du godt på vej til en sikker og velfungerende limtræsbjælke over din åbning.