Svindarmering i betondæk med gulvvarme – sådan gør du

Knitrer det i din mave ved tanken om hårfine revner i dit spritnye betondæk med gulvvarme? Du er ikke alene. Når beton hærder, arbejder den – og med gulvvarmerør som ekstra varme­kilde arbejder den endnu mere. Resultatet kan blive synlige revner, der sniger sig hen over overfladen, sænker komforten og underminerer hele projektets holdbarhed.

Heldigvis findes der en effektiv modgift: svindarmering. Den rigtige armering, placeret på det rette sted, kan holde betonen i skak, så både varmerør og overgulve får optimale forhold – og du slipper for dyre reparationer senere. I denne guide dykker vi ned i alt fra de fysiske mekanismer bag plastisk svind til praktiske tips om armeringsnet, dæklag og korrekt opstart af gulvvarmen.

Sæt sikkerhedsbrillerne på, spænd værktøjsbæltet – og lad os vise dig, trin for trin, hvordan du sikrer et revnefrit betondæk, der holder i årtier.

Forstå svind og svindarmering i betondæk med gulvvarme

Når man projekterer og udfører et betondæk med indstøbte gulvvarmerør, er det afgørende at forstå de volumenforandringer, der opstår i betonen fra udstøbning og gennem hele konstruktions­levetiden. Disse forandringer kaldes samlet for svind og kan – hvis de ikke håndteres korrekt – resultere i uønskede revner, der giver lyd- og fugtproblemer samt svækkelse af konstruktionen.

Tre væsentlige typer svind

Hvorfor anvende svindarmering?

1. Kontrolleret revnedannelse: Tynde stænger eller stålnet absorberer og fordeler spændingerne, så der dannes mange små revner i stedet for få, brede revner.
2. Begrænset revnebredde: Ved korrekt dimensionering holdes revnebredderne typisk < 0,3 mm i terrændæk og < 0,2 mm i etageadskillelser, hvilket er tilstrækkeligt til at hindre fugt- og ionskader.
3. Lang levetid og tætte samlinger: Svindarmering sikrer sammenhæng i konstruktionen og mindsker risikoen for, at belægninger (fliser, trægulve, vinyl m.m.) forskubbes eller revner.

Når svindarmering er nødvendig

• Terrændæk med gulvvarme: Nedre konstruktionslag er ofte svagt affjedrende (isolering + kapillarbrydende lag), og temperatur­gradienten fra varmerørene forøger både plastisk og termisk svind.
• Slanke etageadskillelser (pladetykkelse < 120 mm): Jo tyndere dækket er, desto større risiko for hurtig udtørring og revnedannelse.
• Større feltstørrelser (≥ 20-25 m² uden fuger): Øger spændingerne i betonen markant.
• Høj rum­temperatur og hurtig udtørring: F.eks. i vinterbyggeperioder hvor varmeblæsere bruges til udtørring af bygningen.

Sådan begrænser svindarmering revner

Svindarmering udføres typisk som B- eller C-maskearmeringsnet (fx 150 × 150/5 mm eller 6 mm) indlagt i den øverste tredjedel af dækkets tværsnit. Nettene overlappes og fastholdes på afstandsholdere, så de ligger stabilt over gulvvarmerørene. Armeringen:

• Skaber en intern “bur-effekt” der holder betonen sammen.
• Overfører trækspændinger på tværs af revnerne.
• Reducerer revnebredderne til niveauer, hvor overfladebelægninger kan spændes mod – eller limes på – betonen uden problemer.

Ved korrekt proportionering af armeringsmængde, dæklag og fuger kan man derfor sikre, at de uundgåelige svindrevner bliver harmløse hårrevner frem for gennemgående revner, som lader vand trænge ned til varmerør, isolering og kapillarbrydende lag.

Krav, dimensionering og materialevalg

• DS/EN 1992-1-1 (Eurocode 2) – grundlæggende regler for revnevidde, dæklag, armeringsafstand og miljøklasser (XC1-4 mv.).
• DS 452 – krav til gulvvarmeanlæg og min. overbeton over rør (mindst 30 mm anbefales).
• Leverandørdata for beton, armeringsnet, gulvvarmerør og evt. fibre, herunder dokumentation for godkendelser (CE, ETA).
• Producent­specifikke montage­vejledninger samt SBi- og BYG-ERFA-anvisninger om terrændæk og etageadskillelser.

Dimensionering af svindarmering

Eurocode 2 angiver, at den karakteristiske armeringsmængde mod plastisk svind og temperatur­bevægelser skal være ≥ 0,4 ‰ af betontværsnittet (uden last). I praksis giver det typisk:

• Dæklag: 25 – 40 mm afhængigt af miljøklasse og slidlags­type. Mål fra beton­overflade til øverste armeringstråd.
• Armeringens placering: øverste 1/3 – 1/2 af dækkets højde for at modvirke overfladerevner, men altid min. 30 mm over gulvvarmerør.

Fiberbeton – Et ekstra værktøj

Makro- eller mikrofibre kan supplere (ikke erstatte) netarmeringen:

1. Polypropylenfibre (0,6-1,0 kg/m³) reducerer plastisk svind < 0,1 mm revnedannelse.
2. Stålfibre (15-25 kg/m³) øger træk- og slagstyrke, men kræver producent­dokumenteret beregning, hvis nettet ønskes reduceret.

Feltopdeling, fuger og randforstærkning

• Opdel dækket i felter ≤ 6 × 6 m (≤ 36 m²); ved kraftig gulvvarme anbefales ≤ 30 m².
• Anbring randjern (f.eks. Ø8‐Ø10 mm stænger eller 150 mm brede strimler af net) langs vægge, søjler og døråbninger.
• Læg dilatationsfuger ved konstruktions- og temperaturspring samt omkring indstøbte installationer.

Samspil: Rørdimension, rørafstand og armeringsmængde

Gulvvarmerør og armeringsnet skal planlægges samlet, så dæklag og varme­fordeling overholdes:

• Nettet fungerer som fikserings­underlag for rør – anvend godkendte rørbindere/klips, så nettet ikke forskydes.
• Hvor rørafstanden er < 100 mm (fx i badeværelser) bør fiberbeton + tættere net overvejes for at fastholde dæklag.

Kontrolpunkter før bestilling

1. Beregnet armeringsareal vs. valgt net og fiberindhold.
2. Min. dæklag i hele rørforløbet – husk at isolering kan trykkes 5-10 mm under udstøbningen.
3. Feltstørrelser, fuger og randjern tydeligt tegnet på udførelsestegninger.
4. Komplet materialeliste: netmængde, overlap (2 masker ≈ 300 mm), afstands­holdere (40-50 mm), randisolering, fugemasse mv.

Når disse parametre er på plads, har du et solidt grundlag for både tilbudsindhentning og en udførelse uden overraskelser.

Forberedelse: underlag, isolering og fuger

Før der lægges isolering og rør, skal det eksisterende underlag vurderes kritisk:

1. Bæreevne: Terrændæk kræver et stabilt, komprimeret grus-/stabilgruslag (min. 150-200 mm). Brug let pladevibrator og udfør proctor-prøver eller let faldlod for at sikre ≥95 % komprimeringsgrad.
2. Planhed: Mål med 2-m retskinne; tolerancen bør ligge inden for ±10 mm. Ujævnheder rettes af med afrettergrus eller slibes/støbes på etagedæk.

Kapillarbrydende lag, radon- og dampspærre

• Kapillarbrydende lag: 150 mm vasket singels (16/32) eller groft grus (korn >8 mm) under isoleringen forhindrer opstigning af fugt.
• Radonmembran: Placeres oven på kapillarbrydende lag, men under EPS/XPS. Overlap min. 150 mm og svejs/tapér samlinger. Træk membranen 100 mm op ad randene, så den smyger om kantisoleringen.
• Dampspærre mod etageadskillelse: Er der et koldt rum nedenunder, anvendes minimum 0,20 mm PE-folie umiddelbart over isoleringen.

Isolering – Eps eller xps

Valg af isolering afhænger af belastning og fugtforhold:

1. EPS 80-250: Velegnet til boliger. Lægges i to lag (fx 150 mm + 100 mm) med forskudte samlinger.
2. XPS 300/500: Til garager eller våde miljøer, hvor høj trykstyrke og vandmodstand er nødvendig.

Kontrollér, at højdeforskelle mellem plader ≤3 mm; udfyld fuger >5 mm med EPS-granulat eller PU-skum.

Kantisolering og feltopdeling

• Kantisolering: 5-10 mm kantstrimler (EPS, PUR eller mineraluld) langs alle vægge, søjler og gennemføringer. Højden skal svare til betondækkets tykkelse plus færdigt gulv.
• Dilatations- og bevægelsesfuger:
  1. Maksimal feltstørrelse for terrændæk: ≈40 m² eller længde × bredde ≤~6 m.
  2. Indsæt 10-15 mm komprimerbar fugebånd, hvor der er forventede bevægelser eller temperaturspring (fx mellem uopvarmede/varme zoner).
• Logisk opdeling: Anbring bevægelsesfuger i døråbninger, over punktfundamenter, ved store vinduespartier og omkring faste installationer som skorstene.

Planlæg gulvvarmen – Rørplan og kredsafgrænsninger

1. Fordelerplacering: Centralt for at minimere længder. Husk adgang efter beton er støbt.
2. Kreds-længde: Hold <100 m pr. kreds (PEX/PE-RT-rør Ø16-20 mm) for at sikre ensartet flow og returtemperatur.
3. Rørafstand: Normalt 100-200 mm. Tættere spacing (≤100 mm) ved terrassedøre og nordvendte facader.
4. Overbeton: Sørg for min. 30-35 mm beton over rørtoppen.

Indkøbsliste – De små dele, der gør forskellen

Tjekliste før betonbilen bestilles

• Underlaget er fast, plant og dokumenteret.
• Kapillarbrydende lag, radon- og dampspærre er ubrudt – tæt ved gennemføringer!
• Isolering ligger i retvinklede bånd uden hulrum.
• Fuger, kantisolering og feltopdeling er monteret og tydeligt markeret.
• Rørplan er gennemgået med VVS’er, kredse er nummereret og manchetter monteret.
• Alle afstandsholdere og stolestativer er på plads til at modtage armeringsnettet.

Når ovenstående er afkrydset, er du klar til næste trin: montering af armering og gulvvarmerør – og du har skabt de bedste forudsætninger for et langtidsholdbart, revne-resistent betondæk.

Udførelse trin for trin: armeringsnet, gulvvarmerør og udstøbning

Følg nedenstående trin metodisk – så sikrer du både korrekt placering af svindarmering og en driftsikker gulvvarmeløsning uden unødige revner.

1. Kontrollér underlaget og marker koter
   Inden armeringen køres ind kontrolleres planhed og bærende underlag (fx isolering og fuger). Marker færdigt gulvniveau samt arbejdskoter for armerings­placering, så det er entydigt for hele holdet.
2. Anbring armeringsstole og net
   
   • Sæt armeringsstole med c/c 0,6-1,0 m – højde svarende til dæklag (typisk 25-40 mm).
   • Læg armeringsnettene, så den færdige armering ligger i den øverste 1/3-1/2 af dækkets tykkelse.
   • Overlap nettene mindst to masker (≈300 mm); bind med bindetråd eller klik­koblinger for at forhindre forskydning.
3. Fastgør gulvvarmerør
   
   • Montér rør på nettet (plastclips) eller et separat skinsystem.
   • Hold den projekterede rørafstand: typisk 100-200 mm afhængig af varmebehov.
   • Sørg for min. 30 mm overbeton over rørenes overside (kontroller med målestok).
   • Undgå skarpe knæk – min. bøjedele svarer til 5×rørdiameter.
4. Trykprøv varmeanlægget
   
   • Fyld systemet med vand og tryk i henhold til leverandørens anvisninger (oftest 6 bar i 30 min.).
   • Registrer tryk­fald – ingen udstøbning før anlægget er tæt.
   • Hold anlægget under driftstryk under hele støbningen for at sikre, at evt. lækager opdages straks.
5. Udstøbning af betonen
   
   • Anvend en beton med passende konsistensklasse (S3/S4 ved pumpning) og den projekterede trykstyrke.
   • Fordel betonen jævnt fra én side af feltet til den anden for at undgå indespærrede luftlommer.
   • Vibrér let med stav- eller overfladevibrator – hold stav min. 50 mm fra rør og net.
   • Efter­træk med retskinne/lire og kontroller niveaulyset løbende.
6. Kontrol under støbning
   
   

   Kontrolpunkt	Metode	Tolerance
   Dæklag over armering	Målepind/karmvinkel	±5 mm
   Betontykkelse	Niveaulaser	±10 mm
   Overbeton over rør	Skydelære	≥30 mm
   Tryk på varmeanlæg	Manometer	Maks. 0,2 bar fald

7. Efter­glatning og første hærdning
   
   • Når betonen er begyndt at sætte sig, efter­glattes overfladen med pudeske eller glittemaskine.
   • Dæk med plastfolie eller membranhærd efter max. 2 timer for at begrænse plastisk svind.

Med denne arbejdsgang sikrer du, at både armering og gulvvarmerør er placeret præcist, og at betonen får optimale betingelser for hærdning – en forudsætning for et revnefrit og energieffektivt gulv.

Efterbehandling, udtørring og opstart af gulvvarme

Betonens første døgn er kritiske for dens endelige styrke og revnemønster. Så snart overfladen kan bære, skal den beskyttes mod udtørring og temperaturchok:

1. Afdækning: Læg plastfolie eller vådt geotekstil ud straks efter glitning. Hold afdækningen tæt i min. 3 døgn – længere ved høj temperatur, lav relativ fugtighed eller træk.
2. Fugtning: Ved stort varmetab kan du vande forsigtigt oven på folien/geotekstilen 1-2 gange dagligt. Undgå direkte vandstråle, der kan udvaske cementpasta.
3. Membranhærdning: Et hærdemiddel (voksemulsion e.l.) kan erstatte eller supplere afdækningen, men vær opmærksom på kompatibilitet med senere gulvbelægninger.
4. Temperaturkontrol: Beton bør ikke afkøles eller opvarmes mere end ca. 5 °C i timen. Undgå tvangsudtørring fra affugtere og blæsere før de første 72 timer.

Udtørring før gulvbelægning

Inden fliser, trægulv eller tæpper lægges, skal betonen have afgivet overskydende byggematerialefugt. Typiske retningslinjer:

• Restfugt: ≤ 85 % RF for cementbaseret gulvlim, ≤ 75 % RF for trægulve (målt i 50 mm dybde).
• Ventilation/affugtning: Start først efter de indledende 3 døgns hærdning. Justér luftskifte, så RF i rummet ikke falder for hurtigt.
• Tommelfingerregel: Ca. 1 uge pr. centimeter beton indtil 50 mm tykkelse – derefter langsommere.

Gradvis opstart af gulvvarme

Gulvvarmen må tidligst aktiveres 21-28 dage efter støbning, når betonens tidlige kryb og svind er klinget af.

Revnekontrol og udbedring

• Visuel inspektion: Gennemfør første kontrol senest 48 t efter udstøbning og gentag ved hver temperaturstigning.
• Revnemålere/fotos: Fastgør revnemålere eller mål med målebånd og fotodokumentér (dato + temperatur). Tilladelig revnebredde i bolig: ≤ 0,3 mm.
• Udbedring: Smalle revner injiceres med lavviskøs epoxy. Bredere revner (>0,4 mm) skæres op og fyldes med reparationsmørtel.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

Afslutningsvis bør alle målinger og fotos samles i en afleveringsrapport, som bekræfter, at dækket lever op til projektkravene. En systematisk efterbehandling og kontrolleret indkøring af gulvvarmen er den bedste forsikring mod fremtidige revner og fugtskader.

About the Author

View All Posts