Hvor tykt skal et armeret terrændæk egentlig være, hvis det skal leve op til Bygningsreglementet 2018 (BR18)? Spørgsmålet dukker op hos både professionelle rådgivere, erfarne håndværkere og dedikerede gør-det-selv-folk, hver gang der støbes nyt gulv i en bolig, garage eller mindre erhvervsbygning. Svarene på nettet spænder fra skråsikre tommelfingerregler til lange tekniske forklaringer – og sandheden ligger et sted midt imellem.
BR18 giver nemlig ikke én fast målestok; reglementet er funktionsbaseret og henviser til en række standarder, beregninger og praktiske hensyn, før den endelige tykkelse kan fastlægges. Alligevel findes der gennemprøvede erfaringstal og klare krav, som hjælper dig til at lande på den rigtige løsning – uden at gå på kompromis med bæreevne, revnerisiko, fugtsikring eller energikrav.
I denne artikel guider vi dig trin for trin gennem reglerne, de typiske dimensioner og de afgørende detaljer, så du kan træffe et oplyst valg næste gang der skal støbes terrændæk. Læs med, og få styr på alt fra Eurocode-henvisninger og radonspærrer til armeringsnet og gulvvarmeslanger.
Hvad siger BR18 om terrændæk – og hvor finder man konkrete krav?
Bygningsreglementet 2018 (BR18) er funktionsbaseret. Det betyder, at det alene opstiller overordnede krav til en bygnings ydeevne – ikke skråsikre mål som “terrændækket skal være 120 mm tykt”. Den konkrete dimensionering skal derfor ske ud fra anerkendte standarder og tekniske fælleseuropæiske normer.
1. Hvor i br18 står der noget om terrændæk?
| Afsnit i BR18 | Indhold af betydning for terrændæk |
|---|---|
| § 470-482 (Konstruktionsforhold) | Bæreevne og stabilitet – henviser til Eurocodes for beregning og dokumentation. |
| § 330-335 (Fugt) | Bygningsdele mod jord skal udføres, så fugt ikke trænger ind i bygningen. |
| § 325 (Radon) | Bygninger skal beskyttes mod radonindtrængning fra undergrunden. |
| Kapitel 11 (Energiforbrug) | Krav til transmissionstab gennem terrændæk, U-værdi ≤ 0,10-0,12 W/m²K (nybyggeri). |
Selve terrændækkets tykkelse og armering omtales ikke direkte i BR18. I stedet henviser reglementet til, at dimensioneringen skal ske efter “anerkendte regler” – i praksis:
2. Centrale standarder og vejledninger
- Eurocode 2 / DS-EN 1992
Projekt af betonkonstruktioner. Indeholder beregningsmetoder for:- Bæreevne (last- og tværlastkapacitet).
- Brugbarhed (revnevidde, sætninger, deformationer).
- Mindstepladetykkelser ift. brand og dækspændvidde – dog ikke specifikt for terrændæk, men principperne anvendes.
- DS/EN 206 + DK NA
Krav til betonsammensætning, eksponeringsklasser og styrke. For terrændæk vælges typisk XC1/XC2 eller XF1 ved uopvarmede garager. - SBi-anvisninger
Praktiske hjælpeværktøjer, bl.a.:- SBi 223: Fugt i bygninger.
- SBi 252: Radonsikring af nye bygninger.
- SBi 213: Energiløsninger for terrændæk.
- SBi 271: Udførelse af beton (supplerer DS/EN 13670).
- Betonforeningens publikationer (fx Betonhåndbogen afsnit B5) giver erfaringsbaserede retningslinjer for tykkelser, armeringsnet, kantbjælker osv.
3. Hvilke funktionskrav skal terrændækket opfylde?
- Bæreevne – dækket skal kunne optage egenlast, nyttelast (mennesker, inventar, køretøjer) og punktlaster fra skillevægge uden brud.
- Brugbarhed – revner skal begrænses til typisk ≤ 0,3 mm for boliger for at undgå fugtgennemtrængning og synlige revner.
- Fugt og Radon – kapillarbrydende lag, fugt- og radonmembran samt korrekt samling omkring gennemføringer.
- Energi – tilstrækkelig underliggende isolering til at klare U-værdikrav og undgå kuldebroer ved fundamentkant.
- Robusthed – mod standsning af sætninger ved svag bund eller punktbelastede rørgennembrud.
4. Hvornår kræves der projektering og dokumentation?
BR18 § 472 foreskriver, at alle primære bærende konstruktioner skal dokumenteres med et statisk projekt i Konsekvensklasse 1-3. Et terrændæk i et enfamiliehus ligger normalt i KK1, hvilket kan udføres af en fagkyndig (fx konstruktør eller ingeniør) uden tredjepartskontrol, forudsat at:
- Nybyggeri < 150 m² i én etage og max 2,5 m spændvidde.
- Belastning ikke overstiger 3,0 kN/m² nyttelast (boligstandard).
Overskrides disse rammer (fx garage med lastbil, industrilager eller store punktlaster), rykker projektet til KK2 og skal udføres – og kontrolleres – af en certificeret statiker.
5. Sammenhængen mellem kravene
Mens BR18 på overordnet niveau taler om fugt, energi og bæreevne hver for sig, er det i praksis en integreret dimensioneringsopgave:
- Øget isoleringstykkelse giver bedre energiydeevne, men hæver terrændækkets niveau over fundamenter og kan give højere randlast.
- Vælger man et tyndere betondæk for at spare beton, kan det give flere revner eller behov for tættere armering.
- Stor kantbjælke til lastoptagelse skal samtidig indgå i radonsikringen.
I sidste ende fastlægges dækkets tykkelse gennem en projektspecifik vurdering, der dokumenterer, at alle funktionskrav er opfyldt med henvisning til de nævnte standarder og vejledninger. Derfor findes der ingen “one-size-fits-all” værdi i BR18 – kun kravet om, at beregninger og udførelse er “fagligt forsvarlige og i overensstemmelse med anerkendt praksis”.
Typiske tykkelser og armering i praksis (bolig, garage, let erhverv)
Selv om BR18 ikke fastsætter et bestemt mål, viser erfaring og gældende standardpraksis, at man for de fleste små og mellemstore bygninger ender inden for intervallerne herunder. Værdierne forudsætter et velkomprimeret underlag, kapillarbrydende lag og en korrekt dimensioneret isolering – og de skal altid eftervises af den projekterende konstruktør.
| Bygningstype | Typisk tykkelse på armeret terrændæk* | Standard armering (eksempler) | Særskilt kant-/punktarmering |
|---|---|---|---|
| Bolig (enfamilie, rækkehus) | 100 – 120 mm |
|
|
| Garage / carport med gulv, let erhverv (≤ 3,0 t/trilletryk) | 120 – 150 mm |
|
|
| Tungere erhverv / lager > 3,0 t eller punktlaster | 150 mm og opefter |
|
|
* Tykkelsen angiver den samlede betonpladetykkelse målt fra overkant isolering til overside beton.
Placering af armering
- Hovednettet lægges typisk i overdelen (≈ 1/3 fra oversiden) for at begrænse svind- og temperaturrevner samt optage træk fra uens støtte.
- Kantarmering installeres i ydersiden af dækket, hvor optrækket fra randfundament/terrænkote og temperaturgradienter giver højere trækspændinger.
- Supplerende armering kan være nødvendig omkring gulvafløb, indstøbte installationer eller i zoner med varmeledninger tæt på overfladen.
Fuger, feltstørrelser og revnebegrænsning
- Praksis angiver maksimale feltstørrelser på ca. 20-30 m² ved et enkelt net (fx 4 × 5 m) og 6-8 m mellem dilatationsfuger for at minimere tvangskrafter.
- Sav- eller fugeskæring udføres 24-48 timer efter udstøbning – dybde min. 1/3 af dækkets tykkelse.
- Ved gulvvarme kan feltet ofte øges lidt pga. de jævnt fordelte varmerør, men krav til revnevidder iht. EN 1992-1-1 skal stadig overholdes.
Samspil med gulvvarme
Gulvvarmeslanger lægges oftest under armeringsnettet, så nettet forbliver i den øvre armeringszone og kan optage svind/træk. Oversidedækning til varmerørene bør være ≥ 30 mm for optimal varmefordeling og for at beskytte rørene under efterbehandling.
Vigtige parametre, der kan øge eller reducere tykkelsen
- Underlagets bæreevne – blød jord eller ringe komprimering kræver ofte tykkere plade eller fundamentskant.
- Isoleringens tykkelse og trykstyrke – høj isolering (fx 300 mm) kan betyde større sætninger og et behov for tykkere dæklag eller trykfast kvalitet (≥ 250 kPa).
- Designlaster – tunge køretøjer, maskiner eller punktlaster giver krav om både øget tykkelse og lokalt stærkere armering.
- Indstøbte installationer – rør, afløb, kabelføringer stjæler højde i dækket og kan derfor kræve en tykkere plade for at overholde minimumsdækning til armering.
Konklusion: Intervaltallene ovenfor dækker langt de fleste boliger og små-erhverv, men endelig dimension skal aldrig vælges efter tommelfingerregler alene. Underlag, belastning og ønsket levetid afgør tykkelse, armeringsvalg og placering af fuger – og bør dokumenteres i den statiske beregning, som BR18 kræver for byggeri med bærende konstruktive ændringer.
Forudsætninger, udførelse og dokumentation der påvirker tykkelsen
| Parameter | Betydning for terrændækkets tykkelse |
|---|---|
| Jordbund & komprimering | Blød eller uensartet jord kræver større bæreevne og stivere plade → ofte tykkere dæk eller ekstra armering. En veldrænet og korrekt komprimeret sandpude (typisk min. 0,15-0,20 m 砂) reducerer sætningsrisiko og muliggør mindre tykkelse. |
| Kapillarbrydende lag | Lagets tykkelse (50-150 mm velgradueret drænmateriale) sikrer tørlagt underside af betonen. Hvis laget er for tyndt eller mangler, kan man blive nødt til at øge dækkets tykkelse for at holde fugt og frost ude. |
| Isolering – tykkelse & trykstyrke | Tryksvag isolering (f.eks. EPS 60) deformerer under last → højere risiko for revner → behov for tykkere dæk eller stærkere kvalitet. Høj trykstyrke (EPS 150/200 eller XPS) gør et tyndere dæk muligt. Samlet U-værdi og energikrav bestemmer isoleringstykkelsen, som igen styrer betonens niveauforskydning og kantopstalter. |
| Radon- & fugtspærre | Membran placeres normalt over isoleringen, men kan lægges i betonen (radonbrønd med tilslutning). Kræver plan bund og omhyggelig beskyttelse under støbning → ekstra 5-10 mm betontillæg kan afsættes til at indkapsle membranen uden at reducere dæktykkelsen i konstruktiv zone. |
| Installationszoner | Gulvvarmeslanger, el-rør og afløb kræver minimumsbetondækning (typisk ≥30 mm over slanger). Mange rør i samme lag øger dækkets højde og kan udløse skærpede krav til revnearmering. |
| Kantisolering & kuldebroer | Kantbjælker, sokkeltrin og randarmering kan øge betontykkelsen lokalt. Høj kantisolering (≥300 mm) flytter betondækket op og kan give mindre feltstørrelse, men kræver nøjagtig statisk vurdering af randzone. |
Nøglepunkter i udførelsen
- Planhed og niveaustyring
• Tolerance: ±5 mm over 2 m retholt (DS/EN 13670 NA).
• Ensartet planhed minimerer lokalt lastspring og behovet for overdimensionering. - Revnebegrænsning
• Minimum Ø6/150 mm armeringsnet A500 (> Ø4 nættes ikke anbefalet).
• Maks. feltstørrelser 6 × 6 m (bolig) eller 4 × 4 m (gulvvarme).
• Kantarmering Ø10-Ø12 i to lag reducerer randrevner. - Efterbehandling
• Hærdemembran eller plast i min. 7 døgn ved 20 °C for at begrænse plastiske svindrevner.
• Temperaturkontrol, især ved gulvvarme: opstart ≤25 °C fremløb de første 7-10 dage.
Dokumentation og kontrolplan (br18 kap. 28)
- Projekteringsgrundlag – geoteknisk kategori, lastforudsætninger, miljøklasse (XA/XC mv.) i henhold til DS/EN 1992-1-1 + NA og DS/EN 206 + NA.
- Statisk beregning – armeringsmængde, feltinddeling, revnevidder ≤0,3 mm (bolig) eller ≤0,2 mm (vådrum/garage).
- Udførelsesbeskrivelse – reference til DS/EN 13670 inkl. kontrolpunkter: komprimering, stålplacering, dækning, membran, curesystem.
- Kontrolplan
• Modtagekontrol af beton (styrke, konsistens, kloridindhold).
• Løbende kontrol – fotos og målinger af isoleringstykkelse, armeringsafstand, overlæg.
• Slutkontrol – planhedsmåling, udsparingstjek, radon-tæthedstest. - Dokumentationspakke til kommunen: beregninger, geoteknisk rapport, kontrolplan, udførelsesrapport og evt. ibrugtagningserklæring.
Konklusion: Terrændækkets tykkelse kan ikke fastsættes isoleret – den afhænger af underlag, isolering, fugt- og radonforhold, samt hvordan dækket skal udføres og dokumenteres i henhold til BR18. Jo bedre forudsætninger og planlagt kontrol, desto mere optimeret (og ofte tyndere) kan konstruktionen blive.
About the Author
