Udgivet i Byggeri

Hvilken isoleringstykkelse kræver BR18 for ydervægge?

Af Bygningskultur.dk

Hvor tyk skal isoleringen egentlig være, hvis man vil opfylde bygningsreglementets krav? Det spørgsmål møder vi gang på gang - og svaret er sjældent så lige til, som man kunne ønske sig. For BR18 dikterer ikke millimetre; det dikterer ydeevne.

I denne artikel punkterer vi myten om den “magiske” isoleringstykkelse og dykker ned i, hvordan reglementets funktionskrav til U-værdi og energiramme omsættes til konkrete centimeter i murværk, træskelet eller PIR-plader. Uanset om du er rådgiver, håndværker eller ivrig selvbygger, får du praktiske pejlemærker, beregningstips og de vigtigste faldgruber - så du kan dimensionere trygt, dokumentere korrekt og sove lunt om natten.

BR18 kræver U-værdi – ikke en bestemt isoleringstykkelse

I Bygningsreglement 2018 (BR18) stilles der funktionskrav til ydervægge - ikke håndfaste anvisninger om hvor mange millimeter isolering der skal monteres. Det centrale krav er, at ydervæggens U-værdi højst må være 0,18 W/m²K i almindelige nybyggerier (bolig og de fleste erhvervsbygninger). U-værdien indgår samtidig i den samlede energiramme, hvor bygningen som helhed skal holde et bestemt niveau for det årlige energibehov. Klarer du ikke energirammen, hjælper det altså ikke at opfylde den enkelte U-værdi - omvendt kan en væg godt få en lidt bedre U-værdi end 0,18, hvis det kompenserer for andre, svagere dele af klimaskærmen.

Kravet om 0,18 W/m²K er valgt, fordi det giver et rimeligt forhold mellem investeringsomkostning og energibesparelse, men BR18 siger intet om, hvordan du når derned. Enten kan du bruge tykke lag af traditionel mineraluld, tyndere lag af højeffektive isoleringstyper som PIR/PUR eller en kombination af flere materialer. Det er også tilladt at arbejde med hulmur, skalmur, ventilerede facader, lette træskeletter eller tunge murblokke - så længe varme­trans­missions­tabet beregnes korrekt efter DS/EN ISO 6946 og ikke overskrider 0,18.

Ved ombygning eller renovering gælder andre - ofte lempeligere - mindstekrav. Her tager BR18 højde for, at eksisterende konstruktioner kan være svære eller urimeligt dyre at bringe helt på niveau med nybyggeri. Typisk må ydervægge efterisoleres til cirka 0,30 W/m²K, men kun hvis det er teknisk muligt og økonomisk rentablet (den såkaldte tilbage­betalings­regel). Vurderingen skal dog stadig dokumenteres, og kommunen kan kræve en energiberegning, hvis du ændrer vægge, vinduer eller tag væsentligt.

Den nødvendige tykkelse afgøres derfor altid lokalt af projekteringen: materialernes deklarerede varmeledningsevne (λD), evt. dampspærre og beklædninger, kuldebroer fra etageadskillelser og hjørner, fugt- og brandkrav, facadeopbygning samt arkitektoniske hensyn. Kun en konkret U-værdiberegning, kuldebroanalyse og energiramme­kontrol kan vise, om din valgte vægopbygning opfylder BR18 - ikke antagelser om et bestemt antal centimeter isolering.

Hvad betyder det i praksis? Typiske isoleringstykkelser for ydervægge

Selv om BR18 kun stiller funktionskravet om en maksimal U-værdi på ca. 0,18 W/m²K for nyopførte ydervægge, er der efterhånden opbygget et erfaringsgrundlag, som viser hvad det betyder i rene millimetre. Grundlæggende afhænger tykkelsen af den anvendte isolerings λ-værdi (varmeledningsevne), væggens lag og hvor godt kuldebroer begrænses, men for de mest udbredte materialer og konstruktionstyper kan man som tommelfingerregel forvente følgende størrelsesorden.

Typiske isoleringstykkelser ved U ≈ 0,18 W/m²K:
• Hulmur/skalmur med mineraluld: ca. 250 - 300 mm
• Træskelet (45 + 195 mm) med mineraluld eller papirisolering: ca. 245 - 300 mm
• Hårde skumplader (PIR/PUR): ca. 140 - 200 mm alt efter λ-værdi 0,022 - 0,028 W/mK
• Tunge, beton- eller letklinkerbetonvægge med udvendig isolering og puds/skalmur: ca. 200 - 250 mm mineraluld eller 140 - 180 mm PIR/PUR
(Værdierne forudsætter, at kuldebroer ved murbinder, reglar, etageadskillelser mv. er minimeret, og at de deklarerede λ-værdier fastholdes i praksis.)

Husk, at projektspecifikke forhold kan ændre billedet: en λ-værdi der afviger blot 0,002 W/mK giver flere centimeter ekstra, mens ubrudte kuldebroer hurtigt kan koste 10-15 % i tilskudstykkelse. Ligeledes skal brand, lyd, fugt og tykkelsestolerancer tænkes ind, og pladsforhold - fx ved skel eller regnvandsnicher - kan gøre højtydende isolering (PIR, vakuumpaneler) økonomisk attraktiv. Derfor bør den endelige dimensionering altid baseres på en U-værdiberegning efter DS/EN ISO 6946 kombineret med en samlet energiramme­beregning, så både varmetab og øvrige funktionskrav dokumenteres korrekt.

Sådan dimensionerer og dokumenterer du korrekt

Første skridt er en systematisk U-værdiberegning efter DS/EN ISO 6946. Til hvert lag i væggen indtaster du den deklarerede varmeledningsevne, λD, som fremgår af produktets CE-mærke eller ETA. Sørg for at benytte λ-værdier ved 10 °C og ikke “katalogtal”, da afvigelser på blot 0,002 W/m·K kan flytte hele vægtykkelsen med adskillige millimeter. Når U-værdien er beregnet, justeres isoleringstykkelsen til kravet (typisk ≤ 0,18 W/m²K for nybyggeri) og der tages højde for eventuelle klodsningsfuger, installationslag og dampspærre, som alt sammen har indflydelse på det samlede varmetab.

Dernæst indregnes kuldebroer fra sokkel, etagedæk, vinduesfalse m.m. via lineære varmetab, Ψ-værdier. Her anbefales en simpel overslagsmodel i småprojekter og detaljerede 2-D/3-D beregninger, hvor pladsen er trang. Samtidig kontrolleres øvrige funktionskrav:

  • Fugt: Sørg for korrekt placering af diffusionstæt lag og ventilationsspalte for at undgå skimmel og skader.
  • Brand: Overhold REI-tider og adskill isoleringsmaterialer fra brændbare beklædninger efter producentens anvisninger.
  • Lyd og lufttæthed: Brug fugebånd, membraner og korrekt fastgørelse så den teoretiske U-værdi også holder i praksis.

Afslutningsvis skal beregningerne dokumenteres i byggesagen: en samlet U-værdioversigt, bilag med beregningsfiler samt indplacering af væggen i den digitale energiramme. Gem altid både “projekteret” og “som udført” version, og læg dem på byggesagsweb eller i Molio/BIM-modellen. Hvis du benytter uortodokse materialer (f.eks. vakuumplader eller capillary-aktive isoleringer) eller har begrænset plads, bør der udføres tredjeparts faglig kontrol, ligesom kommunens byggesagsbehandler kan forlange supplerende beregninger før ibrugtagning. Derved sikrer du, at BR18-kravene er opfyldt - og at væggen også fungerer i de næste 50 år.