Korrekt opbygning af skalmur med bagvæg af letbeton

Drømmer du om en facade, der kombinerer klassisk tegludtryk med fremtidssikret komfort? Så er en skalmur med bagvæg af letbeton et oplagt valg. Løsningen forener det bedste fra to verdener: teglstenenes tidløse æstetik og letbetonens overlegne isoleringsevne, lavere vægt og hurtige montage. Men – som med alle byggeløsninger – ligger nøglen til succes i den korrekte opbygning.

I denne artikel dykker vi ned i alle de lag, der tilsammen skaber en robust, energi­effektiv og holdbar skalmur. Du får overblik over gældende krav fra Bygningsreglementet (BR), møder de rigtige materialer, og lærer at undgå de klassiske faldgruber, der kan føre til fugtskader, kuldebroer eller revner i fugebåndet. Undervejs deler vi praktiske tips, som er lige så relevante for den erfarne murmester som for den ambitiøse selvbygger.

Hvorfor læse med? Fordi en korrekt udført skalmur:

• sikrer et sundt indeklima uden skjult fugt og skimmel
• minimerer varmetab og holder energiregningen nede
• står flot i årtier med minimal vedligeholdelse
• opfylder skrappe brand- og styrkekrav, selv når vægten skal holdes nede

Fra fundament til murkrone guider vi dig gennem kapillarbrydende lag, korrekt luftspalte­ventilation, montage af murbindere i porøse blokke og de små detaljer omkring vinduesfalse og murafdækninger – alt sammen illustreret med de seneste anvisninger og eksempler fra dansk byggetradition.

Sæt dig godt til rette, find notesblokken frem, og lad os sammen bygge et solidt facadeskjold, der kan modstå både dansk regnvejr og fremtidens energikrav!

Formål, principper og kravgrundlag

Skalmuren med bagvæg af letbeton er en klassisk tung let-konstruktion, hvor en relativt tynd teglskal beskytter en bærende letbetonbagvæg. Systemet kombinerer teglens holdbarhed og æstetik med letbetonens gode isolerings- og arbejdsegenskaber.

Funktion og hovedprincip

1. Regnskærm: Teglskallen optager slagregn og leder fugt bort via fuger og ventilationsåbninger.
2. Ventileret hulrum: En ubrudt luftspalte (typisk 40-50 mm) dræner og udlufter muren, så fugt ikke vandrer ind i konstruktionen.
3. Bæreevne og stabilitet: Letbetonbagvæggen bærer lod- og vandrette laster; murbindere forbinder lagene og sikrer skivevirkning.
4. Termisk modstand: Isolering placeres oftest på den udvendige side af bagvæggen (inden luftspalten) for at minimere kuldebroer.

Fordele

• Høj levetid og begrænset vedligehold af teglfacaden.
• Lav egenvægt pr. m² sammenlignet med massiv betonvæg.
• Gode brandegenskaber (klasse REI > 60 muligt uden ekstra tiltag).
• Enkel, hurtig montage med store letbetonblokke og færre kuldebroer.
• Mulighed for indbyggede installationer i letbetonen uden gennembrydning af facaden.

Typiske anvendelser

• Etageboliger og rækkehuse
• Institutioner og skoler
• Lettere erhvervsbyggeri op til 3-4 etager
• Tilbygninger/renoveringer, hvor eksisterende sokkel kun tillader begrænset vægt

Kravgrundlag (br18) og relevante anvisninger

Supplerende brancheanvisninger

• SBi-anvisning 230 & 231 – Teglfacader
• SBi-anvisning 247 – Porøse letbetonvægge
• BYG-ERFA erfaringsblade 21 240, 21 330 – Frostskader og fugevedligehold
• Tegl 36 – Murbindere og korrosion

Sammenfatning

En korrekt projekteret skalmur med letbetonbagvæg udnytter begge materiales styrker, men kræver konsekvent opmærksomhed på fugtafdrypning, ventilation, kuldebroafbrydelse og korrosionssikre forbindelser for at opfylde BR18’s funktionelle krav. Resten af artiklen dykker ned i valg af materialer, lagvis opbygning og kritiske detaljer, så løsningen både fungerer og holder i hele bygningens levetid.

Materialer og komponenter

Ydermurens synlige lag består typisk af blødstrøgne eller hårdbrændte teglsten i formatet 228 × 108 × 54 mm eller tilsvarende modul. Alternativt anvendes kalibrerede facadeblokke af kalksandsten eller formursten af klinker for høj mekanisk resistens.

• Tegl skal overholde EN 771-1 med vandabsorption < 10 % for at begrænse frostskader.
• Frostbestandighed: F2-klassificeret iht. DS/INF 167.
• Facadesten vælges med sugeevne, der matcher den projekterede mørtelklasse (5-15 kg/m² i 1 min. sugetest for KC 50/50/700).

Mørteltyper

Murbindere og fastgørelser til letbeton

• Skruedrevne rustfri stålbindere (A4 eller Duplex): Ø4,5-6 mm med gevindspids til porebeton. Mindste indbyrdes afstand 450 mm horisontalt / 600 mm vertikalt.
• Plastindstøbte ekspansionsbindere til letklinkerbeton (Leca): momentkontrolleret tilspænding for at undgå pulverisering.
• Indekseret lasteevne: 0,4-0,6 kN pr. binder iht. ETA-godkendelse. Kontroller montagedybde ≥ 70 mm i bagvæg og ≥ 50 mm i formur.
• Korrosionsklasse CX (meget korrosiv atmosfære) i kystnære miljøer < 5 km fra saltvand, ellers C4.
• Indbygning af rustfri fugearmering i hvert 4. skifte ved dilatationsudsatte facader (ophæng, altanindfatninger).

Isolering

1. Minera luld-batts (λ = 0,032-0,037 W/mK) – mest udbredt pga. kapillarbrydende og formstabil.
2. PIR-plader 30-120 mm – giver tyndere vægopbygning, kræver tæt tilpasning omkring murbindere.
3. Stenulds lameller hvis krav om bedre trykstyrke ved indmurede konsoller.

Isolering skal være diffusionsåben mod hulrum og komprimeret let omkring murbindere for at undgå luftcirkulation.

Vindspærre og dampspærre

Letbetonvægge er normalt så diffusionsåbne, at dampspærre kun anvendes i rum med høj fugtproduktion (bad, bryggeri). Vindspærre anvendes ikke i den ventilerede luftspalte, men kan være relevant på indersiden af isolering ved semi-lette etageadskillelser:

• Vindspærreplader af CB fibercement eller OSB-3 fastgøres med korrosionsklasse C4 befæstelser i letbeton.
• Samlinger tapes med UV-stabil akryltape i temperatur > 5 °C.

Murpap og fugtspærrer

• Sokkelpap, type A (bitumen SBS) over sokkel for at stoppe opstigende fugt.
• Horisontal fugtspærre over vinduesoverliggere, overgang til letbetondæk eller murkrone – minimum 150 mm overlæg.
• Vertikale kapillarbrydende membranstrimler ved altan- og tagterrassegennemføringer.

Sokkel- og inddækningsmaterialer

Soklen støbes i vandtæt beton (XC3/XC4) med fiberarmering. Overkant sokkel afsluttes med:

• Rustfri stålprofil med drypnæse min. 40 mm fra facade.
• Skifer- eller zinkafdækning ved synlig formurkulisse; fastgøres med skjulte clips for termisk bevægelse.

Fugearmering og korrosionsklasser

Supplerende komponenter

• Drypnæseprofiler i anodiseret aluminium til murkrone og brystninger – min. hældning 1:10.
• Ventilations- og insektnet i PVC-belagt stål for fuger i sokkel- og top af formur.
• Pakningsbånd/kompribånd til vinduesfalse, diffusionsåbent udad og damptæt indad (B1/B2-princip).

Alle komponenter skal dokumenteres med ydeevnedeklarationer (DoP) og CE-mærkning. For montagedele til letbeton kræves ETA-godkendelse med trækskrå- og udtræksevaluering baseret på bagmurens densitet.

Lagvis opbygning og dimensionerende principper

1. Fundament og kapillarbrydende lag
   BR18 §285 samt SBi 252 kræver, at fugt ikke kan suges op i murværket. Anvend derfor:
   • 25-30 cm kapillarbrydende drænlag (vasket singels/letklinker) under terrændæk.
   • Murstensudkragning min. 5 cm uden for letbetonbagvæg for at sikre plads til drænende hulrum.
   • Murpap type A (2 lag) ført 50 mm ud over fundamentkanten.
2. Sokkelhøjde
   Minimum 150 mm over færdigt terræn (250 mm uopvarmede bygninger) for at beskytte mod stænk og opsprøjt. Sokkelpudsen trækkes 30-50 mm op bag skalmuren for at beskytte letbetonen.

2. Hulmursopbygning

Tip: Placer isoleringen så tæt som muligt mod letbetonen; ingen indadgående hulrum. Hulrummet må kun ligge foran isoleringen for at sikre ventilation af skalmuren.

3. Ventilation og dræn i luftspalten

• Spaltebredde: 50 mm anbefales; absolut minimum 38 mm iht. SBi 252 under forudsætning af plan bagmur.
• Luftindtag: Fugesikrede åbninger (10 mm lodrette fuger eller 2 studsfuger pr. løbende meter) i nederste skifte.
• Udluftning: Tilsvarende åbninger under afdækninger/overliggere og i murkronen.
• Dræn: Afdrypning via åbne fuger med drypsten eller bagmørtel til bagvæg. Brug net mod insekter.

4. Murbindere og fastgørelse i letbeton

Letbeton kræver særlige ankre, da almindelige slå-ankre mister trækværdier.

• Type: SDS-gevindanker eller skruebinder i plastbøsning (ETA-kvalificeret).
• Indspændingsdybde:
  • Porebeton ≥ 50 mm
  • Letklinkerbeton ≥ 65 mm
• Horisontal afstand: 450 mm (600 mm ved lave bygninger < 10 m).
• Lodret afstand: 300 mm (maks. 16 bindere/m²).
• Korrosionsklasse: C3 – brug rustfrit stål AISI 304 (A4 ved kystnært < 5 km).

5. Kuldebroafbrydelse & tolerancer

1. Dæk-kanter: Indlæg 30 mm trykfast PUR eller isoleringsvinkel langs dækkant før udstøbning.
2. Konsoller: Anvend termokonsoller eller støjplader som ISOBLOC for altaner/gesimser.
3. Kontrol af planhed: Bagvæg ±5 mm pr. 2 m retholt; overskridelser reducerer luftspalten.
4. Skalmur: Tilladte tolerancer iht. DS/EN 1996 NA: ±10 mm over 10 m længde.

6. Bevægelsesfuger

En teglfacade med lys fugtbelastning skal have dilatationsfuger hver:

• 12 m i længden
• 6-8 m i højden

Anvend forformet komprimeret fugebånd eller elastisk silicone (neutralhærdene) min. 15 mm bredde. Fugen placeres i både skalmur og bagmur hvor bevægelser forventes (hjørner, spring i højde, etagedæk).

7. Murkronen

• Afdækning: Betonafdækning eller zink/alu med min. 5° fald udad og 30 mm drypnæse.
• Bindere: Afsluttes 75 mm under murkronen for at undgå frostskader i topfugen.
• Dampspærre: Ikke påkrævet i letbeton, men sørg for diffusionsåbent principsnit så fugt kan tørre indad.

Sammenfatning: Nøglen til en holdbar skalmur på letbeton er en konsekvent ubrudt luftspalte, korrekte murbindere og præcise tolerancer fra fundament til murkrone. Overholdes disse principper, opfyldes BR18-krav til fugt, varme og stabilitet – og facaden får en forventet levetid > 75 år med minimal vedligehold.

Kritiske detaljer: åbninger, samlinger og inddækninger

Åbninger er de mest fugt- og kuldebrokritiske zoner i en skalmur. Følgende principper bør altid følges:

1. Falsopbygning
   
   

   Lag indefra › udefra	Udførelse
   Dampspærre/fugtbremse	Tapes lufttæt til karm eller indvendig fuge med diffusionstæt butyl- eller alu-tape.
   Bagstøbning / isoleringsklods	Mineraluld eller PUR-klods for at bære vinduet og minimere kuldebro.
   Komprimeret fugebånd	Dimensioneret til fugebredden (min. 10 mm) og egnet til ydre brug (BG1).
   Hovedfuge	Elastisk 1- eller 2-komponent fugemasse, fugebund af lukketcellende fugebagstop.

   Tip: En 10-15 mm indrykket fugefront skærmer fugemassen for UV og forbedrer afdrypning.

2. Vandnæse og drypkant
   Montage af alu- eller zinkprofiler med min. 5° fald ud fra facaden og tydelig dryprille min. 20 mm fra murplanet.
3. Sålbænke
   Udføres i klinker, skifer eller zink med kapillarbrydende bagkant og 30-40 mm fremspring. Anvend blød mørtel eller fugebånd for bevægelse.

2. Overliggere og bæringer

• Armeret beton- eller stålvanger dimensioneres til murens egenlast plus vindlast. Korr./klasse C3 eller bedre.
• Min. 100 mm anlæg på letbeton bagvæg, suppleret med rustfri glideplade, så bevægelse ikke overføres til skalmuren.
• Overliggere isoleres udvendigt med ubrudt isoleringskile, der flugter med hulmursisoleringen.

3. Murkrone og afdækninger

1. Kronedækning
   – Bly-, zink- eller aluafdækning med min. 5° fald.
   – Drypnæse min. 30 mm fra murflugt.
   – Overlap mellem længdesamlinger ≥ 100 mm samt butylbånd.
2. Kapillarbrydning
   Dampspærre/kraftig tagpap fra bagvæg over murkrone og ned i spalten for at hindre vandpassage.
3. Konsoller for gesims i rustfrit stål eller varmforzinket, bagvedliggende fuget med fugemasse klasse 25LM.

4. Tilslutning til etagedæk

• Anvend glideskinne eller slap-forbindelse mellem mur og dækelement, så differentialbevægelse kan optages.
• Lodrette bevægelsesfuger for hver 6-8 m eller hvor dækkanten møder underside af overligger.
• Isoleringsstrimmel (≥30 mm) bryder kuldebro mellem dækkant og skalmur.

5. Gesimser og altaner

1. Udkragede altaner
   – Brug termiske brydere (f.eks. Schöck) i betonen.
   – Undgå at skalmuren bærer altanen; altanplade ankeres i bagvæg.
2. Gesimsafløb
   – Skjulte nedløb føres i uafhængigt rør med kondensisolering.
   – Inspektionslem i underside af gesims til eftersyn.

6. Gennemføringer

• Keramiske murhylstre eller rustfri rørudlægger sikrer ubrudt luftspalte.
• Fuge rundt om rør med diffusionsåben udvendig fugebånd og damptæt indvendig tape.
• Ventilationsriste placeres, så minimum 500 cm² åbningsareal pr. 20 m² facadestørrelse opretholdes.

7. Overgang til andre facadebeklædninger

Når skalmuren møder fx træ-, plade- eller pudsfacade, gælder:

• Lodret bevægelsesfuge 15-20 mm hver side af skiftet.
• Udvendig fugemasse BG1/klasse 25LM, indvendig bagstop + tape.
• Fælles drypnæseliste i aluminium med fald ≥ 5° mod yderside.
• Isoleringsplade (λ ≤ 0,035) lægges ubrudt over overgang for at undgå kuldebro.

8. Kontrolpunkter (tjekliste)

1. Er alle afdækninger monteret med korrekt fald og fuld not/falssamling?
2. Er luftspalten bag skalmuren fri for mørtelklatter ved overliggere og false?
3. Er samtlige murbindere fastgjort i massiv letbeton (ikke i fuger)?
4. Er fugebredden jævn, og er der anvendt korrekt fugebund før fugning?
5. Er alle drypnæser synlige og placeret udenfor murflugt?

Ved nøje at følge ovenstående detaljer sikres en skalmur, der er modstandsdygtig over for fugt, termiske bevægelser og mekanisk belastning – og som samtidig lever op til bygningsreglementets krav til holdbarhed, sikkerhed og energieffektivitet.

Udførelse, kvalitetssikring og vedligehold

En skalmur er kun så robust som sin udførelse. Derfor bør håndværkere, tilsyn og bygherre operere efter en klar og dokumenteret plan, hvor alle væsentlige arbejds­operationer og kontrolpunkter er defineret på forhånd.

Trinvis udførelsesproces

1. Modtagelse og oplagring af materialer
   • Kontrollér, at letbetonblokke ankommer indpakket & intakte – max. fugtindhold 15 %.
   • Mursten, mørtel og isolering skal lagres tørt og hævet fra terræn; dæk ved regn.
2. Forberedelse af sokkel og kapillarbrydende lag
   • Kontrollér sokkelplanhed ±5 mm på 2 m retholt.
   • Sokkelpap føres 50 mm op bagvæg og 100 mm ud i skalmurens første fuge.
3. Opsætning af letbetonbagvæg
   • Blokke placeres i forbandt med limmørtel; samlinger fyldes fuldt for luft-/dampsikkerhed.
   • Indbyggede installationsriller må ikke reducere bagvæggens resttykkelse under producent­krav.
4. Montering af murbindere
   • Bor huller Ø6-8 mm, minimum 50 mm fra blokkant – brug slagstop for at undgå udflosning.
   • Rustfri bindere (A4/klasse 3) fastgøres i plug/skrue godkendt til porøs beton; trykprøv min. 5 % til ≥0,4 kN.
   • Bindere hældes svagt nedad mod skalmur for at aflede vand.
5. Isolering og luftspalte
   • Isolering tryklægges mod bagvæg; sørg for ubrudt lag uden spring.
   • Luftspalte 40 mm (min. 30 mm) sikres ved afstandslister og jævn binder­placering.
   • Indbyg ventilationsåbninger: mindst 1 promille af facadeareal pr. top/bund.
6. Opbygning af skalmur
   • Brug mørteltype MC 5,0 eller KC 50/50/700 afhængigt af teglens sugeevne.
   • Fugerne fyldes 100 %, skrabes let efter 3-6 timer for at undgå rissporer.
   • Indbyg bevægelsesfuger pr. 6 m vandret og 12 m lodret – fugebredde 12-15 mm.
7. Overliggere, dæks­samlinger & murkrone
   • Overliggere skal have min. 150 mm understøtning; tæt dampspærresamling mod bagvæg.
   • Murkrone afsluttes med afdækning i zink/aluminium, min. 5° fald, drypnæse 30 mm.
8. Afsluttende fuger, rengøring og tørring
   • Klemfuge omkring vinduer/døre udføres med elastisk fugeklasse F25LM; bagstop monteres.
   • Murværket afsyres kun ved temperatur >5 °C og skylles grundigt – undgå indtrængen i luftspalte.

Kontrolpunkter og dokumentation

Typiske fejl – Og hvordan de undgås

• Tilstoppede ventilationsåbninger: dæk ikke hulsten med mørtel; brug ventilationsstudse under stillads.
• Kuldebro ved etagedæk: indlæg kantisolering og fortsæt murbindere over dækket.
• Løs eller rusten murbinder: vælg altid rustfri A4; spænd efter før skalmur opbygges mere end 1 m over.
• Fugtophobning i hulrum: afskærm murværk ved regn og luk først topventilation, når tagudhæng er afsluttet.
• Revner i skalmur: overhold bevægelsesfugeafstand og undgå hurtig udtørring (vanding ved >20 °C).

Drift og vedligehold

• Mørtelfuger: Inspicer hvert 5. år; omfug ved dybe revner >3 mm eller afskalning >20 mm.
• Inddækninger og murkroner: Kontrollér fastgørelse og fald årligt – udbedr løse skruer og tætnings­bånd.
• Afløb og drypnæser: Rens for blade minimum to gange årligt; sikr frit afløb fra ventilationshuller.
• Overvåg fugtniveau: Ved skjolder eller udblomstring – foretag fugtmåling og lokaliser evt. lækage.
• Fotodokumentation: Gem fotos fra udførelsesfasen digitalt; anvendes som reference ved senere skader.

Med systematisk udførelse, løbende kontrol og en klar plan for den senere drift kan skalmuren opnå den lange levetid på 80-100 år, som traditionelle teglfacader er kendt for.

About the Author

View All Posts