Sådan etablerer du en faskine – fra dimensionering til udførelse

Kender du følelsen af at stå og kigge magtesløst ud over en baghave, der forvandles til en sø hver gang himlen åbner sig? De stigende mængder regn og flere skybrud sætter vores kloaksystemer under pres – men det behøver ikke ende med våde kældre og dyre forsikringssager.

Med en faskine kan du nemlig håndtere regnvandet dér, hvor det falder, og samtidig gøre både miljøet og din pengepung en tjeneste. En korrekt dimensioneret faskine aflaster kloakken, forebygger oversvømmelser og giver dig ro i sindet, når DMI varsler næste omgang styrtregn.

I denne guide tager vi dig hele vejen fra de første forundersøgelser til den færdige installation. Du får svar på:

• Hvornår en faskine er den rette løsning – og hvornår den ikke er.
• Hvilke regler, afstandskrav og tilladelser du skal have styr på.
• Hvordan du beregner det præcise volumen, så anlægget kan følge med selv ved 10-års regn.
• Tips til optimal placering, materialevalg og trin-for-trin-udførelse.
• Den nødvendige vedligeholdelse, der sikrer, at faskinen virker år efter år.

Grib skovlen – eller tegneprogrammet – og lad os dykke ned i, hvordan du etablerer en faskine, der både passer til din grund og fremtidens klima.

Hvad er en faskine, og hvornår giver den mening?

En faskine er et underjordisk hulrum – typisk fyldt med plastkassetter eller groft singelslag – der midlertidigt opsamler regnvandet fra tage, terrasser og andre faste belægninger og lader det sive langsomt ud i den omgivende jord. Løsningen betegnes Lokal Afledning af Regnvand (LAR), fordi vandet håndteres på egen grund i stedet for at blive ledt til det offentlige kloaksystem.

Typiske anvendelser

• Afvanding af tage – nedløbsrør føres direkte til faskinen via et sandfang.
• Opsamling fra indkørsler, terrasser og gårdrum med fast belægning (beton, asfalt, fliser).
• Kombinerede løsninger, hvor flere små oplande (fx skure, cykelskure, carporte) kobles sammen til én fælles faskine.

Fordele ved en faskine

1. Aflastning af kloakken – især ved kraftige skybrud, hvor fællesledninger ellers kan blive overbelastede.
2. Mindre risiko for oversvømmelse på egen grund og i nærområdet.
3. Øget nedsivning gavner grundvandsdannelsen og kan reducere tørkeproblemer i haven.
4. Besparelse på tilslutningsbidrag – flere kommuner giver økonomisk incitament for frakobling af regnvand.
5. Fleksibel indpasning – kan etableres i både nybyggeri og eksisterende bebyggelse.

Hvornår giver en faskine ikke mening?

Sammenfattende er faskinen et enkelt og effektivt greb i værktøjskassen til klimatilpasning, men den fungerer kun optimalt, hvor jordbund, grundvandsforhold og pladsforhold tillader hurtig og sikker nedsivning.

Regler, afstandskrav og forundersøgelser

Inden du går i gang med at grave i haven, er det afgørende at sikre, at projektet lever op til både lovkrav og de geotekniske forudsætninger på grunden. Nedenfor finder du en kort “tjekliste” over, hvad kommunen typisk forlanger, hvilke minimumsafstande der gælder, og hvilke forundersøgelser du bør udføre, før første spadestik tages.

Kommunale tilladelser – Sådan foregår det

1. Ansøgning om nedsivningstilladelse (LAR):
   De fleste kommuner har en særlig LAR-blanket via Byg & Miljø-portalen. Her skal du beskrive:
   • Oplandets størrelse (m² tag, terrasse m.m.)
   • Beregnet faskinevolumen og evt. overløbsløsning
   • Placering og afstande til bygninger, skel og boringer
2. Spildevandsplan & afkoblingsbidrag:
   I separatkloakerede områder vil kommunen ofte kræve, at du afmelder tagvand i BBR og betaler (eller får tilbage) et afkoblingsbidrag til det offentlige kloakselskab.
3. Dispensationer:
   Hvis faskinen placeres tættere på bygning/skel end standardkravene, kræves der typisk en konkret vurdering eller geoteknisk dokumentation for at opnå dispensation.

Afstandskrav – De mest almindelige minimumsmål

*Angivne mål er vejledende – tjek altid de lokale afstandskrav i din kommune.

Forundersøgelser – Kend din jord, før du dimensionerer

1. Ledningsoplysninger (LER):
   Indhent kort over kabler, kloak- og vandledninger via Ledningsejerregistret. Grav altid med forsigtighed og efter anmeldt gravearbejde.
2. Jordbundsvurdering:
   En simpel spadeprøve eller en egentlig geoteknisk boring afslører, om jorden er sandet (ideel) eller leret (problematisk). Vurder også jordens homogenitet – er der fyldlag eller lerlinser?
3. Nedsivningstest / perkolationstest:
   
   • Grav et hul på ca. 30 × 30 cm til under bunden af den planlagte faskine.
   • Fyld vand i hullet og mål, hvor lang tid 10 cm vandspejl er om at sive væk.
   • Beregn k-værdien (nedsivningskoefficienten) – typisk 1 × 10^-5 m/s i sand og 1 × 10^-6 m/s i lerblandet sand. Værdien indgår direkte i dimensioneringen.
4. Grundvandsstand:
   Mål eller indhent pejlinger fra GEUS. Der skal helst være minimum 1 m fra faskinens bund til højeste registrerede grundvandsniveau.
5. Dimensionerende regndata:
   Brug DMI’s regnstatistikker eller kommunens anvisninger. Det almindeligste grundlag er:
   • 10-års regn: 30 minutters varighed, ca. 140 l/s ha (varierer regionalt).
   • Faktor for klimafremskrivning: +20 % på regnintensiteten.

   Sæt altid en sikkerhedsfaktor på 1,1-1,3 oven i dit beregnede volumen for at dække usikkerheder.

Hurtigt overblik – Hele processen frem til dimensionering

Med de ovenstående data på plads kan du nu:

1. Indtaste k-værdien og regnintensiteten i dit beregningsark eller onlineværktøj.
2. Bestemme det nødvendige faskinevolumen (m³) og evt. fordrøjningsvolumen.
3. Placere faskinen, så alle afstandskrav overholdes.
4. Indsende den endelige projektbeskrivelse til kommunen for godkendelse.

Tip: Gem alle testresultater og beregninger som bilag – de skal som regel vedhæftes ansøgningen, og de er guld værd ved fremtidig fejlfinding eller videresalg af ejendommen.

Dimensionering: fra opland til volumen

Dimensioneringen begynder med at bestemme det samlede tag- og belægningsareal, der kobles på faskinen.

*Afkoblingsgrad (C_r) er den andel af regnen, der reelt ledes til faskinen efter fordampning og lokal nedsivning.

2. Vælg regnintensitet – Hvor meget vand skal håndteres?

Regnintensiteten vælges typisk som 10-års hændelse (2,2 l/s ha for 15 min ifølge Spildevandskomitéens skrift 30). Du kan bruge DMI’s regnstatistik eller kommunens LAR-vejledning for at hente en lokal værdi.

Hurtig tommelfingerregel:

• I = 140 l/s ha for 10-års regn, varighed 15 min i store dele af landet.
• Omregn til m³ pr. m²: I · t · 10^-4 = 140 × 900 × 10^-4 ≈ 1,26 m³/ha = 0,000126 m³ pr. m².

3. Regnestykke – Fra opland til volumen

Med 150 m² effektivt opland giver det samlede vandvolumen for 10-års regn:

V = Areal · Intensitet · Sikkerhedsfaktor = 150 m² · 0,000126 m³/m² · 1,2 ≈ 22,7 m³

Sikkerhedsfaktoren 1,2 dækker usikkerheder i regnstatistik, tilstoppede tagrender mm. Vælg 1,1-1,3 afhængigt af projektets følsomhed.

Hvis jordens nedsivningsevne er god (k_s ≥ 10^-5 m/s), kan faskinen dimensioneres til at nedsive løbende gennem regnhændelsen. En simpel metode er at reducere beregnet volumen med:

Veff = V - (ks · Abund · t)

For mindre boligprojekter anvendes dog ofte full-retention konstruktion, hvor hele design-volumen gemmes i faskinen. Det er den mest konservative og enkleste metode og vælges her.

4. Valg af faskinetype og porøsitet

Plastkassetter reducerer altså udgravningen til ca. en tredjedel. Til gengæld er prisen pr. m³ højere, og kassetterne kræver omhyggelig indpakning i filterdug for at undgå siltning.

Sandfang og filter

• Tagvand fra hårde tage: Et 300 mm sandfang/brønd før faskinen er normalt tilstrækkeligt.
• Flade tage med grønt lag eller belægninger med fuger: Højere mængde organisk materiale → vælg tosiet sandfang + evt. lamelkassetter.
• Stenfaskine: Grovere materiale begrænser tilstopning, men er mere følsom for silt – brug uanset hvad filterdug med omhyggelig overlap.

5. Plan for overløb og fordrøjning

Ingen faskine må stå fuld uden aflastning til sikkert sted:

1. Dimensionér en overløbsbrønd til regnvandskloak eller grøft.
2. Mindst 5 cm fri kant mellem overløb og terræn, så vand ikke presser retur i kældre.
3. Installer inspektionsrør til kontrol og kamerakørsel.

6. Dokumentation – Gør din beregning sporbar

Kommune og evt. forsyning kræver som minimum:

• Angivelse af anvendt regnintensitet og kilder.
• Kort med opland, rørføringer, sandfang og overløb.
• Volumenberegning, porøsitet, sikkerhedsfaktor og detaljer om filterdug.

Gem også fotos fra udgravning og opbygning – de er guld værd ved fremtidig fejlsøgning.

Tip: Flere plast­producenter tilbyder gratis dimensionerings­software, som automatisk indregner lokale regndata og jordparametre.

Placering og projektering af anlægget

En velfungerende faskine begynder med en gennemtænkt placering og projektering. Mange fejl – og efterfølgende­ problemer – kan undgås, hvis du allerede på tegnebrættet tager højde for terræn, afstandskrav, rørføring og fremtidig drift.

1. Placering i terrænet

• Naturligt fald: Læg faskinen det laveste sted på grunden, men ikke så lavt, at den kommer til at ligge i konstant vandtryk fra omgivelserne.
• Sikkerhedsafstande: Hold som tommelfingerregel mindst 5 m til sokkel, 2 m til skel, 25 m til drikkevandsboringer og 1 m over højeste grundvandsstand. Respekter også dræn og kabler.
• Adgang til vedligehold: Undgå at “låse” faskinen under terrasse eller carportgulv, medmindre der etableres adgangskarm eller inspektionsbrønde i belægningen.
• Overløbsvej: Planlæg en kontrolleret overløbsrute (fx til regnvandskloak eller lavt liggende græsareal), hvis faskinen fyldes ved ekstremregn.

2. Anlæggets opbygning – Komponenter og samspil

3. Detaljer i projekteringen

1. Fald og hydraulik
   Til- og fordelingsrør: 10 ‰ sikrer selvrensning. Overløbsrør dimensioneres til 10-årsregn og ledes til acceptabel recipient.
2. Frostsikring
   Dæk rør og kassette med min. 0,3 m jord eller 0,2 m plus isoleringsplader i kolde egne.
3. Beskyttelse mod sætninger
   Komprimer lagvis ved retablering. Brug stabilgrus under belægning og undlad tunge punktlaster oven på faskinen (fx støttemure eller parkerede biler) medmindre kassetter er dimensioneret til det.
4. Kobling til eksisterende afløb
   Nedlægges regnvandsledningen fra huset, afproppes den ved hovedkloakken. Overvej ventil, så faskinen kan frakobles og renses uden at forstyrre øvrige afløb.
5. Dokumentation
   Tegn placering, koter og komponenter i målfast skitse. Foto­dokumentér før tildækning – det letter fremtidig fejlfinding.

Når disse forhold er på plads, har du et solidt grundlag for at gå videre til selve udførelsen – og du minimerer risikoen for efterfølgende driftsproblemer.

Udførelse trin for trin og efterfølgende drift

1. Udgravning og bundafretning
   Marker faskinens omrids med snore og pæle. Grav ud til det beregnede volumen + 10 cm hele vejen rundt for arbejdsplads. Bunden afrettes i let fald (1-2 ‰) mod eventuel overløbsbrønd, og stampes let, så den er fast men ikke komprimeret til ler. Fjern skarpe sten, der kan perforere geotekstilen.
2. Udlægning af geotekstil (filterdug)
   Vælg en nonwoven-dug beregnet til LAR-anlæg (typisk 120-140 g/m²). Dugen føres op ad siderne og overlapper minimum 30 cm. Undgå folder; de virker som sandfang for silt. Ved meget sandet jord kan der suppleres med et lag vævet dug udvendigt som rottesikring.
3. Montering af kassetter eller sten
   
   • Plastkassetter: Samles på terræn og sænkes ned i felter à 1 × 1 m. Sikr, at kassetteknasterne vender korrekt, og at topplader til inspektionsrør er på plads.
   • Stenfaskine: Skærver 32/64 mm fyldes lagvis (30-40 cm) og vibreres forsigtigt. Undgå finer materiale, som forringer hulrummet.
4. Etabler til- og afløb
   
   

   Komponent	Anbefaling
   Tilledningsrør	110 mm PVC/PP, minimum 5 ‰ fald fra sandfang til faskine. Hulrør i den sidste 1-1,5 m fordeler vandet indvendigt.
   Sandfang	40-70 L brønd med kurv og tætlukket låg. Skal placeres, så det kan tilses uden løft af belægning.
   Inspektionsrør	Ø110-160 mm vertikalt rør med perforeret bund. Brug faste dæksler (klasse B125 ved kørearealer).
   Overløb	Udformes som dykket udløb til regnvandsledning eller regnbed. Kote fastlægges under 10 cm under terræn for at undgå damdannelse.

5. Lukning og retablering
   Fold geotekstilen hen over toppen og overlap 30 cm. Ved plastkassetter kan der først lægges 5 cm vasket sand som beskyttelseslag. Fyld dernæst jord eller stabilgrus op i lag af 20 cm og komprimer til korrekt bæreevne for den valgte belægning (fx SF-sten, græs eller asfalt). Genetabler overfladefald væk fra bygninger (min. 20 ‰ de første 2 m).

Efterfølgende drift og vedligehold

• Tømning af sandfang: Kontroller mindst to gange om året (forår/efterår). Rens når slamlaget overstiger 10 cm eller kurven er 50 % fyldt.
• Årlig inspektion: Åbn dæksel til inspektionsrør og overvåg vandstanden efter et kraftigt regnvejr. Står der vand mere end 48 timer efter regn, er der tegn på nedsat infiltration.
• Rensning af filtre: Hvis geotekstil eller filterrør er tilsmudset, spules tilledningsrør med højtryk (lavt tryk ≤ 120 bar) fra sandfangsbrønden. Undgå kemikalier.
• Fejlfinding ved langsom nedsivning:
  1. Tjek om overløbet friholder vandet. Blokeret overløb kan give “badekarseffekt”.
  2. Udfør perkolationstest i faskinens inspektionsrør. Infiltrations¬koefficient < 1 × 10^-6 m/s indikerer tilslemning af jord. Skyl/kontroller geotekstil og fjern evt. finkornet jord langs sider.
  3. Er faskinen dimensioneret til husets nye tag? Ved tilbygning kan ekstra kassettevolumen monteres i forlængelse via koblingsrør.
• Frost og sætninger: Inspicer dæksler og belægning efter vinteren. Sætninger over 2 cm udbedres straks for at undgå skade på rørforbindelser.

Tip: Før en simpel driftsjournal – dato for tømning og bemærkninger om vandstand. Det gør det lettere at dokumentere over for forsyningsselskab og at planlægge forebyggende vedligehold.

About the Author

View All Posts